Annonce Banner Banner Banner

Højgård Hestehospital vil gøre noget ved stress og udbrændthed i branchen

Trivsel For de ansatte ved Højgård Hestehospital har træning i mental robusthed og compassion skabt bedre trivsel.

Interview

Foto Højgaard

Hos Højgård Hestehospital er de ansatte blevet klædt på til en hverdag med travlhed og høje følelsesmæssige krav. Ledende dyrlæge, Anne Mette Vinther (til venstre), og receptionist, Inge Madsen, bruger ofte de åndedrætsøvelser og andre værktøjer, de har lært.

På Højgård Hestehospital kommer de heste ind, som er allermest syge. Derfor kan behandlingen være både langvarig og dyr, og hesten overlever ikke altid. For de ansatte på hestehospitalet kan det være et stort pres: De bærer ansvaret for en syg hest af stor økonomisk og følelsesmæssig værdi, og samtidig skal de kommunikere med en frustreret ejer.

For at klæde medarbejderne bedre på til at stå i det pres har Højgård Hestehospital søgt og modtaget midler fra Velliv Foreningen til et projekt om mental robusthed og compassion. Alle ansatte deltog i projektets tre workshops – både dyrlæger, veterinærsygeplejersker, klinikassistenter, staldmedarbejdere og administrationen. Chefdyrlæge, Lars Bak, deler tankerne bag projektet:

- Vi har valgt at søge penge til projektet, fordi vi gerne vil have en arbejdsplads, hvor vi taler højt om vores følelser, og hvor mistrivsel ikke er et tabu. Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget det fylder hos os, når en hest har det skidt, eller vi skal fortælle en ejer, at hesten ikke overlever. Vi har ikke haft tradition for at tale åbent med vores kolleger om det.

Vi vil gerne have en arbejdsplads, hvor vi taler højt om vores følelser, og hvor mistrivsel ikke er et tabu.

Lars Bak

At der er høje følelsesmæssige krav i jobbet, genkender dyrlæge og hospitalsleder, Anne Mette Vinther:

- Alle i vores branche har en passion for dyr. Vi har et ønske om at hjælpe og redde syge dyr, og det kan være hårdt, når det ikke lykkes. En stor del af vores arbejde er at tale med hestenes ejere. De kan være både ulykkelige og frustrerede, og det kan være svært at håndtere i en travl hverdag. Men det er vigtigt, at vi kan vise empati og omsorg i de situationer.

Træning i compassion

Ida Rahbek-Hertz fra Center for Mental Robusthed har udviklet et mentaltræningsprogram og stod i foråret i spidsen for de tre workshops på hestehospitalet. Her blev de ansatte undervist i begrebet »compassion«, som netop handler om at være robust og håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Ifølge Ida Rahbek-Hertz handler compassion om at være opmærksom på lidelse, når vi møder den. Opmærksomheden aktiverer en følelsesmæssig respons, som tilskynder os til at udvise omsorg. Hvordan, vi reagerer på lidelse hos os selv og andre, er centralt for vores mentale robusthed:

- Det er stressreducerende at yde omsorg. Men hvis lidelsen bliver for meget, kan man have en tendens til at trække sig væk i stedet for at nærme sig og gøre noget. Vi kan faktisk træne vores evne til at reagere mere hensigtsmæssigt med rummelighed og omsorg fremfor afstand, når vi møder lidelse.

Pauser i hverdagen

Med træningen lærte de ansatte også, at der ikke skal mere end 3-5 minutters åndedrætsøvelser eller meditation til for at få pulsen ned i hvilepuls. Ét af værktøjerne er såkaldte »mini-mind-breaks«, hvor åndedrætsøvelser, visualiseringsteknikker eller meditationsøvelser giver ro i kroppen. Det betyder, at man kan vende tilbage til opgaverne med bedre overblik og træffe bedre beslutninger.

For dyrlæge og hospitalsleder, Anne Mette Vinther, er særligt visualiseringsteknikkerne blevet en del af hverdagen:

- Om morgenen tænker jeg dagen igennem og forbereder mig på de situationer, som kan blive svære. Jeg overvejer på forhånd, hvordan jeg gerne vil tackle dem. Inden jeg går ind til et svært møde, bruger jeg samtidig et par minutter på en åndedrætsøvelse, så jeg får ro i kroppen. Teknikken giver mig en roligere tilgang til dagen, og det har gjort en forskel for mig.

Teknikken giver mig en roligere tilgang til dagen, og det har gjort en forskel for mig.

Anne Mette Vinther

Også receptionist, Inge Madsen, oplever, at træningen har gjort en forskel både personligt og på forholdet imellem kollegerne:

- Jeg bruger vejrtrækningsøvelserne, når der er meget run på, og jeg har brug for at få skuldrene på plads. Også som kolleger er vi blevet bedre til at støtte hinanden i en hverdag, hvor telefonerne ringer hele tiden, og opgaverne ikke når at blive afsluttet, før den næste kommer. Så siger vi »nu går du lige ud og trækker vejret« til hinanden.

Ét kursus er ikke nok

Ifølge chefdyrlæge Lars Bak har projektet ikke kun gjort en forskel for den enkelte, men også for organisationen samlet set. Han oplever, at trivsel er noget, man taler mere om – både i ledelsen og blandt medarbejderne. Hver 4.-6. uge er der indført mentorsamtaler imellem medarbejder og nærmeste leder, og i løbet af vinteren bliver der indført mindre teammøder med emnet trivsel som overskrift. 

- Det sværeste ved projektet er at følge op på det, vi har lært. Én ting er at lære værktøjer som åndedrætsøvelser og meditation – noget andet er at sætte det i system og få det brugt i hverdagen. Samtidig er trivsel også mange andre ting end den enkeltes robusthed. Det er også rammerne – fx arbejdstid, samarbejde med kolleger og kulturen. Det skal der også sættes tid af til at tale om.

Dyrlæge og hospitalsleder, Anne Mette Vinther, er heller ikke i tvivl om, at træningsprogrammet har gjort en forskel på arbejdspladsen:

- Jeg er virkelig glad for, at vi har fået den viden. Vi har fået en reminder om, at vi har en hverdag med et højt pres, og at det er ikke den enkelte, der er svag. Jeg ville ønske, at alle nyuddannede kom igennem det her forløb, slutter Anne Mette Vinther.