Annonce Banner Banner Banner

Veterinært udsyn: FVE-møder i London

EU Den Danske Dyrlægeforenings Internationale Udvalg deltog i dagene fra den 16. til den 19. juni i generalforsamlingerne i den europæiske sammenslutning af dyrlægeforeninger, Federation of Veterinarians of Europe (FVE). Denne gang foregik det i London med et bredt og spændende program hele vejen rundt om dyrlægeprofessionen.

COLOURBOX6341248
Referat

Humøret var højt, da delegerede fra alle dele af Europa satte hinanden stævne på den første af to FVE-generalforsamlinger i år. Sædvanen tro er formålet med generalforsamlingerne blandt andet at opnå enighed om FVEs politikpapirer inden for alle aspekter af dyrlægefaget. FVE bruger politikpapirerne i deres lobbyarbejde overfor EUs institutioner.

Ovenpå coronaen var generalforsamlingerne socialt set ét tiltrængt frirum til at møde kolleger på tværs af Europa – og fagligt et givtigt forum til at drøfte de udfordringer, som rører sig i de forskellige medlemslande. Der er mange fællesnævnere, hvilket også gør det nemmere i sidste ende at finde fælles fodslag og dermed FVE en stærk stemme og mulighed for at få ind­flydelse på EU-politikken.  

Dyrlæger kan medvirke til at mindske de negative konsekvenser af antiparasitære midler på miljøet

Dr. Justine Shotton (BVA-præsident) præsenterede på FVEs generalforsamling et oplæg om forsvarlig brug af ektoparasitære midler i familiedyrspraksis. Det er en kompleks One Health-udfordring, som kræver et samarbejde mellem dyrlæger, ejere, medicinalindustrien og miljøforskere – det er vigtigt at afklare, hvordan et fornuftigt brug balanceres i forhold til henholdsvis dyresundhed, zoonoserisiko og miljøpåvirkningen.

Baggrunden for at BVA (British Veterinary Association) arbejder med dette emne, er den stigende interesse fra offentligheden og pressen vedrørende medicinrester, der ender i naturen og påvirker økosystemer. Derudover har University of Sussex publiceret et studie, der viser bekymrende høje koncentrationer af antiparasitære stoffer som blandt andet fipronil og imidacloprid i de engelske søer og vandløb.

I artikel af Perkins et al (2021) beskrives det, at parasiticider til produktionsdyr skal evalueres for miljøtoksikologi i forbindelse med registrering. Det er ikke et krav for familiedyr, men nu er det på tide også at se på betydningen af denne gruppe af dyr, da de antiparasitære stoffer har potentielt negativ indvirkning på især akvatiske økosystemer.

Dr. Shotton lagde op til, at vi dyrlæger bør tage det alvorligt og gå forrest i at finde en fornuftig balance i brugen af antiparasitære produkter. Vi bør som stand blive enige om en mere risikobaseret behandling med antiparasitære midler og ikke bruge det ukritisk profylaktisk, hvis dyret ikke er i særlig risiko for smitte. Der bør foretages diagnostik og faglig afvejning af hvilket antiparasitært middel, der er det rette for den enkelte patient – også for at forebygge resistens problemer.

For hver enkelt patient bør det derfor overvejes, hvilke parasitter de er i risiko for at få problemer med. Det bør overvejes i forhold til dyrets livsvilkår – fx er det en byhund, jagthund eller gårdhund, og hvordan er parasitbelastningen i det område dyret færdes i? Hvilken tid på året er det, hvad er dyrets alder og sundhedstilstand osv. Derefter bør det altid være det mindst miljøbelastende, men virksomme produkt til netop den patients parasitinfektion der vælges, fastslog Dr. Shutton.

I Danmark har vi i efterhånden mange år haft en restriktiv tilgang til brugen af veterinære endoparasitære midler primært på grund af bekymring for resistensproblemer, og både dyrlæger og dyreejere er derfor vant til denne tilgang, når det gælder ormekure. Derimod kan mange loppe- og flåtmidler købes i håndkøb, og omfanget af brugen og om de anvendes korrekt, er derfor sværere at gennemskue.

Rosemary Perkins, der er medforfatter på studiet fra University of Sussex, anbefaler, at der så vidt muligt benyttes perorale produkter i stedet for topikale/pour-on produkter, det gør det lettere at samle efterladenskaber op, så de ikke ender i søer og vandløb.

Nogle topikale produkter har anbefalinger i produktresumeerne (SPC) om ikke at lade dyret gå i vandet nogle få dage efter behandling, men ofte er dyreejeren ikke opmærksom på det. Vi bør som dyrlæger huske at gøre opmærksom på risikoen for både nedsat effektivitet og risikoen for økosystemer, hvis ikke dyret holdes væk fra strand, søer og åer umiddelbart efter behandling.

Mange ender at tage fat i

Dr. Shottons take-home budskaber var, at med det nuværende øgede fokus på bæredygtighed og biodiversitet, er det meget sandsynligt, at der vil komme en strengere lovgivning på området. Som dyrlæger skal vi sørge for at være på forkant i arbejdet med at finde en balanceret og fornuftig brug af antiparasitære midler. Det er vigtigt, at vi melder ind med vores faglighed omkring dyresundhed og zoonoserisiko forbundet med parasitter, både i forhold til andre interessenter i miljøspørgsmål og til dyreejerne. Blandt andet er det en god ide at have foldere og plakater i venteværelset med information om fornuftig brug af ektoparasitære midler. Hvornår og hvordan bruges de, og hvad gør man med rester og tomme pipetter?

Hun understregede, at der er behov for meget mere forskning på området. Vi mangler blandt andet svar på, hvor meget af de omtalte stoffer der blev fundet i vandprøverne, som stammer fra vores familiedyr, hvilken effekt – både på kort og lang sigt – har det på økosystemer, hvordan kan vi finde den bedste balance, der både tager hensyn til dyresundhed, beskyttelse af ejerne i forhold til zoonoser og miljøet?

Sidst, men ikke mindst slog hun fast, at det er alle dyrlægers ansvar, uanset om de arbejder med smådyr, heste eller produktionsdyr, at tage del i diskussionen om, hvordan vi kan udarbejde de bedste protokoller for antiparasitære behandlinger.

BVA foreslår i deres oplæg flere forskningsområder, hvor vi mangler viden, når det gælder brugen af antiparasitære produkter, det kunne fx være »hvilken effekt har produkterne på andre almindeligt forekommende invertebrater, end de som produktet er lavet til at bekæmpe«, »ikke-kemisk/medicinsk forebyggelse og bekæmpelse af parasitter« eller »oprindelse, koncentration og betydning af antiparasitære midler og deres metabolitter i forskellige økosystemer«.

Hovedbestyrelsen i DDD har allerede bæredygtighed og One Health-udfordringer som en del af dagsordenen i den nuværende strategi og vil derfor nøje følge arbejdet og den videre forskning på området.

Mikala Ochsner Hald

Opdatering fra UEVHs generalforsamling

UEVHs generalforsamling bød på lidt nyt fra bestyrelsen og et par tankevækkende oplæg. Ved mødet skulle generalforsamlingen stemme om FVEs politikpapir om transport af dyr og FVEs anbefalinger til et europæisk dyrevelfærdsmærke. Begge dele blev stemt igennem.

Bestyrelsen orienterede desuden om, at man vil iværksætte en undersøgelse af, hvad UEVHs formål skal være, og det blev foreslået, at UEVH udarbejder sin egen strategi. Dette bliver taget op igen ved næste generalforsamling i november. Ved mødet i november er der ligeledes valg til bestyrelsen i UEVH.

Ved generalforsamlingen var der desuden to oplæg: »Proteins going astray – The circular economy in animal husbandry« samt »Intelligent system for animal welfare in slaughterhouses« (se herunder).

Proteins going astray – The circular economy in animal husbandry

Særligt oplægget om proteiner og cirkulær økonomi gav stof til eftertanke. Gorm Sanson, Felleskjøpet i Norge præsenterede nogle interessante synsvinkler på anvendelsen af kød- og benmel til foder i husdyrproduktionen – eller forbuddet mod samme – set fra en bæredygtighedsvinkel. Sanson præsenterede data, som viste, hvordan importen af soya og andre proteinkilder fra bl.a. Amerika steg, da forbuddet mod anvendelse af kød- og benmel blev indført med TSE-reglerne.

Sanson udfordrede tilhørerne med henvisning til det relativt lille antal dødsfald som følge af ny variant Creutzfeldt-Jacobs sygdom, og de meget store, omkostningstunge restriktioner, der er på anvendelse af kød- og benmel, sammenlignet med modvilligheden til restriktioner mod SARS-CoV-2 og det uforholdsmæssige store antal dødsfald relateret hertil. Dette krydret med henvisninger til den grønne dagsorden, bæredygtighed og klimaforandringer, hvilket ikke harmonerer med at fragte en vegetabilsk proteinkilde fra Amerika til Europa – i stedet for at udnytte den proteinkilde, vi allerede har til rådighed.

Som Sanson afsluttede med: TSE-reglerne er veterinær lovgivning med de bedste intentioner, men det er dyrt, og det forhindrer bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Oplægget gav ikke hverken svar eller løsning, men var et oplæg til diskussion – for hvad vejer tungest? Bør man arbejde på at ændre foder-reglerne i EU af hensyn til klimaet? Eller er hensynet til dyrs og menneskers sundhed vigtigere?

Bør man arbejde på at ændre foder-reglerne i EU af hensyn til klimaet?

Intelligent system for »animal welfare in slaughterhouses«

Oplægget om intelligente systemer til dyrevelfærd på slagterier blev afholdt af Markus Fischer, GENBA Solutions. Det handlede om, hvordan dataindsamling fra forskellige kritiske punkter i stald, bedøvelses- og aflivningsrum på svineslagterier kan medvirke til bedre overvågning og tidligere detektion af velfærdsproblemer på slagterier. Oplysningerne vil ligeledes kunne anvendes i forbindelse med den offentlige kontrol, hvis data indsamles systematisk. Nogle af de parametre, som bl.a. blev beskrevet, var:

  • Måling af temperatur, luftfugtighed, lyd- og ammoniakniveau i staldene, så man hurtigere ville kunne detektere fx varmestress.  
  • Billeddetektion med automatisk optælling af antal grise i stier og bedøvelsesrum/elevator tilknyttet en »overbelægningsalarm«.
  • Detektion for hver anvendelse af elektrisk drivstav, for derved at kunne identificere overdreven/unødvendig brug heraf. En afledt effekt forventes at være indirekte påvirkning af operatøren af drivstaven til at anvende den mindre.
  • Overvågning af CO2-niveau i bedøvelseskammeret (ved CO2-bedøvelse).
  • Nedtællingsalarm fra grisene kommer ud af bedøvelseskammeret til stikningen er gennemført – for at sikre, at der ikke går for lang tid.
  • Detektion af grisenes bevægelser efterophængning og stikningen for hurtigt at kunne detektere utilstrækkelig bedøvelse.

Alle registreringerne vil selvfølgelig skulle ledsages af en kontinuerlig overvågning af, om der sker overskridelse af fastsatte grænseværdier og iværksættelse af korrigerende handlinger.

Oplægget var interessant og bar præg af, at det fortsat var under en vis grad af udvikling. Ligeledes er det mit indtryk, at det allerede i dag er noget, man arbejder en hel del med på danske slagterier.

Mette Gantzhorn

EASVO

Promovering af jobbet som embedsdyrlæge har flere gange været et punkt på EASVOs generalforsamling. Denne gang holdt embedsdyrlæge Aimee Martin, Department of Agriculture, Food and the Marine i Irland, et indlæg om sine erhvervserfaringer før og efter ansættelse som embedsdyrlæge.

Da hun udlevede sin praksisdrøm, oplevede hun en oprigtig faglig tilfredsstillelse, men efterhånden også urimelige krav fra dyreejere, svære økonomiske overvejelser, frygt for udhængning på de sociale medier, begrænset fritid og tid til familien - »work life balance« - samt følelsen af at stå alene med problemer og store beslutninger. Efter et skift til job som embedsdyrlæge anbefaler Aimee Martin dette arbejde med flere argumenter. Hun fremhævede følgende forhold: Gode karrieremuligheder, gode efteruddannelsesmuligheder, brede afvekslende arbejdsområder, mulighed for internt jobskifte, netværksstøtte, mentorordning, jobtilfredshed, mulighed for at kunne gøre en forskel og positiv »work life balance«.

I den efterfølgende drøftelse af mulighederne for at promovere jobbet som embedsdyrlæge blev der peget på flere nødvendige tiltag – fx synliggørelse af jobmuligheden før og under studiet, introduktion af praktikmuligheder under studiet, introduktions- og efteruddannelsesplan for nyansatte samt mulighed for deltidsjob. Der var bred enighed om, at promoveringen også skal fortsætte efter ansættelsen for at kunne fastholde gode medarbejdere.

Flere lande kunne melde, at der er en øget interesse for jobbet som embedsdyrlæge på grund af den faglige bredde og One Health-aspektet.

Bente Pedersen

Nyt fra UEVP

Obligatoriske velfærdsbesøg i dyrehold

Den store temadrøftelse på UEVPs generalforsamling handlede om Artikel 25 (Animal health visits under Animal Health Law) – det vil sige obligatoriske velfærdsbesøg i dyrehold, foretaget af praktiserende dyrlæger. Dette emne var på forhånd drøftet indgående i DDDs Internationale Udvalg, ikke mindst fordi FVE-vicepræsident Mette Uldahl var inviteret til at holde et oplæg om danske (og skandinaviske) forhold.

I sit indlæg kom Mette Uldahl ind på de obligatoriske besøg i alle kommercielle dyrehold i Danmark, men også på obligatorisk sundhedsrådgivning og frivillige tillægsmoduler i fx kvæg- og svineproduktionen. Modeller, som efterhånden er helt indgroede i den veterinære verden i Danmark, men som fortsat er helt ukendte i mange europæiske lande. Her slog hun desuden et diskret slag for, om ikke tiden er ved at være moden til også at indføre obligatorisk sundhedsrådgivning i danske fjerkræhold.

Tidligere UEVP-formand Thierry Chambon fortalte indgående om det franske system, som er ganske formaliseret og statsligt reguleret, selvom besøgene foretages af praktiserende dyrlæger. For hver dyreart udarbejdes årligt en protokol for besøgene med et overordnet tema eller fokusemne og en fast spørgeramme. Og dertil et eller flere »pedagocical objectives«, som myndighederne gerne vil have formidlet ud til besætningsejerne. På den måde gennemføres årligt et ensartet besøg i alle besætninger – modsat den offentlige veterinære kontrol, som franske besætninger i gennemsnit er underlagt hvert 10. år! Der udarbejdes en 1-sides rapport i fast form, som udleveres til dyreejeren og indsendes til myndighederne.

Ved den efterfølgende debat udtrykte flere lande bekymring for, at praktiserende dyrlæger skal påtage sig en art kontrolfunktion overfor landmænd, som dyrlægerne samtidig skal pleje et kundeforhold til – og endda overbevise kunderne om, at de skal betale for kontrolarbejdet. Her lød det både fra Italien og fra dansk side, at det kort og godt handler om at bruge også disse besøg til at skabe merværdi for landmanden – hvilket bestemt er muligt.

Der var også bekymring for dataindsamlingen; de praktiserende dyrlæger indsamler data i deres arbejde for landbruget – skal myndighederne have disse data? Som DDDs repræsentant slog undertegnede et slag for, at sådanne data i sagens natur må tilhøre erhvervet, som betaler for arbejdet og fremhævede den danske kvægdatabase DMS som et oplagt sted, hvor også obligatorisk indsamlede data kan bruges til at skabe værdi for erhvervet.

Det blev diskuteret, hvorvidt hestehold er at regne som besætninger og dermed underlagt Artikel 25. I princippet er alle »professionelle« dyrehold underlagt, men selve ordet professionelt er bare ikke nøje defineret – heller ikke i Danmark!

Rørende besøg fra Ukraine

Følelserne i salen på UEVPs generalforsamling fik frit løb, da den ukrainske gæstedelegation indtog podiet. Der blev holdt et øjebliks stilhed for krigens ofre, hvorefter de ukrainske dyrlæger fortalte om deres nye virkelighed. I Ukraine handler det ikke længere om at opretholde en »work-life balance« – her handler det nu helt kynisk om en »work-war balance« - hvordan bliver man ved med at gøre en forskel for dyrene, når man samtidig måske er i livsfare, personale og kolleger er flygtet eller indkaldt til hæren, eller når klinikken flere gange er blevet tilintetgjort, og man mangler alle former for medicin, utensilier og udstyr?

Ukraine søger om optagelse i UEVP, men den organisatoriske repræsentation af de praktiserende dyrlæger i landet er for nuværende ikke kompatibel med det øvrige Europa. Som DDDs repræsentant havde undertegnede en god dialog med den ukrainske delegation, og DDD og det Internationale Udvalg overvejer nu, om man fra dansk side kan række ud til ukrainerne og hjælpe dem med organisation og struktur med enhedsforeningen DDD som forbillede.

Hvad, de unge vil ha’

Under en paneldebat om »professionen og fremtidsperspektiver« talte blandt andre polske Anna Cieckiewicz, president for IVSA, den internationale sammenslutning af veterinærstuderende. Hun skulle fortælle om, hvad der betyder noget for studerende og kandidater i det arbejdsliv, de snart tager hul på. Hendes liste var i hovedtræk:

  • Større praksisfællesskaber med adskillige kolleger
  • Mulighed for specialisering
  • Adgang til moderne og specialiseret udstyr
  • Mentorer eller ledere med tid og overskud til oplæring
  • Efteruddannelse
  • Adgang til internships under ordnede forhold
  • Netværk og tryghed
  • Lov og plads til at udfolde sig fagligt.

Mikkel Markussen

EVERI: Beskæftigelse af dyrlæger i industrien

Vejen til at opnå opmærksomhed og styrkelse af dyrlægefagets mange arbejdsområder er snoet og op ad bakke, men samtidig superspændende og et felt, som både DDD og FVE arbejder ihærdigt på. Fokus hos EVERI er at støtte dyrlæger, der er ansat inden for industrien og udveksle viden om uddannelse og forskning.

Der er mange dyrlæger, der allerede som studerende eller nyuddannet ved, at de skal noget mere med deres uddannelse end at arbejde i det snævre praksismiljø. Der er rivende fart i udviklingen inden for industri og forskning, hvor krav til kvalifikationer og kompetencer ændrer sig i takt med udviklingen. Vi har en større opgave i at oversætte de kompetencer, som vi opnår under dyrlægeuddannelsen, både blandt dyrlæger og til omverdenen, især til de rekrutteringsfolk, som ansætter til de stillinger, hvor som vi dyrlæger vil være rigtig gode til qua vores uddannelse.

Ved en af de samtaler vi har haft for nylig, blev det smukt opsummeret som »vi bliver uddannet til hurtigt at danne os et overblik over en kompleks problemstilling, analysere, træffe nogle valg og handle herpå«. Dette må da være et drømmescenarie for alle, der ansætter i de attraktive stillinger i industri, forskning eller uddannelse.

Hovedtemaet ved EVERIs generalforsamling i juni kredsede om at tydeliggøre de nødvendige og gode kompetencer i forhold til beskæftigelse i farmaceutisk/medicinalindustri og i landbrugs-, akva-, fødevare- og foderindustrien og dyrlægers match i forhold til disse kompetencer.

I efteråret lancerede EVERI to arbejdsgrupper, som skulle undersøge og beskrive:

  • Dyrlægernes roller og ansvarsområder beskæftiget i disse industrier
  • Hvilke specifikke kompetencer, viden og ekstra kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne bestride disse roller
  • Hvilke postgraduat-kompetencer og efteruddannelse der er nødvendige for beskæftigelse i disse brancher
  • Synlighed og kendskab af den øgede værdi, som dyrlæger i disse brancher giver til både virksomheder og samfund – både indenfor og udenfor veterinærområdet.

Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med EVERIs strategi om at »promote the work of veterinarians working in industry and to this aim work in collaboration with other professions«, hvilket også er fokusområde for DDD, Faggruppe Biomedicin og ADO.

Dagen blev brugt på at diskutere resultaterne af undersøgelsen samt indholdet til et politikpapir om dyrlægers beskæftigelse i eller i relation til industrien – bl.a. for få identificeret, hvor det giver mest mening at sætte ind med en fælles europæisk indsats, der kan synliggøre denne del af den veterinære profession både indadtil blandt dyrlæger og udadtil i samfundet. Det var kendetegnende, at over hele Europa er kendskabet til, hvad dyrlæger kan arbejde med, når det ikke drejer sig om klinisk praksis er overraskende lille. Det gælder både blandt veterinærstuderende og nyuddannede samt i offentligheden.

Flere ubekendte

Der er en betydelig variation mellem de europæiske lande over, hvor mange dyrlæger der arbejder i industri, forskning eller uddannelse. Ifølge de seneste to FVE-undersøgelser (2012 og 2018) om dyrlægers beskæftigelse arbejder 10-15 % af dyrlæger i disse brancher. Herudover angiver cirka en tredjedel af alle dyrlæger, at de overvejer at skifte branche inden for en 5-årig periode.

Der er i FVEs undersøgelse ikke taget højde for, at en ukendt andel af dyrlæger, der er beskæftiget med industri, forskning eller uddannelse, ikke nødvendigvis er medlem af en veterinær branche-/fagforening.

Tilsvarende er der, hverken nationalt eller internationalt, heller ikke den samme overskuelighed over efteruddannelse eller certificeringer, som det ses inden for det kliniske område. Måske kan en del af forklaringen ligge i, at den type efteruddannelse, der efterspørges til karriere i industrien, ikke nødvendigvis kun er målrettet veterinærer.

Til at understøtte og bidrage til diskussion havde vi besøg af to dyrlæger – henholdsvis Donal Murphy, Head of International and Regulatory Affairs, National Office of Animal Health Ltd, NOAH (UK-pendant til ViNordic) og Claire White, Senior Veterinary Adviser, National Farmers Union (organisation, som i nogen grad kan sammenlignes med Landbrug & Fødevarer). Begge er dyrlæger og havde på egen krop oplevet at valget af karrierevej er lidt snørklet, hvis man bevæger sig udover områder, der er målrettet veterinære produkter/ydelser, samt uoverskueligheden af relevant efteruddannelse.

Uheldig tendens skal vendes

Alt i alt en dag med mange input og ideer, hvor de næste skridt vil være webinarer for studerende og yngre dyrlæger, arrangeret sammen med IVSA. I samarbejde med industrien skal der også udvikles efteruddannelsestilbud målrettet veterinærer i og/eller med ønske om beskæftigelse i denne sektor. Og i samarbejde med både FVE og IVSA at få udarbejdet informationsmateriale, der synliggør alternative karriereveje.

Ønskescenariet er, at vi snart får vendt vores uheldige tendens til at føle, at man skal forklare sig, hvis man har valgt en anden karrierevej end praksisvejen. Det er ofte udtrykt som: »Jeg er dyrlæge, men jeg er ikke i praksis«, hvor det er EVERIs ønske, at vi uden at skulle forklare os kan sige: »Jeg er dyrlæge, og jeg er ikke i praksis«. Det er i fuld overensstemmelse med en tidligere FVE-kampagne: »Vets are everywhere« med tilføjelsen »but not by chance«.

Ida Thøfner og Christine Fossing