Annonce Banner Banner Banner

Klimakamp på arbejdspladsen - er det muligt eller håbløst?

Arbejdsplads Medarbejderne efterspørger klimamål på deres arbejdspladser. Befolkningen er klar til at lægge livsstilen om til fordel for klimaet. Men er virksomhederne og politikerne klar?

20050114 110600 6 29Mb © Colourbox
Interview

Klimapolitik er blevet den faktor, der afgør folketingsvalg i Danmark. For klimakampen vejer nu så tungt i befolkningen, at det sidste valg vil gå over i historien som det første klimavalg. Majoriteten har flyttet sig. Den stemmer grønt og er klar til at betale for det over skatten.

Sådan var det ikke for bare tre år siden, hvor lektor og co-director på CBS Sustainability Steen Vallentin sad i Etisk Råd. Rådet anbefalede en skat på oksekød, og det medførte et ramaskrig. Historien gik verden rundt, så ekstremt et forslag var det.

I dag er folk på det individuelle plan klar til at acceptere sådan en skat, vurderer han.

- Der er sket et markant holdningsskift i befolkningen på ret kort tid, som dog heller ikke skal gøres større, end det er. Mange er klar til at lave nogle skift i livsstil og er indstillet på, at klimaudfordringen kan komme til at koste noget. Men man skal ikke undervurdere, hvor meget folk individuelt kæmper mellem på den ene side håb og spirende handlekraft og på den anden side håbløshed og afmagt, siger Steen Vallentin.

Man vil gerne skære ned på oksekødet, men batter det noget? Kan man virkelig tro på, at affaldssortering kan gøre en forskel? Og netop som man har valgt at tilbringe sommerferien i Danmark for at undgå flyrejsen, så hører man, at alene streaminger og downloads af kæmpehittet Despacito har brugt lige så meget strøm som de fem afrikanske lande Tchad, Guinea-Bissau, Somalia, Sierra Leone og Den Centralafrikanske Republik tilsammen bruger på et helt år.

- Nu skal man altså blive hjemme i ferien og undgå, at børnene sidder foran iPaden. For gæt engang, hvor lang tid en 100 watts elpære kan lyse uden at bruge mere energi i forhold til, når dit barn streamer video fra Youtube i 10 minutter: »Et år«, fortæller Steen Vallentin.

Efterladt i forvirring

Reelt kan man i dag fortælle sine børn, at vel noget nær den eneste energirigtige adfærd, man selv fik ind på rygmarven som barn, nu er passé. Det er lige meget, om de slukker lyset på børneværelset.

Og man kunne blive ved med eksempler på, at vores billeder på, hvad den gode klimaneutrale adfærd er, hele tiden bliver udfordret med nye informationer. Nu er avocadoen kommet i bad standing, fordi én frugt forbruger 70 liter vand - og så alligevel ikke, hører man senere. For træet, som den gror på, har så mange gunstige virkninger på klimaet, at frugtens negative effekt udlignes.

Folk er generelt efterladt i forvirring om, hvad der op og ned, mener Steen Valentin.

- På det individuelle plan kan det være meget svært at få tingene til at hænge sammen. Danmark bruger så meget energi pr. indbygger, at der skulle fire jordkloder til for at levere den energi, som det ville kræve, hvis alle brugte lige så meget energi som os.

- Men på bundlinjen står stadig, at vi fortsætter netto-væksten i CO2-udledningen. Alt imens vi stadig flyver tur-retur til Mallorca for 600 kr. Og her på CBS bliver der stadig serveret oksekød i kantinen. Hvis man selv har taget cyklen på arbejde for at spare på CO2-regnskabet, er det ikke bare forvirrende, men også dybt demotiverende, siger Steen Vallentin.

En voksende frustration

Er det muligt, eller er det håbløst? De to perspektiver tager ophold i de fleste af os - på skift og nogle gange også på samme tid. Som da en klimaaktivist, der havde lænket sig til et køretøj for at stoppe trafikken, med grådkvalt stemme sagde til de snurrende kameraer: »We are doomed«. Ekstremt handlekraftigt på vegne af miljøet og aldeles blottet for håb på én og samme tid.

Der er et enormt pres på magten nedefra, og man kan frygte for, hvad det skal ende med, hvis det pres ikke bliver mødt oppefra i langt højere grad end hidtil, mener partner i Hansen & Ersbøll Agenda Charlotte Ersbøll, som blandt andet arbejder for FNs Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar og bæredygtighed.

- Vi står midt i et momentum. Der er et stort skift i forbrugeradfærden, særligt blandt de unge. De går efter klimavenlige fødevarer, de går op i at begrænse madspild, de er åbne over for dele-økonomiske modeller, og de vil se handling - nu.

Men de kan ikke få øje på, at der for alvor sker noget, og det er de ikke alene om. Derfor ser vi en voksende frustration, siger hun.

En undersøgelse fra Yougov har i år vist, at danske medarbejdere i højere grad efterspørger klimamål fra virksomhederne, end virksomhederne leverer. Kun en fjerdedel af medarbejderne er bevidste om, at deres arbejdsplads overhovedet har et mål for klimaet.

I landbruget er man begyndt at tale om en klimaneutral sektor. Bare det, at man siger det, markerer et skift.

Steen Vallentin,
Lektor og co-director på CBS Sustainability

- Vi står over for et kritisk tidspunkt i verden, hvor der er behov for stærkt lederskab, som kan give os handleanvisninger og håb om, at vi kan gå fra at tale om det til at gøre det, der skal til. Bevægelsen nedefra er ekstremt vigtig, men det, vi bliver nødt til at se nu, er store virksomheder og hele industrier, som hele vejen indefra og ud tænker klimaet ind, siger Charlotte Ersbøll.

»Nul« er det nye sort

De store danske virksomheder har de sidste 10-15 år vænnet sig til at skulle retfærdiggøre deres aktiviteter i CSR-regnskabet. Men der er blevet sat turbo på det sociale ansvar nu, mener Steen Vallentin.

- De sidste par år har pilen peget på virksomhederne, som jo også er dem, der står for langt det meste af energiforbruget. I spelt-segmentet er det nemt at pege fingre ad, at der ikke sker nok i industrierne, men det er ikke helt retfærdigt. Danmark har en god tradition for samordning og dialog mellem forskellige sektorer og dermed et stort potentiale for at gøre gode ting i samlet flok.

- På det seneste har vi set danske virksomheder være meget ambitiøse med deres klimamål. I fx Mærsk, Novo og Carlsberg taler man ikke længere om at minimere CO2-udslippet, men om at eliminere det. Og i landbruget er man begyndt at tale om en klimaneutral sektor. Bare det, at man siger det, markerer et skift, mener Steen Vallentin.

Man ved, at en klimaneutral landbrugssektor vil kræve, at den animalske produktion bliver reduceret voldsomt, men alligevel arbejder man med at gøre det til et mål. Ligesom man på Carlsberg er klar over, at de klimamål virksomheden har sat op for 2030 kun kan lade sig gøre, hvis der i mellemtiden bliver opfundet ny teknologi.

Er det ikke uhæderligt at opstille mål, der kræver en række forudsætninger, som ikke er til stede, når man vedtager dem?

Nej, det er tværtimod en rigtig god idé, mener Steen Valentin.

- Nul er det nye sort - eller grønt, om du vil. Når en virksomhed taler højt om, at den vil gå hele vejen, så sender det et klart budskab til omverdenen, som kan trække energi i den rigtige retning, siger han.

Tal klimamål op

Danske virksomheder har været kendt for ikke at fortælle, hvor gode de er.

- Vi er jo lidt hæmmede af en jordbunden lutheransk mentalitet, men den går ikke længere, mener Steen Vallentin.

- På klimaområdet er det vigtigere, hvad ens aktiviteter kan trække med sig, end hvad de i sig selv bidrager med. Det er de dynamiske effekter, vi har brug for. Derfor gælder om at sætte tydelige mål og tale dem op. At det derefter gælder om at efterleve dem, siger sig selv, siger han.

Klimadebatten lige nu er meget polariseret. På den ene fløj har vi en stærk bevægelse, som mener, vi er nødt til at lægge det hele om. Man vil have et nyt system, der kan fungere uden vækst. Vi har skruet for højt op for blusset, så nu må vi skrue ned - hellere i dag end i morgen.

På den anden fløj er logikken den, at vi lever på en klode, hvor der sker en kæmpe befolkningstilvækst, som kræver vækst i produktionen. Og de gennembrud, der skal til for at løse problemerne, kommer ved at dirigere væksten i den grønne retning. Ikke ved at afskaffe den.

Så hvordan løser vi klimaudfordringen, der er forårsaget af vækst? Ved at skrue ned eller op for væksten?

- Den er svær, for der er ikke rigtig noget, som tyder på, at menneskeheden kan lykkes med at bremse væksten med mindre, at vi tænker i en helt anden verden, som ikke er kapitalisme, mener Steen Vallentin.

- Hvordan skulle det ellers kunne ske? Med mindre vi vil en revolution, er det realistiske herfra, hvor vi står, at skabe forandringen indenfor systemets rammer, siger han.

Det, vi skal undgå, er, at den omstilling, som meget tyder på, vi alle skal til at foretage, kommer i form af en voldsom modreaktion.

Charlotte Ersbøll,
Charlotte Ersbøll, Partner i Hansen & Ersbøll Agenda

Tålmodigheden slipper op

En amerikansk undersøgelse fra i år viste, at halvdelen af alle medarbejdere i store amerikanske virksomheder ville være parat til at gå ned i løn, hvis valget var at arbejde for en virksomhed, der er mere miljømæssigt bæredygtig. Og måske det vigtigste ved undersøgelsen: Blandt millennials, som i dag er i tyverne, var tre-fjerdedele klar til at gå ned i løn.

Befolkningerne er klar til at handle - men er industrierne og de politiske systemer? Særligt de unge risikerer at blive kyniske og miste tilliden til magten, hvis de fortsat blot hører tomme ord, mener Charlotte Ersbøll.

- Det er den sociale kontrakt, der er under pres, og den kommer kun til at blive endnu mere presset fremover, hvis der ikke sker noget på en stor skala. Folk er jo udmærket klar over, at de kan lægge deres egen livsstil om, så meget de vil. Det er og bliver kun symbolsk, hvis ikke de store systemer reagerer tilsvarende bæredygtigt, siger hun.

I landbruget har det årlige »Landmands-barometer« vist, at tre ud af fire landmænd er bekymrede for klimaforandringer og for, om deres børn får mulighed for at dyrke jorden. Skal en radikal omlægning af landbruget også komme nedefra?

Forhåbentlig både nedefra og oppefra, mener Charlotte Ersbøll.

- Landmændene er klar, men de siger også, at de mangler viden om, hvor de skal sætte ind. Den kæmpe omstilling, vi står over for, kræver, at vi samarbejder og hjælper hinanden. Det nytter ikke at dele hele sektorer op i skurke og helte, for det er meget mere kompliceret.

- Det, vi skal undgå, er, at den omstilling, som meget tyder på, vi alle skal til at foretage, kommer i form af en voldsom modreaktion. Og det, vi skal arbejde på, er at gentænke vores økonomiske systemer og forretningsmodeller indefra og ud. Viljen til at gøre noget er der. Vi mangler blot at få beslutningstagerne til for alvor at møde den energi, der kommer nedefra, i et stærkt samarbejde, siger Charlotte Ersbøll.