Nye madvaner, eksperimenterende kogekunst og utraditionelle råvarer fylder mere og mere hos danskerne. Samtidig er der fokus på madspild og mindre kødindtag, og mange af landets kokke har taget novel food til sig, mens de søger nye udfordringer med fx vilde planter og insekter i gastronomien. Men alt dette betyder også, at fødevaresikkerheden bliver udfordret, selv om disse nye strømninger blandt andet slår sig op på at være til gavn for et bedre helbred.
Forskere og myndigheder er naturligvis optaget af at sikre forbrugerne mod ubehag, sygdom og dødsfald forårsaget af fødevarer, og de møder derfor en række udfordringer med de nye trends. Fx skal man være varsom med at drysse visse blomsterblade ud over salaten, spise blendede avocadosten og rabarberblade eller lave smoothie af rå hyldebær. Forskerne oplever også, at yngre generationer ikke kender den klassiske husmoderviden – fx at grønne kartofler er giftige.
Insekter har også fundet vej til danskernes tallerkener, men faktisk er de ikke godkendt af myndighederne endnu. At de alligevel findes der, skyldes et hul i loven, men EU-myndighederne er ved at se på en række godkendelser af insekter som fødevarer.
En af de store trusler mod vores fødevarer er fortsat sygdomsfremkaldende bakterier. Ønsket om mindre madspild og nye produkter sætter ekstra fokus på myndighedernes håndtering af Salmonella, Campylobacter og Listeria. Eksempelvis ser forskere på, hvordan man kan reducere slagteriernes kassation af svineslagtekroppe uden at sætte fødevaresikkerheden på spil. En anden udfordring er den nye trend med spiseklare måltidssalater, hvor Listeria kan være et problem.
Alt dette og meget mere kan du læse om i dette temanummer om fødevaresikkerhed i udvikling. Her kan du også læse, at den øgede forbrugerbevidsthed og interesse for gastronomi har styrket danskernes skepsis over for de godkendte tilsætningsstoffer med E-numre. Imidlertid er lige præcis dette område noget af det mest gennemregulerede og kontrollerede i hele fødevareindustrien, og alle grænseværdierne er fastsat af EFSA (European Food Safety Authority) ud fra særdeles veldokumenteret viden. Det groteske er, at hvis man ikke kunne anvende tilsætningsstoffer, ville man slet ikke kunne imødekomme de meget forskellige krav, som moderne forbrugere stiller.
Forskere og myndigheder står altså med mange nye udfordringer. Ikke bare med at skaffe viden og dokumentation om nye produkter og råvarer, men også med fortsat at kommunikere, hvad der er ufarligt, og hvad der er giftigt – og fortsat: Hvordan man håndterer fødevarer på den korrekte måde.
Carsten Jensen
Formand for Den Danske Dyrlægeforening
Temanummeret er udarbejdet i samarbejde med JAs temamagasin Momentum+.
