Der genereres store mængder data i en fødevareproduktion, men der er en lav grad af digitalisering, og den digitale udvikling går ikke nær så hurtigt som forventet i branchen.
- Uden at fornærme nogen tør jeg godt sige, at mange mindre aktører i fødevarebranchen stadig bruger papir og kuglepen. De er ikke særlig digitale. De føler måske ikke, de har den fornødne it-kompetence, og de er mere fokuserede på selve driften, siger Henning Høgh Jensen.
Men man må forvente, at der kommer et øget krav om dokumentation set i lyset af flere store fødevareskandaler de senere år, mener han.
- Hvis virksomhederne begynder at digitalisere og også dele deres data, vil de opnå en række fordele i hele dokumentationsprocessen fra producenten til forbrugeren. Og hvis virksomhederne benytter en såkaldt blockchain-teknologi, en teknologi, hvor man sikrer og deler sine data, vil det blandt andet blive lettere for dem at finde årsager til fejl, og det vil øge tilliden til produktet.
Øget fødevaresikkerhed
Med blockchain-teknologien vil også fødevaresikkerheden blive forbedret ifølge Henning Høgh Jensen.
- Der er mange gode argumenter for at benytte blockchain-teknologien for at sikre størst mulig fødevaresikkerhed. For når man arbejder med fødevarer, vil der ske fejl, som indebærer en sundhedsrisiko, og det er af afgørende betydning, at man så hurtigt som muligt kan lokalisere og eliminere fejl.
Og her er blockchain et vigtigt redskab, for det vil reducere reaktionstiden, siger Henning Høgh Jensen.
- Fødevarestyrelsen tilbagekalder jævnligt produkter, og det sker på god gammeldags maner med at skrive ud til butikkerne. Det kan tage uforholdsmæssig lang tid at spore en fødevare. Hvis man benyttede et sporingsmodul som blockchain, kunne man gøre det på få sekunder. Man ville vide præcist, hvor den pågældende vare var i hvilke butikker og undgå, at den blev solgt til forbrugerne.
Udelukkende fordele ved at dele data
Hvis det stod til Henning Høgh Jensen, gik udviklingen med digitalisering og med at dele data langt hurtigere, end den gør i dag. For ham at se vil det udelukkende være en positiv proces.
- Det vil være en stor gevinst for virksomhederne, hvis der kommer gang i den udvikling. Hvis man deler og sammenkobler data, kan man se det fulde billede fra tilblivelse over forarbejdning til distribution.
Generelt har vi en stor udfordring med autenticitet på fødevarer.
Og blockchain-teknologien er relevant for alle led i værdikæden for en fødevareproducent fra råvareinput i den ene ende til forbrugeren, der spiser fødevaren i den anden ende.
Som et eksempel på fordele ved den nye sporingsteknologi nævner Henning Høgh Jensen import af kakaobønner fra det nordlige Ghana.
- Hvis man importerer kakaobønner fra Ghana, er råvaren af meget varierende kvalitet. Der er måske kakaobønner fra 1.000 småbønder. Med den nye teknologi vil man hele tiden kunne spore præcis, hvor kakaobønnerne stammer fra. Herved vil man fx langt nemmere kunne spore eventuelle rester af tungmetaller eller af sprøjtemidler og agere på det.
Et andet eksempel er mærkning, der forlænger holdbarheden på varen, eller mærkning, som er direkte svindel. Det kan man også komme til livs ved at dele data.
- Generelt har vi en stor udfordring med autenticitet på fødevarer. Der foregår virkelig meget svindel. For eksempel bliver halvdelen af olivenolien fra Spanien solgt som noget, den slet ikke er. Og hvis man køber en fisk, vil man kunne vide, præcis hvornår den er fanget, så man ikke risikerer at købe en fisk, der er blevet mærket om og derved har fået forlænget sin holdbarhed.
Blockchain i en fødevareværdikæde. Blockchain-teknologi er relevant for alle led i værdikæden for en fødevareproducerende virksomhed. Figuren viser et eksempel på, hvordan en klassisk værdikæde – fra råvareinput i den ene ende til forbrugeren, der spiser en fødevare i den anden ende – kan kobles med et digitalt flow, hvor der opsamles en række forskellige data, der »lagres« i en voksende blockchain. (Kilde DTU / Når danske fødevarer af høj kvalitet skal ud i verden Blockchain-værdikæder i fødevaresektoren. Afsluttende projektrapport).
Modstand mod datadeling
Ifølge Henning Høgh Jensen er teknikken til deling af data i et blockchain-modul ikke teknisk svær. Udviklingen i danske fødevarevirksomheder går hovedsageligt langsomt, fordi der er en stor barriere mod at dele data.
- Teknikken er ret moden efterhånden, men der er en stor angst for at være åben omkring sine data. Det er en udfordring at dele data med andre aktører, som måske anses som konkurrenter. Det kræver en grundlæggende kulturændring. Men man behøver ikke dele alle sine data. Man vælger præcis, hvilke data man vil dele, og hvilken udvalgt gruppe af aktører man vil dele informationer med.
Han mener, at det bliver forbrugernes øgede krav om dokumentation, der kommer til at drive udviklingen frem mod større åbenhed.
- Forbrugerne er jo ikke interesserede i omsætningen eller andre forretningshemmeligheder. De er i stedet interesserede i kvaliteten, autenticiteten og sikkerheden i fødevarerne. Det er her det helt store potentiale ligger.
Henning Høgh Jensen ser til gengæld ikke, at blockchain-teknologien får nogen konkret betydning for embedsdyrlægernes arbejde.
- Myndighedernes arbejde bliver ikke ændret, men blockchain-teknologien vil givetvis medføre en højere kvalitet i kontrolarbejdet, fordi alle relevante data bliver mere tilgængelige ved at være samlet ét sted.
