Annonce Banner Banner Banner

Fremtidens fødevarebårne zoonoser

Fødevarer Efter en halv dag på DDDs årsmøde med oplæg fra professor Stig Milan Thomaborg, KU SUND, dyrlæge Inge-Lis Kyllesbæk Andersen, Fødevarestyrelsen, og Akademisk medarbejder Rune Stensvold, SSI, står det klart, at fødevarebårne parasitære zoonoser er et område, som fortjener og kræver lidt mere opmærksomhed.

97186369 L © Shutterstock
Referat

FAO/WHO udgav i 2014 en global risikorangering af fødevarebårne parasitter: Multicriteria-based ranking for risk management of food-borne parasites. Rangeringen er udtryk for et øjebliksbillede, da det kan ændre sig.

Rangeringen viste, at de tre vigtigste fødevarebårne parasitter på europæisk plan er Echinococcus multilocularis, Toxoplasma Gondii og Trichinella spiralis. I Nordeuropa og danske forhold er E. multilocularis, Cryposporidium spp. og andre Trichinella-arterie ende T. spiralis på top-3.

Andre fødevarebårne parasitære zoonoser af relevans under danske forhold er Anisakider og Giardia duodenalis.

Mange fødevarebårne parasitter smitter ved indtag af ikke tilstrækkeligt varmebehandlet kød af inficerede dyr, men der er også en del, som smitter via kontaminerede afgrøder som fx frugt og grønt eller direkte kontakt til gødning fra inficerede dyr. For nogle parasitter er smittevejene fortsat ukendte, hvorfor der til stadighed er brug for mere viden om parasitære zoonoser.

Stigning i detektion

Parasitter ligger ofte ikke højt på listen over differentialdiagnoser i forbindelse med gastroenteritis hos mennesker – heller ikke i forbindelse med udbrud. Muligheder for at anvende hurtige og mere følsomme metoder som PCR til detektion af parasitter og inklusion heraf i de diagnostiske »pakker« på humanområdet, har dog øget undersøgelsesraten for smitte med parasitter, hvilket også har medført en stigning i detektion af humane tilfælde de seneste år.

Der ses indimellem også udbrud af fødevare- eller vandbårne udbrud med parasitter – også i Danmark. Senest har der blandt andet været udbrud med cryptosporidier i 2021 og 2022.

Der er indtil videre kun to fødevarebårne parasitære zoonoser, som er omfattet af EU-lovgivningen: Anisakis simplex og Trichinella spiralis.

Brug for mere information

Der er behov for mere information, viden, opmærksomhed og bevidsthed om parasitter – både hos forbrugere, men også hos læger. Fødevarestyrelsen ønsker flere indsatser målrettet parasitære zoonoser til det kommende fødevareforlig – herunder informationsindsatser, prævalensstudier og udvikling af analysemetoder.

Fødevarestyrelsen har lagt information om relevante parasitter til forbrugere og fødevarevirksomheder på Parasitter i fødevarer (foedevarestyrelsen.dk)

Et forsigtigt bud på, hvilke parasitter, det kan være relevant at være ekstra opmærksom på i fremtiden:

  • Zoonotiske ikter (plantebårne eller fiskebårne) kan komme frem - også i Danmark
  • Angiostrongylus cantonensis – zoonotisk »fætter« til Vasorum - spreder sig fra Asien til Sydamerika og er senest fundet på Kanarie-øerne og Mallorca
  • Trympanosoma cruzi – sovesyge – Der er set fødevarebåren smitte ved kontaminering af juice eller vang med tæger (vektor) eller vektorens fækalier.