Annonce Banner Banner Banner

Ny lov om dyrevelfærd på vej

Dyrevelfærd I DDDs høringsvar til den kommende lov har det været os magtpåliggende at understrege, at lovændringen ikke må forringe de nuværende specifikke regler for dyrearter og produktionsmetoder.

Leder

Danmark skal have ny dyrevelfærdslov. Loven er i øjeblikket på vej til vedtagelse i Folketinget. Lovforslaget er en rammelov for langt størstedelen af dyrevelfærdslovgivningen og indebærer, at en række dyreartsspecifikke love på området ophæves. Med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov vil der i stedet blive fastsat en række dyreartsspecifikke bekendtgørelser. Dette indebærer, at de artsspecifikke regler fremover mere fleksibelt kan ændres. Bliver lovforslaget vedtaget, giver det således fortsat ministeren bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser på en række specifikke områder, som fx behandling og håndtering af dyr, uddannelseskrav og aflivning, men som sådan indføres der ikke i denne omgang nye regler i den samlede lovgivning om dyrevelfærd og produktionsforhold for dyr.

Danmarks første dyreværnslov er fra 1916 og var primært rettet mod kaperheste. Siden er loven blevet revideret i 1950 og 1991, og denne lov er med en række ændringer stadig i kraft. Det er imidlertid første gang, der sker en egentlig gennemskrivning og sammenskrivning af hele lovkomplekset på dyrevelfærdsområdet. I DDDs høringsvar til den kommende lov har det været os magtpåliggende at understrege, at lovændringen ikke må forringe de nuværende specifikke regler for dyrearter og produktionsmetoder. Dyrlægeforeningen henstiller i den forbindelse til, at Lov om hold af heste forbliver som selvstændig lov, idet vi frygter, at lovens stabilitet undermineres, hvis hestelovgivningen fremover reguleres på bekendtgørelsesniveau.

Dyrlægeforeningen ser endvidere gerne, at der tilføjes en regel om obligatorisk mærkning og registrering af katte. DDD mener, at kattene har krav på samme rettigheder som andre familiedyr, som fx hunde. Vi mener også, at ministeren skal have mulighed for at regulere avlen af racer af hunde og katte, der oplever markant nedsat dyrevelfærd som følge af fremavlede anatomiske træk. Det vil være medvirkende til at dæmme op for uhensigtsmæssig og skadelig avl.

Dyrenes Beskyttelse har kritiseret landbrugets særlige høringsret i forbindelse med lovgivning, der vedrører produktionsdyr. Ministeren har forsvaret dette med, at husdyrbrugerne kan være ekstra økonomisk berørt ved omfattende regelændringer og derfor bør inddrages tidligt i reguleringen af området. Den Danske Dyrlægeforening har pointeret, at landbrugets særlige høringsret ikke må tilsidesætte andre relevante interessenter – og i særdeleshed ikke dyrlægerne, som har saglige faglige kompetencer til at vurdere dyrenes sundhed og behov under de givne produktionsvilkår.

Noget tyder dog på, at landbruget ikke får særstatus til at blive inddraget i lovgivningsprocessen, idet et flertal uden om regeringen har fremsat et ændringsforslag om netop det punkt.

Derudover har der været kritik af lovens formålsparagraf, hvor Dansk Folkeparti har ønsket at understrege, at lovens formål er at beskytte dyr og fremme god dyrevelfærd med respekt for dyr som levende væsener.

Loven tredjebehandles netop som dette nummer af DVT udkommer – den endelige udformning af loven kan derfor være ændret, når dette læses. Regeringen har flertal, hvis Dansk Folkeparti som forventet stemmer for, og ministeren afgør, hvornår loven træder i kraft. Forventeligt inden årsskiftet.

Carsten Jensen
Formand for Den Danske Dyrlægeforening