Tema: Efter- og videreuddannelse

Efteruddannelse styrker kvægdyrlægens muligheder på moderne kvægbrug

9897?.Name Ud over opdateret veterinærfaglig viden skal dyrlægen også være tværfaglig og sikre sig kompetencer vedrørende rådgivningsmetoder, økonomi og strategi.

DSCN0140 © Privat
Interview

Der sker konstant en rivende udvikling i kvægbruget – og det samme sker med vores rolle som praktiserende kvægdyrlæge. Så vil du med i de moderne kvægbrugeres team af rådgivere, er løbende efteruddannelse bare en nødvendighed.

Sådan lyder det fra dyrlæge Helle Slot, som er ny formand for DDD Faggruppe Kvæg.

Faglig viden og metoder i kombination

Helle Slot er praktiserende dyrlæge, uddannet kvægfagdyrlæge og medejer af Dyrlægegruppen Thy. Og ifølge hende er det vigtigt at være opdateret på alle betydende veterinærfaglige emner som yver, klove, stofskifte, kalve mv. Men også personlige kompetencer som formidling og rådgivningsmetoder skal have rigtig stor prioritet.

- I min egen rådgivning har jeg haft rigtig stor glæde af kurser, som har lært mig om mennesker og deres reaktioner. Faktisk mener jeg, det er noget at det vigtigste, jeg har efteruddannet mig selv i, vurderer Helle Slot.

Hun er derfor også glad for, at efteruddannelsen til kvægfagdyrlæge i dag har stor vægt på det rådgivningstekniske og på, hvordan man motiverer til forandring og opnår større gennemslag.

Økonomi og strategi

Hos nutidens kvægbrugere indgår økonomi næsten altid i vurderingerne, før der bliver sat betydende ændringer i værk. Både fordi de fleste kvægbrugere har stærkt fokus på »bundlinjen«, men også fordi nogle ændringer kræver godkendelse i bank eller hos andre kreditgivere.

- Det er derfor vigtigt, at kvægdyrlægen forstår de økonomiske termer, kan deltage i diskussionen af effekten på bundlinjen og kan bidrage med argumenter, som illustrerer de økonomiske sammenhænge, siger Helle Slot.

Hun mener også, at SIMHERD er et godt eksempel på et værktøj, der er godt at beherske, fordi det kan illustrere den økonomiske effekt af ændringer - også på længere sigt.

Også i dialogen med andre af kvægbedriftens rådgivere eller med bedriftens leverandører eller aftagere er det vigtigt med en forståelse for de økonomiske termer.

Tværfaglighed

For at lede sin bedrift har kvægbrugeren brug for kompetencer på en række faglige områder og discipliner, og typisk trækker han/hun derfor på flere rådgivere med forskellige kompetencer. På den måde er tværfaglighed helt afgørende for, at de for skellige indsatser indgår i en helhed og bidrager til de ønskede resultater inden for produktivitet, økonomi, sundhed, dyrevelfærd og trivsel for mennesker.

Dialogen på tværs er også aktuel, når kvægbrugeren lægger strategi for fremtiden på bedriften. Det kan handle om byggeri, større ændringer eller om investeringer i teknologi. Her er det også centralt, at kvægdyrlægen er kompetent til at tage del i den type af overvejelser.

- Jeg har selv deltaget i kurser primært rettet mod agronomer – fx vedrørende fodring og produktionsoptimering for at få bedre indsigt i andre vigtige discipliner omkring optimeringen på kvægbedriften, siger Helle Slot.

Hun fortæller også, at Dyrlægegruppen Thy har stor fordel af at sidde i samme hus som andre af kvægbrugernes rådgivere, og at tværfaglige kontakter til rådgivere, som arbejder med strategi, økonomi, planteavl eller fodring, derfor sker helt naturligt.

Lange eller korte forløb

Paletten af mulig efteruddannelse er bred og dækker fra lange flerårige forløb til korte hel- eller halvdagskurser.

- En anden af de rigtig gode efteruddannelser, som jeg selv har taget, er uddannelsen til kvægfagdyrlæge. Det var et længerevarende forløb, som både byggede på rent fagligt, men som også indeholdt en masse arbejde med cases, fortæller Helle Slot.

Hun mener, at helt korte kurser om aktuelle faglige emner skal prioriteres, men pointerer, at man lærer mest, når der enten på kurset – eller imellem kursusdage – ligger aktiviteter, som sikrer, at viden bliver forankret.

- Jeg har deltaget i masser af korte hel- eller halvdagskurser. Jeg må dog indrømme, at den nye viden ikke altid har sat sig fast, fordi jeg ikke har arbejdet med det, efter jeg kom hjem i dagligdagen. Og så har viden det med at forsvinde igen, uddyber hun.

Bredt udbud af efteruddannelse

Der er generelt et stort udbud af kurser, årsmøder, kvægkongresser og gode muligheder for efteruddannelse. Udbyderne af kurser dækker også bredt. I egne rækker kurser i regi af DDD til en række andre offentlige og private udbydere - herunder firmaer, der udbyder uddannelse i forbindelse med optimalt brug af deres produkter.

Også universiteterne udbyder interessante muligheder. Det gælder fx masteruddannelsen i dyrevelfærd på Aarhus Universitet. Det er et forløb over næsten tre år, som slutter med en masterafhandling og -eksamen.

- Jeg har kendskab til en god håndfuld kolleger, som har taget den uddannelse, og som er meget tilfredse, siger Helle Slot.

Hun ser dog udbuddet af længerevarende efteruddannelser fra universiteterne som begrænsede i forhold til at matche den praktiserende kvægdyrlæges situation. Her er det vigtigt at følge kurser med tæt relation til det daglige arbejde, som fx kurser om Obligatorisk Sundhedsrådgivning.

Internationale muligheder

Internationalt kan det være svært at finde kurser, der rammer den danske kvægdyrlæge helt præcist.

- Men forløb, som har afstikkere til fx Israel eller USA, kan give rigtig god inspiration – ikke mindst, når det handler om sundhedsstyring på store kvægbedrifter. Her er andre lande længere fremme med metoder og teknologier, som virker bedst til det formål, vurderer Helle Slot. 

Søger man efteruddannelse internationalt, peger hun også på muligheden for længerevarende ophold på universiteter, hvor man gennem et længere ophold kan dygtiggøre sig indenfor specifikke områder.

Endelig peger hun på, at konferencer og internationale møder også er oplagte for at søge ny faglig viden og for at møde forskere eller dyrlæger fra andre lande.

Netbaseret efteruddannelse

Der er stærkt stigende udbud af netbaserede muligheder for efteruddannelse. Det handler om e-læringskurser, webinarer mv., hvor kursisten selv kan bestemme, hvor og hvornår læringen skal foregå.

- Jeg ser e-læringskurser og lignende som en god mulighed for at samle specifik viden op. Det kan fx være om en ny metode eller et nyt produkt. Her kan det spare mas ser af tid at tage kurset fra kontoret eller hjemmefra. Men generelt foretrækker jeg kurser, hvor der er god mulighed for en umiddelbar interaktion med underviserne – og selv om det også kan ske delvist på de netbaserede kurser, fortrækker jeg stadig det fysiske møde, siger Helle Slot.

Som supplement til korte netbaserede kurser om aktuelle emner, er det også vigtigt for den praktiserende kvægdyrlæge løbende at holde sig ajour med de løbende udviklinger, og hvad der rører sig i kvægbruget. Her bliver tidsskrifter som Fagmagasinet KVÆG og Bovilogisk prioriteret på kvægpraksissen i Thy. Og det samme gælder specifikke faglige artikler i udenlandske tidsskrifter som fx Journal of Dairy Science.

Se bare at komme af sted!

Ansættelseskontrakter giver ret til efteruddannelse, og de fleste kvægpraksis finder generelt den tid og den økonomi, der skal til, for at prioritere de ansattes efteruddannelse.

Det kan være svært med faste kvoter for efteruddannelse, fordi man generelt skal slå til, når den rigtige mulighed dukker op.

- Men efter min vurdering er det sjældent hverken økonomi eller praktiske muligheder, som begrænser. Så det handler bare om at komme af sted og lære noget nyt, når den oplagte mulighed byder sig, slutter Helle Slot.