Udtrukket til kontrol

Det kan sætte mange tanker i gang, når meddelelsen fra Fødevarestyrelsen kommer: Du er udtaget til kontrol. Hvad skal der ske? Har jeg styr papirerne? Hvad spørger de tilsynsførende om?

Nervøsiteten er formentlig mest udtalt hos de praktiserende dyrlæger, der for første gang skal kontrolleres. For at dømme af de erfaringer, der blev delt på mødet, opleves det slet ikke så slemt, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg.

- Det er ikke så skræmmende, som man skulle tro, sagde kvægdyrlæge Anne Bang Jensen, Han Herred Dyrlægerne, og forklarede, hvordan hun var meget nervøs inden sit første kontrolbesøg. 

Hun blev i sommer udtrukket til kontrol i forbindelse med kampagnen om smitsomme sygdomme.

- Det foregik på den måde, at Fødevarestyrelsen havde udpeget en besætning, som de to tilsynsførende spurgte ind til, og så gennemgik de mine besøgsrapporter. Egentlig var det bare en stille og rolig dialog, hvor vi også snakkede om, hvad jeg kunne gøre bedre.

Hestedyrlæge Søren Kirchhoff, Dyrlægegruppen Dania, har samme oplevelse.

- Det var ubetinget en positiv oplevelse, sagde han.

Kontrolbesøget var også her rettet mod liste 1- og liste 2-sygdomme, hvilket var angivet i det brevvarsel, som Søren Kirchhoff modtog forud for besøget, og det var han glad for.

Under selve kontrolbesøget var der en dialog om de anmeldepligtige sygdomme hos heste, og om, hvordan han og kolleger på klinikken ville agere, hvis de fik mistanke om en anmeldepligtig sygdom.

- Vi gennemgik også tilbageholdelsessedler for nogle af de mange behandlinger, vi foretager. Der blev set på vores journaler og fakturaer, og jeg kunne fornemme, at fokus var på, om det var udspecificeret, hvilke præparater vi havde brugt i hvilke mængder, og om det stod på fakturaen, hvad der var udleveret og anvendt.

- Vi var også ude at se på vores biler for at se, hvordan de er indrettet, og vi blev spurgt om, hvordan vi desinficerer vores tandbehandlingsudstyr, når vi kører fra besætning til besætning, og vi fik gode fif til, hvad vi kunne gøre, sagde Søren Kirchhoff, der synes, at det er til stor gavn og glæde for branchen, at de praktiserende dyrlæger bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen.

- Det betyder, at vi overfor vores kunder og klienter kan signalere, at vi faktisk er en seriøs branche, og håndtere nogle ting, der er underlagt en masse regler og lovgivning. Så summa summarum – jeg synes, det har været utrolig positivt, og jeg synes ikke, der er grund til at frygte et kontrolbesøg på nogen som helst måde.

Kontrolbesøg i god tone

Kristian Viekilde, der er svinedyrlæge og medejer af Porcus Svinefagdyrlæger, medgav, at der intet er at frygte, når Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg. Og ifølge Kristian Viekilde sker det op til 15-20 gange om året, at de bliver udtrukket til kontrol med forskellige kontrolpunkter.

- Det har vi efterhånden vænnet os til, og derfor italesætter vi også kontrolbesøgene over for de ansatte dyrlæger, så de ikke går og har ondt i maven, sagde Kristian Viekilde og lagde vægt på, at hvis man som assistent skulle få en anmærkning, er det ikke verdens undergang.

I sin gennemgang af de erfaringer, Kristian Viekilde har med at få besøg af Fødevarestyrelsen, lagde han også vægt på, at det er vigtigt, at det foregår i en god tone.

- Min oplevelse er, at det næsten altid er gensidigt. Vi smiler, griner lidt og taler om, hvordan verden er, og så går det lidt slag i slag derfra.

Kristian Viekilde forklarede, at det nogle gange foregår på den måde, at Fødevarestyrelsen i forvejen har været i en besætning og kigget på nogle forhold der.

- Vi ved ikke, hvad det er for en besætning, og så skal vi genfinde dokumentationen for den besætning i vores systemer og vise, hvordan vi har arbejdet med den.

- Der er vildt meget lovgivning i vores arbejde. Jeg vil tro, at vores branche er det dyrlægefag, hvor der er allermest lovgivning, hvad angår behandling, forebyggelse, dokumentation, særlige indsatsområder og så videre, sagde Kristian Viekilde og tilføjede, at med de 12.000 rådgivningsbesøg, som Porcus har om året, kræver det stor systematik og orden i papirerne.

Og hvad er det så for nogle ting, der kan komme op? Kristian Viekilde understregede, at det aldrig er personlige konflikter - fokus er altid på det faglige.

- Men vi stiller os tit uforstående over for det rimelige i de krav, der stilles, og den mulighed, vi har som dyrlæger for at agere. Vi ved godt, at det ikke er kontrollanternes skyld. Det er den bekendtgørelse, som kontrollanterne får udstukket fra Fødevarestyrelsen, men det er selvfølgelig dem, der står i skudlinjen, sagde Kristian Viekilde, der med henvisning til de mange rådgivningsbesøg, som Porcus har, påpegede, at muligheden for fejl er til stede, og det vil typisk være, at dokumentationen ikke er god nok, at der er udtaget for få prøver, at der er for meget autotekst, at der er flere besætningsdiagnoser til den samme lidelse eller for dårlig opfølgning i besætningen på indsatsområder, fx handlingsplaner for at reducere flokbehandlinger.

Kristian Viekilde synes, at det kan være omsonst at lave handleplaner for den samme stald, der måned efter måned får den samme diarrélidelse, og mulighederne for at gøre andet er udtømte. Det er derfor ikke altid, at Porcus er enig med Fødevarestyrelsens konklusion, når besøget er ovre. Men de italesætter det altid med et kollegialt smil på læben.

Et typisk kontrolbesøg

Embedsdyrlæge Julie K. Olesen fra det Veterinære Rejsehold gav en generel gennemgang af, hvordan Fødevarestyrelsen udfører deres kontroller hos praktiserende dyrlæger. Og udgangspunktet er, at Fødevarestyrelsen ser kontrolbesøget som et samarbejde mellem de praktiserende dyrlæger og myndighederne i en åben dialog.

Julie K. Olsen slog fast, at indholdet af dyrlægekontrollen ændrer sig år for år og også skifter efter blandt andet politisk fokus. Det er langt hen ad vejen definerende for de kontroller, Fødevarestyrelsen foretager. Og fordi, der findes mange forskellige typer af kontroller, kunne Julie K. Olesen kun sige noget generelt om, hvordan et typisk kontrolbesøg foregår.

- Lang de fleste af vores kontroller sker ved varslet retssikkerhed, det vil sige, at dyrlægerne mindst 14. dage i forvejen får at vide, at de skal kontrolleres og baggrunden for kontrollen. Som praktiserende dyrlæge står man til rådighed for kontrollen, men vi vil gerne have, at tingene sker i god orden, så hvis vi kan blive enige om et tidspunkt, der passer os alle sammen, er det et dejligt udgangspunkt, sagde Julie K. Olesen.

- De 14 dage eller mere kan medføre, at man bliver meget nervøs – der må man gerne kontakte os, hvis man synes, det er ubehageligt. Vi vil ikke begynde kontrollen i telefonen, men vi vil gerne fortælle noget mere om, hvad det handler om, hvis man har brug for det.

Julie K. Olesen oplyste, at man har ret til at have en bisidder med til kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen blander sig ikke i, hvorfor og hvem man tager med. Som Julie forklarede det, kan det være en bisidder, man er tryg ved, det kan være af juridiske årsager, eller det kan være ens chef eller en yngre kollega, der gerne vil med for at se, hvordan kontrolbesøget foregår.

På den anden side af bordet vil der som regel være to dyrlæger fra Fødevarestyrelsen, der gennemgår kontrollens indhold alt efter typen af kontrol.