Dyrlæger kontrollerer dyrlæger – hvordan får vi det bedste samarbejde?

Kontrol Dialog er et centralt punkt i Fødevarestyrelsens arbejde som kontrolmyndighed – også når enhedens embedsdyrlæger kommer på kontrolbesøg hos de praktiserende dyrlæger.

C6A7359 © Mikkel Østergaard
Guide

For nylig var der en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift, der fulgte op på Faggruppe Gris’ medlemsundersøgelse om den generelle trivsel blandt praktiserende grisedyrlæger. Artiklen refererede, at flere grisedyrlæger havde oplevet Fødevarestyrelsens kontrol som ubehagelig, og at den var en medvirkende årsag til, at de havde valgt praksisgerningen fra. Dette er naturligvis ikke ønskværdigt, og Fødevarestyrelsen vil gerne bidrage til øget transparens og viden om vores kontrol og samarbejde med dyrlægerne i den forbindelse.

Fødevarestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at Dansk Veterinærtidsskrift har givet os mulighed for at skrive en række temabaserede artikler med formål og fakta om vores kontrol. I den kommende tid vil man således i tidsskriftet kunne læse om kontrollen med dyrlæger i forskellige typer af produktionsdyrspraksis samt om medicinkontrol, herunder blandt andet håndteringen af kritisk vigtige antibiotika.

Det er vores håb, at vi med vores bidrag kan styrke indblikket i Fødevarestyrelsens arbejdsopgaver til gavn for det gensidige faglige udbytte af kommende kontrolbesøg.

Veterinærrejseholdet

Kontrol med dyrlæger udføres af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Medarbejderne på Veterinærrejseholdet udfører flere hundrede dyrlægekontroller hvert år. Det har meget høj prioritet, at Veterinærrejseholdets dyrlæger udfører en ensartet kontrol på et højt fagligt niveau. Derfor evaluerer vi altid efter vores kontrolkampagner for at lære af indsatserne. Tilsvarende efteruddannes medarbejderne løbende.

Fagkontorerne i Fødevarestyrelsen fastlægger det faglige grundlag for tolkningen af veterinærlovgivning og understøtter dyrlægerne på Veterinærrejseholdet, således at kontrollen er opdateret. I særligt vanskelige sager inddrages vurderinger fra Det Veterinære Sundhedsråd, før en afgørelse træffes, så det også her sikres, at kontrollen sker på et så højt fagligt og ensartet niveau som muligt.

På styrelsens hjemmeside, www.fvst.dk, findes en mængde nyttig, branchespecifik information, ligesom årets særligt målrettede kontrolindsatser bliver offentliggjort i begyndelsen af året. Fra hjemmesiden er der også mulighed for at tilmelde sig Fødevarestyrelsens »Nyhedsbrev til dyrlæger«.

Yderligere arrangerer Fødevarestyrelsen hvert år dialogmøder med de praktiserende dyrlæger rundt om i landet. Der afholdes også webinarer på baggrund af forskellige nyopståede emner, og Fødevarestyrelsen kommer gerne ud og holder oplæg for fx interesseorganisationer.

Fødevarestyrelsens veterinærkontrol

Fødevarestyrelsen udfører hvert år en lang række kontrolbesøg hos praktiserende dyrlæger. Kontrollerne kan enten være baseret på specifikke, politisk prioriterede indsatsområder, fx antibiotikaforbrug i veterinær praksis, eller de kan være baseret på konkrete anmeldelser, som Fødevarestyrelsen modtager fra borgere, organisationer eller andre.

Kontrolbesøgene hos praktiserende dyrlæger varetages af embedsdyrlægerne i Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Der er oftest en rigtig god og konstruktiv dialog om baggrunden for de gældende regler, ligesom Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrollen kan vejlede om, hvordan dyrlægen kan opfylde reglerne.

Formålet med Fødevarestyrelsens veterinærkontrol er:

  • At sikre dyre- og folkesundhed
  • At opretholde og forbedre dyrevelfærden
  • At sikre ansvarlig ordination og anvendelse af Veterinærmedicin
  • At bidrage til at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, arbejde for fødevaresikkerhed og for at opretholde forbrugernes tillid til fødevareproduktionen.

Der findes mange regler på veterinær- og fødevareområdet – både nationale og EU-bestemmelser. Disse regler sikrer blandt andet den høje sundhedsstatus, fødevaresikkerhed og eksportstatus, som Danmark har.

Fødevarestyrelsen skal med kontrollen være med til at øge kendskabet til og forståelsen for lovgivningen og følgelig forbedre regelefterlevelsen. Derudover er reglerne og kontrollen med til at sikre, at en forretning kan drives på lige vilkår.

Baggrund for kontrolindsatsen

De seneste år har antibiotikaforbrug haft et stort politisk fokus. Det betyder, at det politisk er besluttet, at kontroltrykket netop her skal øges. Det er grisedyrlæger, som står for størstedelen af ordinationer af veterinært antibiotika, og de har derfor oplevet et stærkt øget kontroltryk i de seneste år.

Det lovbundne krav om, at dyrlæger skal kontakte Fødevarestyrelsen ved anmeldepligtige sygdomme, og dyrlægers opgaver i forhold til sygdomsbekæmpelsen har også været og er fortsat en del af kontrolindsatsen.

Det er begrundet i nogle alvorlige år med mange tilfælde af blandt andet fugleinfluenza og afrikansk svinepest i flere af vores nabolande. Nogle fokusområder for kontrollen går igen år efter år, men kan også variere på baggrund af analyser af data, faglige behov og politiske prioriteringer.

Den praktiserende dyrlæge har ret til og mulighed for at tage en bisidder med under kontrollen.

Hvert år udpeges mellem 5 og 10 procent af de praktiserende dyrlæger til kontrol. Nogle undergrupper kan opleve et højere kontroltryk, hvis der fx er et øget fokus fra politisk side, eller hvis særlige indsatsområder af den ene eller den anden grund påkalder sig opmærksomhed.

Hvornår kommer Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg?

Som udgangspunkt varsler vi et kontrolbesøg hos en dyrlæge mindst 14 dage i forvejen. Kontrollen af en dyrlæge er i høj grad dokumentbaseret og behøver derfor som udgangspunkt ikke at være uanmeldt, som man kender det fra fx besætningskontroller. Ofte kommer der to dyrlæger fra Veterinærrejseholdet på kontrolbesøg. Det giver mulighed for faglig sparring for os og for at gennemføre kontrollen på det bedst mulige grundlag samt på kortest mulig tid til gavn for dyrlægen.

I nogle tilfælde varsles besøget hos dyrlægen ikke. Det gælder eksempelvis, når der reageres på en anmeldelse, hvor en varsling vil kunne stå i vejen for, at der fås et retvisende billede af forholdene i praksis i forbindelse med kontrollen.

Uanset kontrolformen har den praktiserende dyrlæge ret til og mulighed for at tage en bisidder med under kontrollen og er velkommen til at stille spørgsmål – både inden, under og efter kontrollen.

Kontrollens fokus varierer

De seneste år har kontrollen af praktiserende dyrlæger haft fokus på anmeldepligtige husdyrsygdomme, medicin samt sundhedsrådgivningsaftaler. Udpegninger til disse kontroller sker på stikprøvebasis på baggrund af fx sundhedsrådgivningsaftaler eller medicinordinationer indenfor den enkelte dyreart.

Ved nogle kontroller kombineres dyrlægens dokumentbaserede kontrol med et uanmeldt kontrolbesøg i en besætning, hvor dyrlægen har praktiseret. På en stor del af kontrollerne er der siden 2021 også udført en dialogbaseret supervision med baggrund i dyrlægens specifikke antibiotikaordinationer.

Ved nogle kontroller kombineres dyrlægens dokumentbaserede kontrol med et uanmeldt kontrolbesøg i en besætning.

Dyrlæger kan også blive involveret i kontrol på anden vis. Det kan fx ske på baggrund af en anden kontrol, en ordinær medicinkontrol i en besætning eller efter gult kort-ordningen. Det kan også være en klients anmeldelse af dyrlægen, hvor der rejses tvivl om dyrlægens omhu og samvittighedsfuldhed, eller det kan være på baggrund af VetStat-oplysninger om ordination af afhængighedsskabende lægemidler eller kritisk vigtige antibiotika.

Langt de fleste kontroller sker uden bemærkninger

I de tilfælde, hvor lovgivningen ikke er overholdt, foretager vi altid en helhedsvurdering af forseelsen og dens konsekvens. Hvilken sanktion vi vælger, afhænger af flere forhold:

  • Overtrædelsens art
  • Overtrædelsens omfang
  • Overtrædelsens grovhed og alvor
  • Under hvilke omstændigheder forekommer overtrædelsen?
  • Er reglerne tidligere overtrådt – eller andre regler?
  • Hvordan er forholdene i øvrigt i virksomheden?
  • Er det en bevidst/planlagt overtrædelse, er det uvidenhed, er det sjusk eller er det hændeligt?

En overtrædelse medfører, at Fødevarestyrelsen i udgangspunktet skal følge op med to yderligere kontroller, som er gebyrbelagte. Som hovedregel eskaleres reaktionen til en hårdere sanktion, hvis en virksomhed, besætningsejer eller dyrlæge gentagne gange begår samme eller lignende overtrædelse. Hvis overtrædelsen begås indenfor en 2-årig periode, vil der i stedet for en indskærpelse blive givet en administrativ bøde, eller forholdet vil blive politianmeldt.

En indskærpelse er en afgørelse. Det betyder, at vi partshører dyrlægen, inden vi træffer en afgørelse, og at vi giver klagevejledning og oplyser om muligheden for at få vores afgørelse prøvet ved Miljø- og Fødevareklagenævnet. Selvom dyrlægen klager, skal afgørelsen fortsat følges, medmindre klager har anmodet om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Det er kun få af de indskærpelser, der gives til dyrlæger, der påklages.

Bøder og politianmeldelser

Bøder og politianmeldelser hører til sjældenhederne. Men hverken en administrativ bøde eller en politianmeldelse er en afgørelse, og der skal derfor ikke ske en partshøring, ligesom der ikke er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Er man uenig i en administrativ bøde og ønskes overtrædelsen prøvet ved domstolene, skal man ikke underskrive det bødeforlæg, Fødevarestyrelsen sender. Herefter vil overtrædelsen blive politianmeldt.

Men langt de fleste kontroller går gnidningsfrit. Fra 1. januar 2022 og til midten af juli 2023 har Veterinærrejseholdet gennemført 377 kontroller af dyrlæger. 85 procent af kontrollerne kunne afsluttes uden anmærkninger. I 16 tilfælde var der overtrædelse af reglerne, der var så alvorlige, at det udløste en politianmeldelse. Det vidner om en høj grad af regelefterlevelse hos landets dyrlæger.

Der gives flest anmærkninger i de kontroller, der er startet med en anmeldelse, fx fra en borger, der har fået behandlet et dyr hos dyrlægen, eller fra en kontrol i en besætning. De typiske kontrolfund både ved kontrollen af dyrlæger og besætninger vil blive beskrevet i de kommende temabaserede artikler.

Gensidig respekt og god dialog

Langt hovedparten af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg foregår som nævnt i god ro og orden med gensidig respekt og høj faglighed fra alle parter. Dialogen er et helt centralt punkt i Fødevarestyrelsens arbejde som kontrolmyndighed. Vi vil gerne opfordre til, at du kontakter os, hvis du har spørgsmål omkring gældende lovgivning, kontrol eller sanktioner, eller ønsker til et fagligt oplæg.