Bluetongue er en virussygdom (BTV) hos drøvtyggere, der tidligere kun cirkulerede i subtropiske områder. Bluetongue virus er et reovirus tilhørende reoviridae-familien, og der findes mindst 24 forskellige serotyper. BTV er vektorbåren og overføres af små myg fra slægten mitter (Culicoides), men kan også overføres via sæd, colostrum eller transplacentalt. Inkubationstiden er 4-9 dage, men subklinisk inficeret kvæg kan have virus i blodet allerede 2-4 dage efter infektion.
Ved infektion ses langvarig viræmi (virusforekomst i blodet) på op til 60 dage, i sjældne tilfælde endnu længere. Det serologiske respons danner antistoffer mod BTV i løbet af 7-14 dage, disse kan persistere i kvæg i 4-6 år og i får i 2 ½ -5 år.
Efter insektstik sker den første opformering af virus i de regionale lymfeknuder. Virus spreder sig herefter til organerne, og yderligere opformering sker hovedsageligt i immunceller (dendritceller og makrofager) og i blodkarrene (endotelceller), hvilket medfører karskade og dermed udsivning af væske.
Morbiditet og mortalitet varierer meget afhængig af serotype, dyreart, betingelser for vektorer og så videre. Symptombilledet er komplekst, men typiske symptomer er feber, apati, hævede slimhinder, næseflåd og fråde om munden, sår på mule og i mundhule, ødem i hoved og på hals, åndedrætsbesvær, halthed, abort og føtale misdannelser.
Ko med erosioner og skorpedannelse ved næsebor. Foto Melle Holwerda.
Apatisk får med fråde om munden. Foto Melle Holwerda.
I Sydeuropa blev Bluetongue påvist for første gang i 1998 (BTV-9), og der har efterfølgende været udbrud med serotyperne BTV-1, BTV-2, BTV-4, BTV-9 samt BTV-16. I Nordeuropa blev Bluetongue (BTV-8) fundet for første gang i 2006, efter sygdommen blev påvist i får i Nederlandene. Hurtigt herefter spredte infektionen sig til de omkringliggende lande, hvor den forårsagede store udbrud i årene 2006-2008. Alene i sommeren 2007 blev der identificeret 40.000 tilfælde af BTV-8, hvilket viser, at infektionen også kan forårsage massive udbrud på vores nordlige breddegrader.
Det nordlige Europa har været fri for Bluetongue i det sidste årti, mens der løbende har været udbrud af Bluetongue i Vest- og Sydeuropa af typerne BTV-1, BTV-4 og BTV-8. Der har også været sporadiske udbrud af BTV-8 i det sydlige Tyskland.
Udbrud i Nederlandene
I begyndelsen af september måned 2023 blev Nederlandene ramt af sygdom i en håndfuld fårebesætninger, hvor man så symptomer forenelige med Bluetongue. Hurtigt herefter kom der rapporter om lignende sygdom fra besætninger med kvæg og geder. Det nye udbrud af Bluetongue var forårsaget af BTV-3, som tidligere kun er set i Europa i det sydlige Italien. I løbet af de efterfølgende uger og måneder steg antallet af positive besætninger til flere tusinde, og med udgangen af 2023 var der fundet BTV-positive dyr i mere end 5.000 besætninger spredt over hele landet.
Positive besætninger/dyr siden september 2023.
Mistanken om Bluetongue i Nederlandene blev rejst som følge af kliniske symptomer i flere fåreflokke fra samme område. De kliniske tegn hos fårene var feber, apati, savlen, sår og erosioner af mund-og næseslimhinderne, ødem i hovedet og læsioner i kronranden, halthed og øget dødelighed.
I dagene efter den første bekræftelse af udbruddet i fåreflokke blev der også rapporteret kliniske tegn hos kvæg. Kliniske symptomer observeret hos kvæg bestod af feber, apati, konjunktivitis, næseflåd, sår ved mund og næsebor, sår og erosioner af mundslimhinder, ødem i mulen, inflammation i kronranden og overfladisk nekrose på yveret.
Antal af syge dyr i de enkelte besætninger varierede meget. I fårebesætninger var hele flokke berørt, som eksempel en flok på 450 dyr, hvor kun 50-100 dyr overlevede. I andre flokke var der kun enkelte syge dyr. For kvægbesætninger sås et lignede billede, dog ikke med samme høje dødelighed, som for får.
Siden da har udbruddet spredt sig ud over landets grænser. I Belgien blev der i slutningen af september måned påvist BTV-3 i får tæt på grænsen til Nederlandene, og i Tyskland blev der fundet BTV-3 i både får og kvæg tæt på den Nederlandske grænse i begyndelsen af oktober. Efterfølgende er der i november 2023 fundet flere tilfælde af sygdommen i det sydlige England. I Belgien har der kun været få bekræftede tilfælde, mens der i Tyskland er påvist mere end 50 positive besætninger med sygdom i både i får og kvæg, primært i den vestlige del af landet på grænsen mod Nederlandene. Derudover er der i Tyskland påvist BTV-3 i mitter indfanget i samme område.
Der rapporteres fortsat i 2024 om positive besætninger fra både Nederlandene og Tyskland, men det anses for at være dyr, der er smittet tilbage fra vektorsæsonen i 2023.
Mittebåren smitte i Danmark
I Danmark ser vi stikkende mitter fra foråret til sidst på efteråret, men mittebåren smitte er i praksis begrænset til de varme perioder, som oftest juli til september. Mitterne optræder i tre til fire relativt klart adskilte generationer i løbet af sæsonen. Når de er flest, er bideraten på fx kvæg ofte over 2.000 stik per døgn, og i perioder med lav intensitet falder den til under 100 per døgn. Disse svingninger sker forholdsvist synkront over hele landet, men varierer meget fra sommer til sommer afhængigt af vejrforhold.
DK-VET har estimeret den gennemsnitlige spredningshastighed under udbruddet i efteråret til at være mellem 2 og 8 km om dagen, inden vintertemperaturene satte en stopper for spredning via mitter. Med 400 km til den danske grænse, fra det nordligste udbrud, svarer dette til mellem 50 og 200 dages smittespredning i den aktive mittesæson.
I forbindelse med det store udbrud af BTV-8 i 2006-2008 blev der udviklet en vaccine, baseret på den aktuelle serotype, og et stort vaccinationsprogram var medvirkende til, at udbruddet blev bekæmpet. I Danmark blev der først vaccineret i en zone i den sydlige del af Jylland samt på Fyn og Sjælland, som efterfølgende blev udvidet med to yderligere vaccinationszoner i Midtjylland. I Nordjylland og på Bornholm blev der ikke vaccineret.
I Danmark var der i 2008 15 udbrud af BTV-8. Ti blev identificeret via klinisk mistanke, en via eksportovervågning og fire via rutinemæssig tankmælksovervågning af besætninger udenfor vaccinationszonen. Det sidste registrerede BTV-tilfælde i Danmark blev påvist i november 2008, og Danmark har været erklæret fri for BTV siden den 1. januar 2011. Vaccination mod BTV er ikke tilladt i dag i Danmark.
BTV-overvågningen i Danmark udføres af Statens Serum Institut (SSI), der tester tankmælksprøver for antistoffer mod BTV for Fødevarestyrelsen i forbindelse med dokumentation for frihed for BTV. Der udføres ligeledes overvågning af mitter på Københavns Universitet (www.myggetal.dk).
Der findes ikke en godkendt vaccine mod BTV-3 på nuværende tidspunkt, men der arbejdes på udvikling af en vaccine på Europæisk plan.
Bluetongue er en anmeldepligtig liste 1 sygdom, og Fødevarestyrelsen skal derfor straks kontaktes ved mistanke om Bluetongue https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/bluetongue.
