Annonce Banner Banner Banner

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa - 1. halvår 2020

Anmeldepligt Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion - 1. halvår 2020.

Fig 1 AI Udbrud Og Vildfugle 1 Halvår

Figur 1. Fordelingen af HPAI H5N8-udbruddene i EU. De røde pletter angiver udbrud i tamfjerkræ, mens de tre blå pletter angiver indrapporteringerne af de tre fund af H5N8-inficerede vildfugle.

Indblik

Aviær influenza (AI)

Udbruddene af HPAI H5N8 i Polen omkring årsskiftet 2020 viste sig at være begyndelsen på en større epidemi, der igennem foråret ramte den østlige del af Europa. Antallet af udbrud i de berørte lande fremgår af tabel 1. Især Ungarn blev hårdt ramt specielt i deres foie-gras ande- og gåseproduktion. Selvom smittekilden til udbruddene formodes at have sit primære udspring i vildfugle, er der stort set ikke påvist H5N8 i undersøgte vildfugle (Figur 1). Derimod menes ringe smittebeskyttelse og menneskelig aktivitet, blandt andet i form af flytninger af dyr i inkubationsfasen, at have bidraget til mange af udbruddene.

Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7

Italien
Der blev påvist to udbrud af LPAI i Italien i første halvår af 2020. Fundene skete i forbindelse med de overvågningsaktiviteter, der gennemføres på området, og er sjældent associeret med kliniske symptomer.

Der blev den 18. april 2020 påvist LPAI i en kalkunbesætning med 7.150 dyr i Treviso provinsen i Norditalien. Fundet blev gjort i forbindelse med den almindelige AI-overvågning. Virus var et LPAI-virus af typen H7N1. Der blev hverken observeret klinik eller dødsfald i besætningen, selvom kalkuner er meget følsomme overfor LPAI-virus. Alle dyrene blev aflivet.

Den 16. juni blev derpå vist antistoffer overfor LPAI i en strudsebesætning med 132 dyr i Mantova-provinsen også beliggende i Norditalien. Yderligere undersøgelser viste, at det var LPAI af typen H5N3. Dyrene havde heller ikke symptomer i dette tilfælde. Denne besætning blev også aflivet.

Begge besætninger var beliggende langs Po-floden, hvor de fleste både LPAI- og HPAI-udbrud i Italien bliver observeret.

Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7

Polen
Den 31. december 2019 blev der påvist HPAI H5N8 i tre kalkunbesætninger. Efter nytår 2020 rapporterede de polske veterinærmyndigheder om yderligere 32 udbrud, de fleste i januar og februar med det sidste udbrud rapporteret 1. april.

  Antal HPAI-udbrud
Polen 32
Tjekkiet 2
Slovakiet 4
Ungarn 273
Rumænien 2
Bulgarien 9

Begge besætninger var beliggende langs Po-floden, hvor de fleste både LPAI- og HPAI-udbrud i Italien bliver observeret.

Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7

Polen
Den 31. december 2019 blev der påvist HPAI H5N8 i tre kalkunbesætninger. Efter nytår 2020 rapporterede de polske veterinærmyndigheder om yderligere 32 udbrud, de fleste i januar og februar med det sidste udbrud rapporteret 1. april.

Hovedparten af udbruddene var i kalkun- og andebesætninger med mellem 10.000 og 40.000 dyr. Syv af udbruddene var i baggårdsbesætninger. Udbruddene var spredt over det meste af landet.

Der blev undersøgt en række vildfugle, men der blev kun påvist HPAI H5N8 i en enkelt høg fundet i Lubelskie-regionen i det østlige Polen. Fund i rovfugle tyder dog på, at sygdommen er udbredt i vildfuglebestanden.

Tjekkiet
Den 17. januar 2020 indrapporterede Tjekkiet et tilfælde af HPAI H5N8 i en baggårdsbesætning beliggende i regionen Vysočina i den sydøstlige del af landet. Besætningen bestod af tre ænder og 12 høns, hvoraf seks var døde med tydelige symptomer på HPAI et par dage forinden. I forbindelse med aflivningen blev et par små nabobesætninger med baggårdsfjerkræ også aflivet af forebyggende grunde.

Endnu et udbrud blev rapporteret den 16. februar 2020 og var i en stor kommerciel besætning med 130.000 slagtekyllinger og 7.500 slagtekalkuner beliggende øst for Prag. Her fandtes også tydelige kliniske symptomer hos dyrene.

Slovakiet
Slovakiet rapporterede om i alt fire udbrud af HPAI H5N8, hvoraf de tre var i baggårdsfjerkræ og et enkelt i gruppen af »andre fugle i fangenskab«, der i dette tilfælde var i fugle i den nationale zoologiske have i Bojnice i den centrale del af Slovakiet.

Alle de tre udbrud i baggårdsbesætninger blev observeret i perioden 9-24. januar. Besætningerne havde 10-20 dyr, hvoraf op mod halvdelen var døde akut. Besætningerne var fordelt rundt i den østlige del af landet.

Udbruddet i den zoologiske have ramte 50 forskellige ænder og skestorke, der blev holdt separerede fra andre fugle i et vinterindelukke. Fem ænder og fire skestorke døde af infektionen, mens de resterende 41 fugle i indelukket blev aflivet.

Der blev undersøgt 65 forskellige vildfuglearter i zoo for tilstedeværelse af HPAI H5N8, men alle fuglene var negative.

Ungarn
Ungarn var det land i EU, der var hårdest ramt af HPAI-udbrud. Der blev i alt registreret 273 udbrud og gennemført forebyggende aflivning af i alt 126 besætninger (Figur 2). Det var den samme HPAI H5N8, der også var observeret i de øvrige lande.

Fig 2 HPAI Ungarn

Figur 2. Fordelingen af HPAI H5N8 i fjerkræbesætninger i Ungarn. De fleste udbrud var koncentreret til til Bács-Kiskun-regionen, hvor hovedparten af foie-gras ande- og gåseproduktionen foregår.

Det første udbrud blev rapporteret den 14. januar 2020, men fra slutningen af marts til udgangen af april eksploderede antallet af udbrud. De fleste af udbruddene, i alt 230, var i Bács-Kiskun-regionen i den sydlige centrale del af landet.

Udbruddene var fokuseret omkring foie-gras ande- og gåsebesætninger, der er koncentreret til Bács-Kiskun-regionen. Af de 273 udbrud var de 117 i ande- og de 111 i gåsebesætninger. Disse besætninger har været karakteriseret ved, at de er af en forholdsvis ringe bygningsmæssig beskaffenhed – ofte plasticdækkede haller – og har en relativt dårlig smittebeskyttelse.

I et forsøg på at inddæmme smitten har man foretaget 126 forebyggende aflivninger af besætninger beliggende nær de sygdomsramte besætninger. I alt har man aflivet 4,8 mio. styk fjerkræ i de sygdomsramte besætninger, og 1,1 mio. er aflivet forebyggende.

Det sidste udbrud blev registreret den 5. juni 2020.

Rumænien
Den 6. januar 2020 begyndte man at se øget dødelighed i en konsumægsbesætning med 18.700 høns beliggende ved byen Seini i Maramures-regionen i den nordlige del af Rumænien tæt ved grænsen til Ungarn og Ukraine. Efter et par dage med høj dødelighed blev dyrene undersøgt, og der blev påvist HPAI H5N8.

Den 17. januar blev der påvist et nyt tilfælde af HPAI H5N8 i en konsumægsbesætning i Seini. Besætningen var på 22.700 dyr. Forløbet i denne besætning var meget lig det observerede i den første besætning.

Bulgarien
I forbindelse med HPAI-epidemien blev der registret 9 udbrud i Bulgarien. Otte af disse var i Plovdiv-regionen i den sydlige del af landet, og det niende var i naboregionen Kurdzhal.

De første otte udbrud var i perioden fra den 24. februar til den 10. marts 2020. Her var de fire i slagteandeopdræt i besætninger på 4.000-14.000 dyr og de fire øvrige i konsumægsbesætninger med 4.000-55.000 dyr. Det sidste udbrud blev rapporteret den 4. juni 2020 i en æglæggerbesætning på 78.000 dyr.

Mens alle HPAI-udbruddene i de øvrige EU-lande var forårsaget af typen H5N8, var tre af de rumænske udbrud af typen H5N2, hvilket indikerer, at der cirkulerer virus af forskellig oprindelse, eller at der er sket en reassortment mellem forskellige virustyper i Bulgarien.

Tyskland
Den 7. februar 2020 rapporterede Tyskland om et udbrud af HPAI H5N8 i en lille fjerkræbesætning med 60 dyr i Hohenlohekreis i Baden-Württemberg. Fra midten til slutningen af marts blev der rapporteret om yderligere fire udbrud. Det første af disse fandtes i endnu en baggårdsbesætning med 44 fritgående høns og ænder beliggende i Sachsen op mod den polsk-tyske grænse. De næste to udbrud var i slagtekalkunbesætninger. Det første i en besætning med 10.000 dyr beliggende i Niedersachsen i det nordvestlige Tyskland og det andet med 20.000 dyr beliggende i Sachsen-Anhalt i den østlige del af landet.

Den 26. marts blev der påvist HPAI H5N8 i en and i en dyrepark i Sachsen. Parken havde 280 andre fugle af forskellige arter, og disse blev beordret indelukket og undersøgt for H5N8 med negativt resultat, hvorved en aflivning af sjældne fuglearter blev forebygget.

I forbindelse med influenzaovervågning af vildfugle påviste Tyskland HPAI H5N8 i to vildfugle. Det ene fund blev gjort ultimo januar i en blisgås fundet død i Brandenburg og det andet ultimo marts i en musvåge fundet i Sachsen. Begge områder ligger på grænsen til Polen.

Afrikansk svinepest (ASF)

ASF fortsætter med at brede sig i vildsvinebestandene i de baltiske lande fra øst mod vest (Figur 3). Der er dog set et fald i mængden af ASF-inficerede vildsvin i alle de baltiske lande fra 2019 til 2020, hvilket indikerer, at ASF i kombination med vildsvinemanagement er ved at have reduceret bestanden, så smittetrykket er reduceret. I lande som Polen og Ungarn har sygdommen bredt sig til nye områder, hvorfor der er set en kraftig stigning i antallet af inficerede vildsvin. Udviklingen af udbrud fra 2018 til første halvår 2020 fremgår af tabel 2.

  2018 2019 1. halvår 2020
  Tamsvin Vildsvin Tamsvin Vildsvin Tamsvin Vildsvin
Estland 0 231 0 80 0 27
Letland 10 685 1 369 0 141
Litauen 51 1.446 19 464 1 120
Polen 109 2.443 48 2.477 5 2.795
Slovakiet 0 0 11 27 0 125
Ungarn 0 138 0 1.605 0 2.970
Rumænien 1.164 181 1.728 688 316 544
Bulgarien 1 5 44 185 17 340
Grækenland 0 0 0 0 1 0
Belgien 0 163 0 649 0 3
Total 1.335 5.292 1.851 6.544 340 7.065

Estland
De estiske veterinærmyndigheders indsats for ved jagtmanagement at reducere vildsvinebestanden synes at være succesfuld. I første halvår af 2020 blev der påvist ASF i 27 undersøgte vildsvinekadavere. Der blev ikke påvist udbrud i tamsvinebesætninger. Stort set alle baggårdsbesætninger i Estland er blevet lukket ned. Antallet af svinebesætninger er faldet fra 701 i 2015 til 107 i 2020. Der gennemføres en aktiv overvågning i de tilbageblevne tamsvinebesætninger, idet der på ugentlig basis gennemføres virusundersøgelse af de to første døde svin fra hver besætning.

Letland
Der blev ikke påvist udbrud af ASF i tamsvin i første halvår af 2020. Der er i perioden fundet 141 ASF-inficerede vildsvin fordelt over det meste af landet. Den største forekomst er i den vestlige del af landet, og det er efterhånden kun det vestligste hjørne af landet, der ikke er underlagt restriktioner som følge af ASF.

Fig 3 ASF 300620

Figur 3. Fordelingen af ASF-restriktionszoner med udgangen af 2. halvår 2020. Part I (blåt område): bufferzone op mod det ASF-inficerede område, Part II (pink område): område, hvor der er ASF i vildsvinebestanden og Part III (rødt område): område, hvor der både er ASF i vildsvinebestanden og udbrud i tamsvinebesætninger. Part IV (grønt område): Sardinien, hvor sygdommen er forekommet i mere end 40 år. (Kilde: DG SANTE, EU Kommissionen).

Litauen
Der har i første halvår af 2020 været rapporteret om ét udbrud af ASF i en større kommerciel tamsvinebesætning med over 8.500 dyr. Besætningen var beliggende i den østlige del af landet og var karakteriseret ved at have et højt smittebeskyttelsesniveau. Det formodes, at smitten er bragt ind i besætningen med personer eller redskaber i forbindelse med, at der blev gennemført renoveringsarbejde i nogle staldafsnit, hvor sygdommen netop opstod.

Der er påvist ASF i 120 vildsvin, hvoraf knap halvdelen er dødfundne dyr. Sammenlignet med første halvår 2019 er der sket mere end en halvering af antallet af ASF-inficerede vildsvin. Dette skyldes sikkert den kraftige udtynding i vildsvinebestanden forårsaget af flere års viruscirkulation.

I Litauen er sygdommen efterhånden også udbredt i hele landet. Der er blot et lille hjørne ud mod Østersøen, der endnu ikke er underlagt ASF-restriktioner.

Polen
I Polen blev der påvist fem udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. De to første var i store kommercielle besætninger med henholdsvis 24.000 og 10.000 grise begge beliggende i det nye inficerede område i vest, som er et område med en stor svineproduktion. De øvrige tre udbrud var i mindre besætninger.

Efter fundet af ASF hos et vildsvin i Lubuskie-regionen i den vestlige del af Polen blot 80 km fra den polsk-tyske grænse november 2019 skete der en kraftig spredning af sygdommen i området, og der fandtes ASF inficerede vildsvin meget tæt ved den tyske grænse (Figur 4). Den vestlige del af Polen har en meget stor vildsvinebestand, hvilket kan ses af figur 5. Der er derfor et stort potentiale for spredning til tamsvinebesætningerne i området, der er et af hovedområderne for den polske tamsvineproduktion, beliggende nord- og øst for det nye udbrudsområde i Lubuskie-regionen.

Fig 4 ASF WB DP Polen

Figur 4. Fordelingen af ASF-fund i vildsvin (røde pletter) og de fem udbrud af ASF i tamsvin (blå pletter) i Polen. Fire af udbruddene i tamsvinebesætningerne er beliggende i Lubuskie-regionen, det nye polske udbrudsområde.

Der blev i alt påvist ASF hos 2.795 vildsvin i første halvår af 2020, og de fleste af disse var spredt i tre klustre i henholdsvis Lubuskie-regionen mod vest mod Tyskland, Warmińsko-Mazurskie regionen mod nord op mod grænsen til Kaliningrad og i Lubelskie-regionen mod sydøst mod grænsen til Ukraine. I disse tre regioner er der fundet henholdsvis 687, 1.001 og 570 ASF inficerede vildsvin.

Efter fundet af ASF i Lubuskie-regionen reagerede Tyskland med at opsætte et elektrisk hegn fra Oder og sydpå til den tjekkiske grænse på en distance af 170 km. Det viste sig senere, at det ikke var tilstrækkeligt til at holde infektionen ude af Tyskland.

Fig 5 Vildsvinetætheder Polen 2016

Figur 5. Den estimerede tæthed af vildsvin i Polen. Som det fremgår af figuren, er den vestlige del af Polen det mest vildsvinetætte område. Nogle steder er tætheden oppe på 10-20 dyr pr km2. En sådan tæthed gør det nærmest umuligt af få infektionen under kontrol. (Kilde: EFSA Journal, vol. 15, marts 2017).

Slovakiet
I første halvår 2020 blev der ikke påvist ASF hos tamsvin i Slovakiet. Efter de første udbrud iværksatte de slovakiske veterinærmyndigheder et stort arbejde for at få registreret alle baggårdsbesætninger, og de blev inspiceret af veterinærmyndighederne med henblik på at forbedre smittebeskyttelsen.
Efter at man i august 2020 fandt det første døde ASF-inficerede vildsvin, skete en spredning af sygdommen i vildsvinebestanden i det inficerede område op mod den ungarske grænse. I første halvår fandtes 120 inficerede vildsvin. Introduktionen af ASF til Slovakiet er efter al sandsynlighed et spill-over fra Ungarn.

Ungarn
I Ungarn fortsætter infektionen med ASF med at brede sig i vildsvinebestanden med fund af i alt 2.970 ASF-inficerede vildsvin i første halvår 2020. Det meste af den østlige halvdel af landet er efterhånden afficeret, men 60 % af de afficerede dyr er fundet i Borsod-Abaúj-Zemplén-regionen i den nordøstlige del op mod grænsen til Slovakiet. Det er overraskende, at Ungarn stadig kan undgå udbrud af ASF i baggårdsbesætninger, da ASF cirkulerer i stort set hele vildsvinebestanden i den østlige halvdel af landet. I alle andre lande med udbredt ASF ses specielt udbrud i baggårdsbesætninger.

Rumænien
Antallet af udbrud af ASF hos tamsvin i første halvår 2020 var i alt 316, hvoraf de ni var i kommercielle besætninger og resten i baggårdsbesætninger. Udbruddene er efterhånden spredt over det meste af landet.

Sammenlignet med de øvrige ASF-afficerede lande findes der relativt få inficerede vildsvin. I alt blev der i første halvår af 2020 registreret 544 inficerede dyr. Fundene i vildsvin er nu også udbredt til hele landet i modsætning til tidligere, hvor det primært var i den østlige del af landet nær Donaudeltaet.

Bulgarien
I Bulgarien har man i første halvår af 2020 påvist 17 udbrud i tamsvinebesætninger primært beliggende i den østlige del af landet og 340 fund af ASF hos vildsvin jævnt fordelt over hele landet.

Belgien
I Belgien er man nået til den afsluttende oprydning efter ASF-udbruddet i vildsvin i det inficerede område i Luxembourg-provinsen på grænsen til Luxembourg og Frankrig. Der er i første halvår 2020 kun fundet ASF i tre mumificerede vildsvinekadavere, der var 3-6 måneder gamle, det vil sige, at de var døde i 2019. Ud over eftersøgning for at få fjernet gamle kadavere foretages også nedskydning af de resterende dyr inden for restriktionsområdet. Belgien har aktivt benyttet indhegning af vildsvinebestande i bekæmpelsen, og der er opsat mere end 300 km hegn (Figur 6). Den belgiske håndtering af ASF i en vildsvinebestand ved indhegning har vist, at det er en brugbar løsning, hvorved ASF-infektionen kan inddæmmes og udryddes. Det forventes, at Belgien med udgangen af 2020 igen kan få status som land fri for ASF.

Fig 6 Belgisk Hegn

Figur 6. Belgien opsatte mere end 300 km elektrisk hegn med henblik på at få ASF-infektionen indkredset og under kontrol. De røde linjer angiver det opsatte hegn. Den gule linje viser motorvejen fra Luxembourg til Bruxelles, som i mange områder formede en naturlig barriere. Hvor der ses »huller« i hegnet, skyldes dette, at de landskabsmæssige forhold hindrede opsætning af hegn og samtidig udgjorde en naturlig barriere for vildsvinenes udbredelse.

Grækenland
Den 5. februar 2020 rapporterede de græske veterinærmyndigheder om et udbrud af ASF i en baggårdsbesætning i landsbyen Nikoklia beliggende i regionen Central Makedonien nord for Thessaloniki. Besætningen havde 29 dyr af forskellig alder. Udbruddet var relativt langtrukkent med enkelte dødsfald med 3-7 dages mellemrum. Der er ikke påvist infektion i vildsvin i området, så det er ukendt, hvordan infektionen er kommet til landet.

Tredjelande på grænsen til EU
Både Ukraine, Moldova og Serbien rapporterede om udbrud af ASF. Fra ukrainsk side blev der rapporteret om otte udbrud i tamsvinebesætninger fordelt over hele landet og fund af fire ASF-inficerede vildsvin. De tilsvarende tal for Serbien var tre udbrud hos tamsvin, alle i baggårdsbesætninger beliggende i samme landsby, og 37 fund hos vildsvin nær grænsen til henholdsvis Rumænien og Bulgarien. Moldavien har indberettet to udbrud hos tamsvin og 40 fund hos vildsvin op mod grænsen til Rumænien. Disse indberetninger viser, at ASF-infektionen er i landene, men det er sandsynligvis ikke retvisende tal. Specielt ikke for vildsvin, men det skyldes efter alt at dømme, at landenes økonomiske forhold ikke tillader, at man sætter et større apparat i gang for at få viden om sygdommens udbredelse i vildtbanen.

Klassisk svinepest (CSF)

Midt i al den dyresundhedsmæssige elendighed er der dog en positiv udvikling, idet CSF nu er udryddet i EU.

Letland påviste i oktober 2012 CSF i et vildsvin fundet tæt ved grænsen til Hviderusland. Der blev derfor etableret en bufferzone på 50 km langs grænsen til Hviderusland. I perioden 2012-13 blev der påvist CSF i 44 vildsvin fundet inden for zonen. Der blev i 2014 fundet 30 CSF-inficerede vildsvin og i 2015 seks inficerede dyr. På årsbasis er der testet 1-2.000 vildsvin fra bufferzonen, og der ikke været påvist CSF i vildsvin siden 2015.

Figur 7. Majskage Med CSF Vaccine (2)

Figur 7. Majskage med CSF-vaccine. Majskagen nedgraves 1-2 spadestik, og vildsvinene vil i forbindelse med deres fouragering grave dem op og indtage vaccinen.

Der blev i 2013 indledt en vaccinationskampagne med udlægning af majskager indeholdende en lille ampul med vaccine (Figur 7) i et område på 5.000 km2. Der blev gennemført tre årlige udlægninger af vacciner indtil 2016, hvor vaccinationen ophørte. EU forsøgte at betale Hviderusland for at vaccinere på deres side af grænsen, men det lykkedes aldrig at få projektet til at køre.

Der har nu i fire år ikke været påvist CSF i Letland, hvorfor landet nu er erklæret fri for CSF, således at den sidste lomme med denne sygdom i EU nu er fjernet.