Kvindelige dyrlæger har lavere pension – og står særligt udsat, hvis kærligheden brister

Bing, bang. Bing, bang.

Kirkeklokkerne ringer, mens I går gennem porten og ud til en forsamling af forventningsfulde gæster. De kaster ris – eller hov, efterhånden er det vist mest sæbebobler – på jer. Smilene er store, og I er spændte på resten af jeres liv sammen – til døden jer skiller. Eller vent…

Fast forward: Livet ramte, og I var ikke det perfekte match alligevel. Nu sidder I på et kontor med en helt anden slags papirer foran jer. Bryllupspapirerne, der engang blev underskrevet med håb, er skiftet ud med skilsmissepapirer, der afslutter det kapitel, I troede ville vare ved. Og som om det ikke kan være tungt nok i sig selv, kan det blive særligt uheldigt for kvinden i forholdet.

Hun har nemlig ofte en lavere pension end sin (eks)mand – og den forskel følger med ud af ægteskabet. For pensioner deles ikke ved skilsmisse.

Det billede ses tydeligt hos dyrlægerne, hvor de mandlige dyrlægers pensionsopsparing gennemsnitligt er cirka 61 % højere end kvindernes. Det viser nye tal fra Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD Pension) baseret på knap 2.500 dyrlæger.

Kvinders lavere pensionsopsparinger er ikke unikt for dyrlægefaget – det afspejler den generelle tendens i Danmark, hvor kvinder på tværs af fag har en mindre pensionsformue end mænd.

Det viser tal fra 2024 fra brancheorganisationen F&P baseret på pensionsformuer fra samtlige livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i Danmark. 

Løn, livsvalg og risikovillighed

Men hvorfor er der så stor forskel på mænd og kvinders pensionsopsparinger, tænker du måske?

Det spørgsmål melder sig hurtigt – men svaret er ikke enkelt. Ifølge rådgivningsleder i PJD Pension, Helle Dalsgaard, findes der nemlig ikke én forklaring. Forskellen er et resultatet af flere forhold, der samlet set påvirker kvinders økonomi gennem et helt arbejdsliv.

Men én faktor vejer særlig tungt, påpeger Helle Dalsgaard.

- Den væsentligste årsag til skævvridningen er simpelthen forskel i løn. Mænd tjener generelt mere end kvinder i dagens Danmark, og da pensionsbidrag typisk beregnes som en procentdel af lønnen, fører det automatisk til lavere pensionsindbetalinger for kvinder, siger Helle Dalsgaard.

Derudover fremhæver hun deltidsarbejde, barsel og en mindre risikovillighed på sin investeringsprofil som centrale forklaringer.

I Danmark arbejder cirka en fjerdedel af kvinderne deltid, mens det gælder for cirka ni procent af mændene. Deltid betyder færre arbejdstimer, mindre løn – og dermed også lavere pension til kvinderne.

Kvinderne tager desuden mere barsel end mændene, og det har en negativ effekt på deres pensionsopsparing, forklarer Helle Dalsgaard. Dog ser vi en tendens til, at barsel vil spille en mindre og mindre rolle i forhold til pensionsopsparingen, fremhæver hun.

Den øremærkede barsel, der trådte i kraft i august 2022, har nemlig fået flere mænd til at tage orlov: hele 60 % flere mænd holdt barsel i juli 2025 end juli 2022, ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

- Når fædre tager en større del af barslen, og orloven dermed fordeles mere lige mellem forældrene, styrker det kvinders økonomi her og nu – og det kan også mærkes positivt på deres pensionsopsparing på længere sigt, forklarer rådgivningsleder Helle Dalsgaard.

Men forskellene i pensionsopsparing skyldes ikke kun strukturelle forhold som løn, deltid og barsel. En del af forklaringen ligger også i kvindernes valg, når det gælder deres investeringsprofil.

Og her er kvinderne typisk mere tilbageholdende end mændene, forklarer Helle Dalsgaard.

- Desuden lever kvinder typisk længere og skal derfor klare sig for en mindre opsparing i længere tid end mænd, siger hun.

Pensionen er din egen – også når ægteskabet ender

Mange faktorer spiller altså en rolle, når det gælder kvinders lavere pensioner. Og det bliver særligt sårbart ved skilsmisser, som kan ende med at koste især kvinderne dyrt.

I 2007 vedtog folketinget nemlig en lovændring, der betyder, at »rimelige« pensioner ikke længere skal deles, hvis et par bliver skilt – det gælder i praksis langt de fleste almindelige danskeres pensionsopsparinger.

Med en stigning i antallet af skilsmisser er det en kendsgerning, der er særligt aktuel lige nu.

14.383 par blev skilt i 2025, og det er det højeste antal siden 2020, ifølge Danmarks Statistik.

Det er dog muligt at imødekomme den manglende deling, hvis man ønsker det, fortæller Helle Dalsgaard.

- Flere par begynder at tænke i økonomiske sikkerhedsnet, hvis forholdet skulle ende. Det ses blandt andet i den voksende interesse for ægtepagter, hvor man kan beslutte på forhånd, at pensionsopsparinger skal indgå i en bodeling ved skilsmisse, siger Helle Dalsgaard.

Nye tal fra Tinglysningsretten viser, at der blev indgået 10.247 ægtepagter i Danmark i 2024, og det svarer til en stigning på 10 % i forhold til 2023.

Det er et rekordhøjt antal ægtepagter, hvilket er meget glædeligt i et økonomisk ligestillingsperspektiv, påpeger Helle Dalsgaard.

- Det er rigtig opløftende at se, at flere par vælger at få formaliseret deres økonomi gennem en ægtepagt, og at antallet nu når et historisk højt niveau. Det har stor betydning – ikke mindst for kvinder, som ofte står med den laveste pension ved en skilsmisse. En ægtepagt kan give dem en langt stærkere økonomisk sikkerhed i tilfælde af skilsmisse, siger hun.

Der er der dog også andre tiltag, man kan overveje, hvis man vil sikre økonomisk ligestilling i sit parforhold, påpeger Helle Dalsgaard. For eksempel kan man sørge for at indbetale ekstra på pensionen hos den part, der har en mindre opsparing, så man løbende udligner forskellene.

Helt centralt er dog dialogen, påpeger Helle Dalsgaard: Tag den økonomiske snak med din partner, om hvordan I kan sikre hinanden, hvis det skulle ske, at kærligheden visner.

Og gør det i fredstid.