Hvor kommer danske hunde fra?

9641?.Name Langt hovedparten af de hundehvalpe, danskerne anskaffer sig, købes stadig i private hjem eller hos avlere, men der er en stærkt stigende import. Således var mindst 7 % af de hunde, der blev erhvervet i 2021, importeret, og det reelle tal er formodentlig langt højere.

COLOURBOX15401099 © Colourbox
Undersøgelse

Hvis myndighederne vil vide, hvor danskerne og udlændinge med opholdstilladelse i Danmark kommer fra, kan de hente oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) – det, der i folkemunde stadig kaldes Folkeregistret. Her kan man få at vide, hvor folk er født, hvor de bor, hvem deres forældre er, hvornår de kom til Danmark (hvis de er indvandret), hvem de er eller har været gift med, hvem deres børn er osv.

Vil man derimod vide, hvor danske hunde kommer fra, er det ikke så nemt. Vi har ganske vist Dansk Hunderegister, hvor langt hovedparten af de hunde, som lever i Danmark, formodes at være registreret. Dette register indeholder oplysninger om hundenes navn, køn, race, farve, om registreringsmetoder, om hundenes ID-numre, og om deres fødsels- og registreringsdatoer. Endvidere er der oplysninger om, hvem der besidder hundene.

Derimod er der i Dansk Hunderegister ikke oplysninger om, hvordan og hvorfra hundene er anskaffet. Vil man vide, hvordan hundene er erhvervet, hvor meget ejerne har betalt for dem, om de er danskopdrættede eller importerede, om der sker en udvikling over tid i nogle af disse forhold og lignende, så må man forsøge at sammenstykke oplysningerne fra en række forskellige kilder, som kun i begrænset omfang er offentligt tilgængelige.

Og det er, hvad vi gør i denne artikel. Vores kilder er 1) en spørgeskemaundersøgelse gennemført sammen med Danmarks Statistik, 2) registreringstal fra Dansk Hunderegister, 3) registreringstal fra Dansk Kennel Klub, 4) tal fra EUs system for registrering af kommerciel import og eksport af dyr, TRACES, samt 5) tal for online salgsannoncer hentet på nettet.

Ved at kombinere disse kilder mener vi at kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad er status og udviklingstendenser i forhold til, hvor danske hunde kommer fra? Et faktuelt begrundet svar på dette spørgsmål bør efter vores mening være en væsentlig del af grundlaget for den standende diskussion om hvalpe, som er opdrættet eller importeret ulovligt og/eller under dyreværnsmæssigt betænkelige forhold.

Vi begynder med en nylig undersøgelse rettet mod danske hundeejere.

Spørgeskemaundersøgelse: Hvor kommer nuværende hunde i Danmark fra?

Nedenfor præsenteres resultaterne af spørgsmål stillet til danskere, som i starten af sommeren 2021 i deres familie havde en eller flere hunde.

Materialer og metoder

Resultaterne bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af den danske befolkning, hvor Danmarks Statistik (DST-Survey) stod for dataindsamlingen. De overordnede resultater vedrørende danskernes hold af forskellige former for kæledyr er fremlagt i Lund og Sandøe (2021).

Der blev i undersøgelsen via CPR udtrukket en tilfældig stikprøve på 5.027 personer. Personerne blev først inviteret til at svare via web. Hvis de ikke besvarede skemaet, blev de efterfølgende kontaktet telefonisk eller via brev. Besvarelser blev indhentet i perioden 12. maj 2021 til 10. juni 2021. I alt 2.347 (47 %) besvarede spørgeskemaet.

For at sikre, at resultaterne er repræsentative for den danske befolkning, og for på en repræsentativ måde at estimere, hvor mange hunde der er anskaffet ad forskellige ruter, rapporteres vægtede tal på baggrund af en opregning til baggrundspopulationen, hvilket i denne sammenhæng er danske familier. Opregningen er foretaget af Danmarks Statistik.

I undersøgelsen medvirkede i alt 570 (uvægtet tal) personer, som havde en hund i familien. Resultaterne, som vi bygger på i denne artikel, er besvarelser fra de 551 personer (uvægtet tal), som rapporterede, at de ikke selv opdrættede hunden. Ved denne stikprøvestørrelse er den statistiske usikkerhed på de angivne andele ca. -4 % / +4 %.

Resultater

På baggrund af besvarelserne har vi først estimeret, hvorfra danske hundeejere har erhvervet deres hunde (figur 1).

Figur 1. Svar fra et repræsentativt udsnit af danske hundeejere (uvægtet n=551) på, hvorfra de har anskaffet deres hund. Hvis der var flere hunde i familien, spurgte vi til »den hund, hvor forbogstavet på kaldenavnet kommer først i alfabetet«. Svarene er opgjort i andele (i %) for hver svarkategori.

Se figur i stor størrelse

Da hunde i snit lever omkring 10 år (Proschowsky et al., 2003), vil fordelingen vedrøre alle danske hunde anskaffet inden for det seneste årti. Det fremgår, at omkring 46 % af hundene ifølge ejerne er købt fra et privat hjem og 39 % hos en avler/opdrætter. Kun ca. 5 % af hundene er ifølge ejernes oplysninger importeret, og kun 3 % af hundene stammer ifølge ejerne fra et internat.

Dernæst estimerede vi, hvordan ejerne fik kontakt til dem, der solgte dem hunden (figur 2).

Figur 2. Svar fra et repræsentativt udsnit af danske hundeejere (uvægtet n=518) på, hvordan de fik kontakt til sælger eller giver. DKK driver hjemmesiden købhund.dk, hvor det er muligt at søge efter hvalpe og opdrættere. Det er muligt, at nogle hvalpekøbere har angivet »via hjemmesider« og ikke »via Dansk Kennel Klub«, hvis de har fundet deres hvalp der. Hvis der var flere hunde i familien, spurgte vi til »den hund, hvor forbogstavet på kaldenavnet kommer først i alfabetet«. Svarene er opgjort i andele (i %) for hver svarkategori.

Se figur i stor størrelse

Som det fremgår, var kontakten til sælgerne i over 50 % af tilfældene etableret via hjemmesider og sociale medier, mens det i knap 20 % af tilfældene skete via venner og familier. Det overordnede billede er, at hvis man ikke personligt kender dem, hvorfra man får sin hund, så sker kontakten via annoncer eller andre oplysninger, som hvalpekøberne finder på internettet.

Endvidere kunne vi på baggrund af vores spørgeskemadata estimere, i hvilket omfang ejerne havde set hvalpen, moderen eller faderen fysisk, før det blev besluttet at anskaffe hunden (figur 3).

Figur 3. Svar fra et repræsentativt udsnit af danske hundeejere (uvægtet n=504) på, om de havde set hvalpen, moderen og/eller faderen fysisk, før det blev besluttet at anskaffe hunden. Hvis der var flere hunde i familien, spurgte vi til »den hund, hvor forbogstavet på kaldenavnet kommer først i alfabetet«. Svarene er opgjort i andele (i %) for hver svarkategori.

Se figur i stor størrelse

Det fremgår, at der er ca. 30 %, som ikke har fulgt rådet om at se hvalp og moder sammen, inden de køber hvalpen. (At der er lidt flere, som har set moderen end hvalpe kan skyldes, at nogle hvalpekøbere i forvejen kender tæven.)

Til sidst kunne vi estimere, hvor meget danskerne har betalt for deres hunde (figur 4).

Figur 4. Respons fra et repræsentativt udsnit af danske hundeejere (uvægtet n=518) på, hvad de havde betalt for deres hund. Hvis der var flere hunde i familien, spurgte vi til »den hund, hvor forbogstavet på kaldenavnet kommer først i alfabetet«. Svarene er opgjort i andele (i %) for hver svarkategori.

Se figur i stor størrelse

Som det fremgår, er der en kæmpe spredning i, hvor meget danskerne har betalt for deres hunde: Godt 30 % har betalt under 5.000 kr., knap 40 % har betalt mellem 5.000 og 9.999 kr., og endelig har godt 20 % betalt 10.000 kr. eller derover for deres hund.

Sammenfatning og diskussion

Set over en periode på omkring 10 år gælder det om danske hunde, at over 90 % er købt i private hjem eller hos avlere, at kontakten til sælgerne i over 50 % af tilfældene er etableret via hjemmesider og sociale medier, at omkring 30 % af køberne ikke fysisk har set moderen til deres hund, og endelig at 5 % af hundene ifølge ejernes viden er importeret.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik, og der er grund til at mene, at dens resultater er rimeligt repræsentative for den danske befolkning. Dog er der med en svarprocent på 47 en vis risiko for selektionsbias med mulig overrepræsentation af meget interesserede hundeejere.

I forhold til artiklens problemstilling om at give en status på og pege på udviklingstendenser i forhold til, hvor danske hunde kommer fra, lider undersøgelsen af to svagheder: For det første siger den ikke noget om, hvordan tingene udvikler sig over tid – om der fx var flere i 2021 end i 2011, som købte en hund i udlandet eller på nettet. For det andet baseres den alene på, hvad ejerne ved; men der kan være begrænsninger i, hvad ejerne ved – fx kan de tro, at deres hunde er dansk opdrættede, mens de i virkeligheden er importeret til Danmark.

COLOURBOX49554955 © Colourbox

Hvor stor en del af hundene har en stambog?

For en del hunde, både danske og udenlandske, nemlig dem med en stambog, findes der solid viden om, hvor de kommer fra – det er jo hele pointen med stambøger, at man skal kunne følge en hund tilbage gennem et antal generationer. Samtidig er der oplysninger om de personer, som har været ansvarlige for de nævnte hunde. Da vi samtidig i Danmark som noget meget unikt i en international sammenhæng har et register over alle hunde, som inkluderer angivelse af hundenes racer, har vi også mulighed for at finde ud af, både hvor stor en del af den samlede bestand af hunde, der hvert år kommer til, som har en stambog, men også fordelt på de enkelte hunderacer.

Materialer og metoder

Siden 1993 har det været lovpligtigt, at alle danske hunde skal være ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister (DH). I dag er kravet, at hundene skal registreres, senest når de er otte uger gamle. Baggrunden for registret er primært, at myndigheder mv. skal kunne finde frem til besidderen af en given hund, men derudover bidrager registret med en unik viden om sammensætning og udvikling af den danske hundepopulation, herunder racetilhørsforhold.

Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største stambogsførende organisation, og DKK fører også et register over de hunde, som organisationen tildeler en stambog. Ud over DKK er der også andre stambogsførende organisationer som Dansk Jagthunde Registrering, Danske Hundeejeres Landsforening, Den Danske Hundeforening og Dansk Racehunde Union (nedlagt i 2020) i Danmark. De årlige registreringstal fremgår ikke direkte af foreningernes hjemmesider, men det skønnes, at DKKs andel af de stambogsførte hunde i Danmark udgør ca. 85 %. I forbindelse med dette studie er der rekvireret årlige statistikker over samlede registreringstal inklusive fordeling på racer fra årene 2017 til 2021 fra såvel Dansk Hunderegister som DKK, og betegnelsen »hunde med stambog« vil således dække hunde med en DKK-stambog.  

Resultater

Til en start har vi i figur 5 for perioden 2017-2021 sammenholdt det årlige antal hunde registreret i Dansk Hunderegister, som henholdsvis har og ikke har en stambog fra DKK.

Figur 5. Fordeling af hunde med og uden DKK-stambog i årene2017-2021. Samlet set er der i perioden registreret 114.799 hunde med stambog og 214.510 uden stambog i Dansk Hunderegister.

Se figur i stor størrelse

Samlet set udgør andelen af hunde, som har en stambog fra DKK, godt en tredjedel af de hunde, som er kommet til i perioden. Som det fremgår af figur 5, er der hen mod periodens slutning sket en markant stigning i antallet af erhvervede hunde. Således er antallet af nye registreringer i Dansk Hunderegister steget fra 60.382 i 2017 til 79.930 i 2021, hvilket er en samlet stigning på 32 %.

En vigtig nuancering af det billede, som her er tegnet af hundepopulationen som helhed, er, at der er stor forskel mellem andelen af hunde med en DKK-stambog på tværs af hunderacer. Dette fremgår af figur 6.

Figur 6. Andelen af DKK-stambogsførte hunde blandt de 20 racer med flest registreringer i Dansk Hunderegister i 2021.

Se figur i stor størrelse

Som det fremgår, er der på tværs af racer store forskelle i andelen af hunde, som er blevet stambogsført i DKK, varierende fra omkring 5 % hos malteser til over 70 % hos den stockhårede (korthårede) schæferhund. Blandt hunde med en lav andel af stambøger findes de små modehunde såsom chihuahua og fransk bulldog.

Sammenfatning og diskussion

For godt en tredjedel af de danske hundes vedkommende er der via stambøger og tilhørende registre en god viden om, hvor de kommer fra. Omvendt ved vi meget lidt om ophavet til knap to tredjedele af de danske hunde. Blandt de hunde, vi ikke ved ret meget om, er der flere små modehunde.

Der er nogle usikkerheder forbundet med de præsenterede opgørelser, som hænger sammen med, at oplysningerne i Dansk Hunderegister, fx om hundenes racer, alene stammer fra hundenes ejere og ikke på nogen måde er valideret. Desuden kan der være danske hunde, som ikke er registreret i registret, selv om det er et lovkrav, at de skal være det. Vi skønner dog, at antallet af uregistrerede hunde er relativt lavt.

COLOURBOX2341381 © Colourbox

Salg af hunde via annoncer på internettet – hvad foregår der?

Som det fremgik ovenfor, var det i 2021 omkring 40 % af de danske hundeejere, der havde fået kontakt til sælger via en hjemmeside på internettet. Da vi ved, at handel på internettet i Danmark i de senere år er steget med over 10 % om året (Dansk Erhverv, 2022), er tallet formodentlig langt højere for nye hvalpekøbere end de 40 %, som dækker hunde købt over en tiårig periode. For at kunne danne sig et retvisende billede af, hvor danske hunde kommer fra, er der derfor grund til at se nærmere på salget af hunde på internettet.

Materialer og metoder

Via virksomheden Legentic fik vi adgang til online salgsannoncer. Virksomheden indsamler data fra en lang række online salgsportaler (>40 i vores data alene), og datagrundlaget er således bredt. Vores fokus på hundeannoncer indsnævrede dog aktiviteten til 5 portaler: gipote.dk, dba.dk, guloggratis.dk, hundegalleri.dk og dyreportal.dk, som stod for 99 % af alle annoncer om salg af hundehvalpe.

I første omgang blev der defineret et datasæt med alle hunderelaterede annoncer hentet igennem Legentic’s Application Programming Interface (en softwaregrænseflade). Dette skete ved at inkludere en bred vifte af ord, nemlig hund* eller hvalp* og resulterede i mere end 750.000 annoncer fra perioden 1. juli 2017 til 8. april 2022. Af disse indeholdt 120.000 annoncer »hvalp« og herunder 93.000 også en racebetegnelse. For at kunne indsnævre antallet af hunderelaterede annoncer til annoncer om salg af hvalpe, brugte vi den simple antagelse, at annoncer både skulle indeholde ordet »hvalp« og en racebetegnelse.

Det er en uoverkommelig opgave at gennemlæse så mange annoncer manuelt. Derfor trænede vi en statistisk model, der identificerer de mange tekstlige variationer, som bruges af online-annoncørerne til at angive en hunderace. Mere specifikt fandt vi ud fra en prædefineret liste af 339 racer og raceblandinger de 20 nærmeste synonymer.  På baggrund af denne model kunne det efterfølgende optælles, hvor mange annoncer der var opslået for hver hunderace. Den nærmere beskrivelse af metoden, der blev anvendt, beskrives mere dybtgående i det følgende afsnit (Metodespecifikation). Mindre interesserede læsere kan springe afsnittet over. 

Metodespecifikation: For at kunne identificere racebetegnelser i de mange variationer, som online sælgere anvender, trænede vi en semantisk model til genkendelse af synonymer og relaterede termer. Strategien var at definere et stort sæt af mulige variationer for hver racebetegnelse, som efterfølgende skulle godkendes manuelt. Her brugte vi den såkaldte word2vec model (Miholov et al. 2013) trænet på alle hunderelaterede annoncer (træningen foregik på både ord- og fraseniveau, hvor vi undersøgte sekvenser af ord (op til fire ord) lokaliseret ved såkaldt collocation detection, som er et statistisk kriterium for øget sammenhængende forekomst af ord. Ud fra en prædefineret liste af 339 racer og raceblandinger fandt vi de 20 nærmeste synonymer.

En kombination af stringmatching-metoder, såkaldt fuzzy-matching, blev brugt til at matche vores definerede racer til de mulige varianter. Varianter af raceblandinger blev indkredset ved at finde forekomsten af fraser med mere end én racebetegnelse adskilt via en »/« (fx tzu/bichon_frise). Derudover blev udtrykkene »race blanding« og »blandet hund« også brugt til at klassificere blandingsracer. Via denne metode blev 1.021 variationer godkendt. Da vi havde fat i så mange forskellige racer, var det for omkostningsfyldt at evaluere hver enkelt kategorisering direkte. I stedet brugte vi »convergent validity«, hvor vi vurdererede sammenfaldet mellem estimater fra to forskellige opgørelser. I dette tilfælde kunne vi sammenligne antal registreringer af hver race fra dansk hunderegister med antallet af onlineannoncer.

Resultater

Langt hovedparten af de annoncer på danske internetportaler, hvor hvalpe blev sat til salg i perioden, fordeler sig, som det fremgår af figur 7 på nogle få portaler.

Figur 7. Fordelingen af de danske annoncer, hvor danske hvalpe blev sat til salg i perioden 2018-2021, på de fem mest brugte internetportaler.

Se figur i stor størrelse

Som det fremgår af figur 7, fandtes langt de fleste danske hvalpeannoncer i perioden på tre portaler, gipote.dk, dba.dk og guloggratis.dk. Da gipote.dk primært videreformidler annoncer fra andre portaler, må vi konkludere, at dba.dk og guloggratis.dk var de to mest brugte sider til at sælge hvalpe i perioden – og at dba.dk var den største.

For at undersøge, om der er en sammenhæng mellem hvalpeannoncer på nettet og det faktiske salg af hunde, præsenterer vi i figur 8 sammenhængen mellem antal annoncer for hvalpe af de forskellige racer og antal registreringer af hunde af de pågældende racer i Dansk Hunderegister.

Figur 8. Grafen viser sammenhængen mellem antal annoncer pr. race målt via ovennævnte metode og antal registreringer i Dansk Hunderegister. En lineær sammenhæng er estimeret for at illustrere den kraftige sammenhæng, og det er samtidig illustreret, at vores metode er konsistent på alle år. Logaritmen er brugt for at gøre grafen mere læsbar, da der er høj variation i forekomsten af hver race.

Se figur i stor størrelse

I figur 8 kan man se, at der som forventet er et stærkt sammenfald imellem antallet af onlineannoncer og antallet af registreringer i Dansk Hunderegister (R2:0.56-0.61 for alle årene).

Dernæst undersøgte vi fordelingen af annoncer over tid i perioden 2018-2021. Resultatet heraf præsenteres i figur 9.

Figur 9. Figuren viser udviklingen i antallet af hunde-annoncer pr. uge i årene 2018-2021. I 2020 (markeret med grøn) er antallet markant lavere og udviser ikke samme trend. Den vertikale stiplede bar markerer den nationale nedlukning af Danmark den 11. marts 2020.

Se figur i stor størrelse

Af figur 9 fremgår, at bortset fra i 2020 var antallet af hvalpe-annoncer nogenlunde ens over de fire år, både med hensyn til det samlede antal annoncer og med hensyn til årstidsvariationer, fx et fald i vinterperioden.

I 2020 skete der dog noget dramatisk, idet antallet af udbudte hvalpe faldt med ca. 75 % på meget kort tid. Der er et tidsligt sammenfald med nedlukningen af samfundsaktiviteter den 11. marts i forbindelse med COVID-19-epidemien. Denne indbefattede bl.a. nedlukning af skoler, uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser samt lukning af landets grænser.

Der kan være flere mulige forklaringer på det sete fald i antal annoncer. Som det fremgår af figur 5, ses der samtidig i 2020 en stigning i antal erhvervede hvalpe sammenlignet med 2019 på godt 7 %. Man kan derfor overveje, om det ganske enkelt blev mindre nødvendigt at annoncere efter købere. Selvom dette skulle være tilfældet, sker faldet i løbet af marts og april 2020 dog så hurtigt og markant, at denne effekt næppe kan have nået at få betydning. Det må altså antages, at det dramatiske fald i annoncer skyldes de ændrede samfundsaktiviteter.

Faldet kan hænge sammen med den generelle nedgang i samfundsaktiviteter i Danmark, som fulgte efter nedlukningen; men igen er det så mærkeligt, at antallet af hvalpe registreret i Dansk Hunderegister vokser. En del af forklaringen ser ud til at være, at mange af de hunde, som blev sat til salg via hvalpeannoncer, kom fra udlandet – og at annoncerne stoppede, fordi det ikke længere var muligt at få hvalpene ind i landet. For at undersøge, hvor langt denne forklaring holder, er det dog nødvendigt at se nærmere på sammenhængen mellem antallet af annoncer og lukning af grænser i hele perioden 2020-2021, hvilket falder uden for rammerne af denne undersøgelse.

I figur 10 ser vi nærmere på sammenhængen mellem, hvor stor en relativ andel hvalpe-annoncer der var for hunde af forskellige racer, og den ændring, der for hver race skete i antal registreringer i Dansk Hunderegister i 2018/19 i forhold til i 2020.  



Figur 10.  Sammenhængen mellem den relative andel af onlineannoncer i forhold til antal registreringer i Dansk Hunderegister (X-aksen) og den procentvise ændring i antal registreringer i Dansk Hunderegister fra 2018-19 til 2020 (Y-aksen) for de 15 mest almindelige racer i Dansk Hunderegister.

Se figur i stor størrelse

Det fremgår af figur 10, at der er en god sammenhæng mellem andelen af annoncer for hunde fra hver race og den procentvise forskel i registreringer efter nedlukningen, forstået på den måde, at registreringen af hvalpe af racer med et stort antal hvalpe-annoncer er lavere sammenlignet med racer med et relativt mindre antal hvalpeannoncer. Eksempelvis udgør chihuahua-hvalpe en stor relativ andel af onlineannoncerne, og denne race oplevede en negativ udvikling i registreringstallet i Dansk Hunderegister fra 2018/19 til 2020.

Vi har også i figur 11 set nærmere på, hvad der sker med priserne på de hunde, som bliver udbudt via hvalpe-annoncer.

Figur 11. Prisudvikling (medianpris) i onlineannoncer for de 15 racer, som optræder hyppigst i Dansk Hunderegister i årene 2018-2021.

Se figur i stor størrelse

Som det fremgår af figur 11, sker der helt generelt en stor prisstigning for racehunde fra slutningen af 2020 og frem, og denne tendens er fortsat ind i 2022. Spørgsmålet er så, om de racer, som optræder mest i annoncerne, også er dem, hvor priserne stiger mest. Dette forsøger vi at afdække i figur 12.

Figur 12. Her vises sammenhængen mellem den relative andel af onlineannoncer i forhold til antal registreringer i Dansk Hunderegister for de 15 mest almindelige racer) (X-aksen), og den procentvise prisforskel for hvalpe af de pågældende racer i annoncer fra 2019 til 2020 (Y-akse).

Se figur i stor størrelse

Som det fremgår, stiger priserne lidt mindre på de hunde, som sælges mest via annoncer – at købe en annoncehund er tilsyneladende ikke højstatus. Det ser således ud til, at annoncemarkedet primært retter sig mod de mindre købedygtige kunder; mens de meget købedygtige typisk vil vælge at købe en dansk hund med stambog.

Sammenfatning og diskussion

Set over perioden 2018-21 er der et nogenlunde konstant annoncemarked med årstidsvariationer. Der sker dog et markant fald i antal annoncer i 2020, sammenfaldende med at der blev lukket ned for samfundsaktiviteterne i marts måned. En del af forklaringen herpå kan være, at mange af de annoncerede hunde kommer fra udlandet.

Samtidig kan det ses, at der er en forskel mellem hunderacer i forhold til andelen af hvalpe, der udbydes via annoncer. Denne forskel hænger formodentlig tæt sammen med den tidligere viste forskel mellem racer i forhold til, hvor stor en andel af hundene som har en stambog. Hunderacer med en lav procentdel stambogsføringer er efter alt at dømme også hunderacer med en relativt højere annonceandel.

Et andet vigtigt fund er, at priserne på hvalpe er steget voldsomt i forbindelse med lockdown, og at de tilsyneladende fortsætter med at stige. Tilsvarende er fundet i andre lande (Norsk Kennel Klub, 2022).

En begrænsning i denne del af vores undersøgelse er, at data vedrører udbud og ikke faktisk salg. Dog har vi vist en klar sammenhæng mellem antal annoncer og antal hunde registreret i Dansk Hunderegister.

COLOURBOX1930940 © Colourbox

Hvad siger andre kilder om import at hunde til Danmark?  

Der er forskellige kilder, der kan hjælpe med at forstå udviklingen import af hunde. Disse kilder vil vi se nærmere på i dette afsnit.

Materialer og metoder

Vi har to kilder til import af hunde til Danmark: Det er dels tallet for importerede hunde, som ejerne selv er gået ind på Dansk Hunderegisters hjemmeside og har registreret som sådan. Disse tal modtog vi fra Dansk Hunderegister efter anmodning via mail. Dels er det data om hunde, der er flyttet kommercielt på tværs af grænser i EU, eller som er importeret til EU og er registreret i EU’s system TRACES (European Commission n.d.)  Disse tal modtog vi fra Fødevarestyrelsen efter en skriftlig anmodning om aktindsigt.

Resultater

I figur 13 gengiver vi antallet af hunde, der er registreret som importerede til Danmark via Dansk Hunderegister og TRACES (2017-2021).

Figur 13. Antal hunde registreret i henholdsvis Dansk Hunderegister og i TRACES som importer til Danmark i perioden 2017-2021.

Se figur i stor størrelse

Målt på begge måder er der i perioden sket en stor stigning i antallet af importerede hunde. Det er samtidig slående, at antallet af hunde, som ejere har registreret som egen import i Dansk Hunderegister, er meget større end antallet af hunde registreret i TRACES. Sammenligner man antallet af hunde, ejerne har registreret som importerede, med antallet af hunde, som totalt er registreret i Dansk Hunderegister i 2021, fremgår det, at knap 7 % af de registrerede hunde optræder som importerede. Det er dog her værd at bemærke, at hunde, som ejere har importeret, også kan komme ind i Dansk Hunderegister ved, at ejeren får dyrlægen til at registrere hvalpen ved det første dyrlægebesøg. Tallet 7 % er derfor givetvis i underkanten.

Man kan undre sig over den relativt lave andel importerede hunde i TRACES, som i princippet burde omfatte alle kommercielle importer af hunde til Danmark – dvs. alle importer, hvor det ikke er ejeren selv, som tager til udlandet og køber og hjembringer en hvalp.

For at trænge lidt dybere ned i, hvad der sker i forhold til TRACES, har vi i figur 14 kortlagt de årlige importer fra 13 lande med ≥ 50 importerede hunde, som i perioden 2017-2021 er registreret i TRACES.

Figur 14. Oprindelseslande for hunde importeret til Danmark og registreret i TRACES for perioden 2017-2021.

Se figur i stor størrelse

Ser man på tallene i figur 14, er der to ting, som falder i øjnene: Det er for det første, at der over tid i en række lande sker en voldsom stigning i antallet af hunde, som bliver registreret i TRACES, hvilket kan tyde på, at de, der eksporterer eller importerer hunde til Danmark, kun gradvist er blevet opmærksom på systemet. Samtidig er der nogle få lande, som dominerer, hvilket igen peger på, at man i en række af de lande, hvorfra der tilsyneladende er en stor eksport af hunde til Danmark, fx Polen, ikke er opmærksom på eller vælger at ignorere TRACES.

Sammenfatning

Ud fra tallene fra Dansk Hunderegister er der grund til at mene, at der i perioden 2017-2021 gradvist er sket mere end en fordobling i det årlige antal importerede hunde. Endvidere er der grund til at mene, at mindst 7% af danske hunde erhvervet i 2021 var importeret, men at det reelle tal nok var langt højere.

Ud fra tallene fra TRACES kan det konkluderes, at en voksende andel af de importerede hunde registreres i TRACES; men at der tilsyneladende samtidig er rigtig mange hunde, som flyver under radaren i forhold til dette system.

Overordnet konklusion og anbefalinger

På baggrund af vores fund kan det konkluderes, at langt hovedparten af de hundehvalpe, danskerne anskaffer sig, stadig købes i private hjem eller hos avlere.

Hovedparten af de danske avlere har formodentlig et relativt lille antal avlstæver. Takket være lovgivningen har vi en nogenlunde god idé om, hvor mange lidt større avlere, der er i Danmark. I henhold til bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr. 1749 af 30/11/2020) defineres erhvervsmæssigt opdræt af hunde som opdræt, hvor der med anvendelse af tre eller flere avlstæver avles tre eller flere kuld hvalpe pr. kalenderår. Et sådant opdræt er omfattet af bekendtgørelsen, hvilket bl.a. indebærer registrering i Fødevarestyrelsen og regelmæssige kontrolbesøg. Fødevarestyrelsen fører en liste over erhvervsmæssige hundehold, der også omfatter hundeinternater og hundepensioner under den såkaldte »hundesmiley ordning« (Fødevarestyrelsen, 2022). Listen omfatter p.t. 246 erhvervsmæssige hundehold, hvoraf kun 119 har angivet opdræt som hovedbranche.

Inden for Dansk Kennel Klub stammer ca. halvdelen af det årlige antal hvalpe fra erhvervsmæssige opdrættere, mens den anden halvdel stammer fra opdrættere, der kun laver kuld i ny og næ. Samtidig er det et stabilt billede, at godt 1/3 af hundene, som danskerne anskaffer sig, har en stambog fra DKK, mens knap 2/3 ikke har.

Det fremgår endvidere, at der er stærkt stigende import af hvalpe, som i 2021 omfattede mindst 7 % af de hvalpe, som blev registreret i Dansk hunderegister. Tallet er dog formodentlig væsentligt højere. Sidst er det værd at bemærke, at mindst 50 % af hundene, og formodentlig en langt større del, formidles via internettet. Efter alt at dømme vil det i en del tilfælde ikke fremgå for køberen, at en hvalp er importeret. Dette accentueres af, at knap 1/3 af danske hundeejere i 2021 ikke fysisk havde set moderen til den hvalp, de købte.

Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kennel Klub lancerede for flere år siden i fællesskab hjemmesiden »Tjek hvalpen« for at informere om faldgruberne ved at købe udenlandske hvalpe, herunder risici for sygdomme eller manglende socialisering med deraf følgende forøget risiko for udvikling af adfærdsproblemer (Tjekhvalpen, 2022). Efterfølgende er hjemmesiden »Klar til hund« udviklet, og også her viderebringes budskabet om, at der er vigtigt at se hunden, inden man køber den. Her kan man også læse om de regler, der gælder for import af hunde fra udlandet (Klar til hund, 2022). Nærværende undersøgelse peger på et øget behov for at sprede denne viden yderligere blandt potentielle hvalpekøbere.   

I lyset af vores undersøgelse har vi tre anbefalinger:

Den første er, at alle arbejder sammen om at styrke fremskaffelsen af statistiske oplysninger på dette område. Vi har i flere omgange anmodet om bistand fra Dansk Hunderegister til at dykke længere ned i problemstillingen, fx ved at undersøge, hvor mange hunde i registret, der har et udenlandsk chipnummer. Disse anmodninger er blevet venligt afvist af Dansk Hunderegisters direktør med henvisning til, at forskning eller bistand til forskning ikke er en del af registrets formål. Dette burde man efter vores opfattelse overveje at ændre.

Den anden er, at vi i Danmark bør have regler for salg af hunde på nettet. Mens der i Danmark er meget udførlige regler for anden form for salg af hunde, har den danske lovgivning i modsætning til fx den østrigske ikke nogen regler for salg og anden form for formidling af hundehvalpe via internetportaler, sociale medier og lignende (Meyer et al., 2021).

Endelig bør der efter vores opfattelse ses nærmere på, hvor de hunde, som bliver solgt via de mange annoncer på internettet, kommer fra. Især er det vigtigt at undersøge nærmere, i hvilken grad der sælges importerede hunde, der præsenteres som om, de er opvokset i Danmark.

Tak til

Tak til Peter Heneberg og Yvonne Johansen, Dyrenes Beskyttelse for hjælp med at etablere kontakt til virksomheden Legentic. Særlig tak til Yvonne for kritiske kommentarer til en tidligere version af artiklen. Også tak til Glenn Michelsen, Dansk Hunderegister, som har stillet tal fra registret til rådighed for os. Endelig vil vi gerne takke Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond, som via sin bevilling til Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd har bidraget med finansiering af løn og driftsudgifter.