Annonce Banner Banner Banner

Gadehunde importeret til Danmark

Gadehund Hvor mange er der, og hvem står bag importerne? Hvilke forhold kommer de fra i deres oprindelseslande? I hvilken grad lider de under sygdoms- og adfærdsproblemer? I hvilket omfang udgør de en smittefare for danskopdrættede hunde? Vi kommer svarene nærmere i denne artikel.

Løsgående Hund På Stranden

Løsgående hund på stranden i Grækenland. Hunden var på udkig efter mad blandt strandgæster og langs restauranterne på gaden. Hunden holdt sig konsekvent uden for rækkevidde af mennesker.

© Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboe
Undersøgelse

Import af gadehunde fra andre europæiske lande til Danmark er foregået gennem årtier. På globalt plan er der fokus på den sundhedsrisiko, hunde udgør for mennesker, hovedsageligt i relation til risikoen for smitte med rabies. OIE (verdenssundhedsorganisationen for dyr) har derfor inkluderet kontrol med omstrejfende hunde i Terrestrial Animal Health Code OIE, 2011). Rabies rapporteres af og til i østeuropæiske lande hos fx ræve, hvor der i 2017 eksempelvis blev rapporteret tilfælde i Polen, Ungarn og Serbien. Samme år blev en gadehund smittet med rabies i Rumænien. Hunde er et primært reservoir for smitte til mennesker (EFSA & ECDC, 2017).

Stor forskel på udfordringerne

Mange af hundene lever på gaden og har ofte sundheds- og adfærdsmæssige problemer. Der er dog formentlig meget stor forskel på, hvilke udfordringer hundene har haft, afhængigt af, hvilket land de er opvokset i. Vi ved, at problemerne med gadehunde er koncentreret til dele af det sydlige og østlige Europa, mens det er minimalt eller ikke-eksisterende i Nordvesteuropa. Der findes ikke uafhængige opgørelser af problemets omfang.

Vores viden om, hvor mange gadehunde og andre herreløse hunde, der bliver importeret til Danmark fra udlandet, er begrænset. Det samme gælder kendskab til hundenes generelle sundhedstilstand og forekomsten af adfærdsmæssige problemer, både før og efter import, og hvordan hundene klarer sig efter, at de er blevet adopteret.

Norge har oplevet problemer med import af udenlandske gadehunde, og det er derfor blevet forbudt at indføre gadehunde til Norge, hvis ikke man har haft dem i sin private varetægt i mindst 6 måneder inden importen. Forbuddet kom pga. frygt for risikoen for introduktion af sygdomme ved import af hundene, og fordi det ikke var muligt at give en tilstrækkelig sikker garanti for hundenes heldbredstilstand (Mattilsynet, 2018).

I Danmark er det tilladt at indføre hunde, såfremt de ledsages af ejeren, og der ikke er tale om kommercielt motiverede flytninger. Dog er det ikke tilladt at indføre hunde af racer, der er forbudt jf. Hundeloven (LBK 1373, 2017). I praksis er det meget svært for myndighederne at kontrollere, om de mennesker, som fører hunde ind i Danmark via grænseovergange eller lufthavne, reelt er ejere af de hunde, som de har med, og om indførslerne er kommercielle. 

Forskningsspørgsmål 

Viden om import af herreløse hunde fra udlandet er relevant i forhold til at vurdere det dyreværnsarbejde, som udføres af de frivillige organisationer, der i Danmark står bag en stor del af importen. En sådan viden er også afgørende for at vurdere risikoen for spredning af eksotiske patogener via de importerede dyr, og for at vurdere eventuelle adfærdsmæssige problemer hos hundene og tilhørende udfordringer hos hundenes kommende ejere.

Formålene med vores studium var at undersøge import af gadehunde og at belyse sundheds- og velfærdsstatus hos disse. Dette blev søgt belyst via følgende forskningsspørgsmål: 1) Hvor mange organisationer importerer gadehunde til Danmark, og hvad er omfanget af importerede hunde? 2) Hvad er motivationen bag det frivillige arbejde, som lægges i import af hundene, dels i gadehundenes hjemland, dels i arbejdet med at få dem til Danmark? 3) Hvilke forhold lever hundene under i de lande, de kommer fra? 4) Hvilke sundheds- og adfærdsmæssige problemer har tidligere gadehunde, som er blevet importeret til Danmark? 5) I hvilket omfang udgør importerede gadehunde en risiko for spredning af smitsomme sygdomme, der er eksotiske i Danmark, til danske hunde? 

Undersøgelsen er afrapporteret i tre dele:

1. Del 1 omhandler forskningsspørgsmål 1) og 2) og afdækker således omfanget af organisationer, der arbejder i lande i Europa, da størstedelen af de hunde, som importeres til Danmark fra udlandet, stammer fra et europæisk land, ligesom motivationen for nogle af organisationernes arbejde afdækkes.
2. Del 2 omhandler forskningsspørgsmål 3) og afrapporterer fra to studieture til lande, hvorfra der importeres gadehunde: Bosnien-Hercegovina og Grækenland.
3. Del 3 bidrager til at besvare forskningsspørgsmål 4) og 5), idet denne del afrapporterer praktiserende familiedyrsdyrlægers syn på forekomsten af smitsomme sygdomme og adfærdsmæssige problemer hos importerede gadehunde, de møder i deres praksis.

I 13 Hund På Græsk Internat
Hund på græsk internat, som lå og slappede af i et jordhul. Denne hund blev adopteret dagen efter billedet blev taget og fløjet til Tyskland, hvor den nu bor som familiehund.
© Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboe

Del 1: Danske gadehundeorganisationer

Undersøgelsen havde til formål at identificere danske organisationer, der bidrager til import af gadehunde fra europæiske lande til Danmark. Ligeledes skulle undersøgelsen bidrage til at estimere antallet af tidligere gadehunde i Danmark og skabe forståelse for, hvilke motiver de personer, som står bag organisationerne, har for deres virke.

Undersøgelsens metode

Danske gadehundeorganisationer blev identificeret ved brug af søgninger med Google, Virk.dk og Facebook. På alle platforme blev der søgt på gadehund og gadehunde. Derudover blev der gennem Google og Facebook søgt på gadehunde i Danmark, gadehund *land* (ex. gadehund Spanien). Virk.dk blev også anvendt til at undersøge, om organisationerne var CVR-registrerede, og i hvilken periode de var aktive.

De identificerede og aktive organisationer blev efterfølgende kontaktet via e-mail, og repræsentanter for organisationerne blev inviteret til at deltage i et interview. De organisationer, der ikke havde en e-mailadresse, blev kontaktet igennem Facebook. Organisationer, der ikke svarede, blev kontaktet igen enten med endnu en e-mail eller telefonisk, hvis et telefonnummer var tilgængeligt. Der blev også fundet nye organisationer undervejs, og disse blev tilføjet listen over organisationer, og de blev forsøgt kontaktet som angivet ovenfor.

De organisationer, som vendte tilbage på vores kontakt, blev efterfølgende interviewet (interviews blev gennemført af Amalie Lohse-Lind). Interviewet foregik som en samtale bygget op omkring syv hovedpunkter: 1) Fortæl mig om din/jeres organisation/forening. 2) Hvordan oplever I hundenes forhold i hjemlandet? 3) Hvad afgør, hvilke hunde der kommer til Danmark? 4) Hvilke test og vacciner skal hundene have, inden de kan komme til Danmark? 5) Fortæl mig om hundene. 6) Hvordan skaber I kontakt til mulige adoptanter? 7) Hvordan oplever I, at hundene klarer sig i Danmark?

Interviewene blev optaget og lagret på en sikker server, og senere blev der skrevet referat over hvert interview. Informanterne gav informeret samtykke til at deltage i undersøgelsen.

En enkelt organisation havde ikke tid til at stille op til et interview, men besvarede i stedet følgende spørgsmål over mail: 1) Hvor mange hunde adopterer I ca. til Danmark? 2) Hvor længe har jeres forening eksisteret? 3) Har I været nødt til at aflive eller omplacere hunde, efter de er kommet til Danmark? Hvis ja, ca. hvor mange? 

En anden organisation var blevet kontaktet på et tidligere tidspunkt og havde besvaret følgende spørgsmål: Kan du give mig et estimat på, hvor mange udenlandske gadehunde, der årligt finder et nyt hjem hos en dansk familie igennem jeres organisation?

Tabel 1. Opsummeret information om ni organisationer, der importerer gadehunde til Danmark.

Resultater

Gadehundeorganisationer i Danmark

Der blev identificeret 29 aktive og 8 inaktive organisationer. Der var tvivl om aktivitetsstatus hos en enkelt af de 29 organisationer, da deres Facebookgruppe ikke havde haft nye opslag i en periode på fire måneder. I løbet af studieperioden (marts-juli 2019) opstod der mindst en ny organisation, som blev tilføjet listen. Nogle af organisationerne består af en enkelt person, som samarbejder med et udenlandsk internat. De aktive organisationer opererer i følgende ni lande (tal i parentes udtrykker antal organisationer): Bosnien-Hercegovina (8), Bulgarien (1), Grækenland (7), Polen (1), Portugal (3), Rumænien (3), Serbien (1), Spanien (6) og Tyrkiet (3). Tre organisationer opererer i flere lande.

Information fra gadehundeorganisationerne

De ni organisationers repræsentanter gav information om deres organisation som opsummeret i tabel 1. Baseret på den angivne information havde de ni organisationer i alt importeret ca. 546 hunde årligt eller 5.481 total siden etablering af den første organisation i 2001. 

Tabel 1. Opsummeret information om ni organisationer, der importerer gadehunde til Danmark.

I interviewene oplyste informanterne, at hundene generelt er velfungerende og klarer sig godt i Danmark. Informanterne gav udtryk for, at deres respektive organisationer udførte et grundigt forarbejde med både hundene og de kommende familier, dels før importen, dels efter. Før udvælgelse til import adfærdstestede alle organisationerne hundene. Hunde med store adfærdsproblemer blev ikke taget til Danmark.

Alle organisationer testede også for sygdomme, som er relevante i deres område, og syge hunde blev ikke taget til Danmark. Dog havde en organisation valgt at tage hunde, som var testet positive for Leishmania, til Danmark, da de vurderede, at hundene ikke kunne udgøre en fare i Danmark. Dette begrundede de med, at de antog, at phlebotomus-sandfluer, som spreder smitten fra hund til hund, er fraværende i den danske natur. En anden organisation oplyste, at de aflivede alle hunde, som var testet positive for Leishmania, i hjemlandet.

Alle organisationerne var positive over for at tage handicappede (fx trebenede eller blinde) hunde til Danmark, men nævnte, at de er svære at komme af med. Derfor gjorde de det sjældent. En organisation fortalte, at de tidligere havde valgt de dårligste hunde med et håb om at redde dem, men at de havde lært, at det ikke var i hundenes interesse, og at de derfor nu går efter de mest velfungerende hunde.

Med undtagelse af én organisation foretog alle organisationerne et hjemmebesøg, inden en familie fik lov til at adoptere en hund. Den organisation, som ikke foretog hjemmebesøg, begrundede det med, at de ikke ved et hjemmebesøg lærte noget om familien, som de ikke kunne lære igennem et telefoninterview. Alle organisationerne gik op i at sørge for at matche familierne med den rigtige hund. Flere organisationer har regler om, hvem de sælger en hund til. De mest almindelige regler er, at organisationerne ikke sælger til personer under 25 år, og at der ikke må være små børn i den kommende familie.

Forholdene i hjemlandene

Forholdene for hundene i de lande, hvor de kommer fra, blev generelt beskrevet som hårde. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver sparket, slået eller skudt efter hundene, og det er normalt, at en hund efterlades på gaden eller bindes til et træ, når en ejer ikke kan have den mere. Hundene anses ofte som nyttedyr og har en funktion, som de skal udføre. Når de ikke længere kan udføre den, så skiller man sig af med hundene.

Alle organisationer beskrev også, hvordan national lovgivning i en række af de berørte lande forbyder aflivning af raske hunde. Begrebet »rask« fremstod som ret bredt, og man må nogle steder fx angiveligt ikke aflive en påkørt hund, hvis der er den mindste chance for, at den kan overleve en operation. De offentlige internater i hjemlandene blev også beskrevet som dyrevelfærdsmæssigt problematiske, idet hundene lever i små bure og passes af folk, som mangler empati for dem.

En organisation havde formået at fjerne alle gadehunde fra den ø, hvor de udførte deres arbejde, mens en anden organisation havde set en nedgang i gadehunde i de områder, hvor de arbejdede. Resten af de interviewede fortalte, at deres arbejde ikke gjorde den store forskel på gadehundebestanden i områderne, men at det i stedet gjorde en stor forskel for den enkelte hund og den enkelte familie, som ville overtage hunden.

Omplacering

Alle organisationer oplyste, at de hjalp de nye ejere, hvis det viste sig nødvendigt at omplacere deres hund. Organisationerne har også alle et krav om, at en hund ikke må aflives, uden at organisationen er hørt først. Alle organisationer på nær én oplyste, at såfremt en hund stikker af fra sin nye ejer, hjælper organisationen med at indfange hunden.

Alle organisationerne gik op i at sørge for at matche familierne med den rigtige hund.

Organisationerne mente, at omplaceringer oftest skyldes et problem hos ejeren, enten at ejeren er blevet syg og derfor ikke længere kan passe sin hund, eller at ejeren har for store forventninger til hunden. De mest almindelige problemer, som organisationerne rapporterede at opleve i de nye hjem, er nervøsitet omkring mænd og problemer med renlighed. Ifølge flere informanter er dette dog noget, som hundene hurtigt kommer sig over med den rette træning. Der var også bred enighed om, at tidligere gadehunde kræver en ekstra indsats i begyndelsen sammenlignet med, hvis man overtager en hund opdrættet i Danmark.

Motiver for virke

Alle informanter motiverede deres indsats med, at de altid havde været meget glade for dyr, og at de gerne ville hjælpe dyrene. Alle var endt i gadehundeverden ved et tilfælde, fx fordi de havde mødt en gadehund på en ferie i det pågældende land, eller fordi de havde set et billede af en hund på Facebook, og så tilfældigvis havde valgt at adoptere en hund fra den organisation, som de nu var en del af. ♦

____________________________________________________________________________________________________________________

11. Hund På Offentligt Internat
Hund på offentligt internat i Bosnien - formentlig malinois-race. Den var meget glad for menneskelig kontakt og ivrig efter opmærksomhed.
© Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboe

Del 2: Studietur til oprindelseslande for importerede gadehunde

To studieture blev gennemført for at få nærmere kendskab til de forhold, gadehunde lever under i det land, de kommer fra – både på gaden og efterfølgende på internater.

Undersøgelsens metode

Den ene tur gik til en græsk ferieø, hvor der er mange turister om sommeren. Vi (studieturene blev gennemført af Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboe) formodede, at hundene her har det relativt godt og lever under stor bevågenhed fra bl.a. turister. Den anden tur gik til Bosnien-Hercegovina, hvor vi formodede, at hundene ville leve under noget dårligere forhold og have relativt lille bevågenhed fra udefrakommende personer, såsom turister, i dagligdagen.

Turen til Grækenland gik til en ø med et privatejet internat. Dette internat blev besøgt i to omgange for at studere hundenes adfærd og sundhed og tage del i de daglige pligter og gøremål. Der blev også foretaget et kort interview med den ansvarlige for internatet. Derudover blev øen udforsket for at finde og studere hundene på gaden, på stranden og i naturen. Dette blev gjort både til fods og i bil.

I Bosnien-Hercegovina blev to større byer besøgt. Der blev skabt kontakt til både et privat internat og en lokalt bosiddende dansk kvinde, der arbejdede med hundene på gaden i den ene af de to byer. Det private internat lå lidt uden for den ene storby og blev besøgt en halv dag og besøget inkluderede deltagelse i daglige gøremål på internatet og adfærdsstudier af hundene. Den danske kvinde arbejdede i den anden storby og skabte kontakt til to offentlige og to private internater, som alle blev besøgt en eller flere gange i løbet af turen.

I det omfang medarbejdere eller ejere fra de besøgte internater kunne kommunikere på engelsk, blev de interviewet om deres arbejde, men det var den danske kvinde, som delte flest informationer. Derudover blev der kørt rundt både i storbyerne og imellem dem, hvor der blev set på hunde på gaden og i naturen.

Resultater

Studieture til Grækenland

Første studietur gik til en mindre græsk ferieø i perioden 21. til 24. juni 2019. I den tid, der blev brugt på at studere hundene i det fri, blev der observeret ca. 10 hunde, som rendte løse rundt uden en ejer. Det var dog ikke muligt at afgøre, om de observerede hunde reelt var gadehunde. Lokale fortalte, at det er normalt på øen, at en ejer lukker sin hund ud på gaden om morgenen, så den kan rende rundt, imens ejeren er på arbejde. Ejeren lukker så hunden ind igen ved hjemkomst.

Der var både hunde, der havde en opsøgende adfærd og syntes interesseret i menneskekontakt, og nogle, der virkede sky og trak sig, hvis et menneske nærmede sig. Flere hunde var opsøgende overfor fremmede hunde, men der blev noteret noget anspændt kropssprog, bl.a. høj haleføring og stiv kropsholdning. Der blev ikke observeret hunde, der var aggressive over for mennesker eller andre hunde.

Det lave antal gadehunde skyldtes angiveligt, at øen blev besøgt af turister i sommerhalvåret, og at der derfor var mange grækere på øen for at arbejde. Disse grækere holder gerne hunde som kæle- eller nyttedyr. Ifølge lokale er problemet med gadehunde størst i vinterhalvåret, hvor turister og de grækere, som arbejder i turistindustrien, er rejst hjem igen. Grækerne efterlader deres hunde på øen, og de er så overladt til sig selv. Samtidig er der ikke nogen turister, som kan fodre hundene.

Selv om antallet af gadehunde ikke blev observeret som værende stort i sommerhalvåret, boede der alligevel ca. 105 hunde på det besøgte internat. Dette var også internatets maksimale kapacitet. Der ankom to nye hunde til internatet i de to dage, besøget på internatet varede, mens fire hunde blev sendt til nye familier i Østrig og Tyskland. Ifølge den ansvarlige for internatet bliver ca. 150-200 hunde bortadopteret hvert år. Størstedelen af disse hunde formidles til andre europæiske lande igennem en tysk organisation, der har et samarbejde med det græske internat, men der samarbejdes også med organisationer i andre lande, bl.a. Danmark. Den internatsansvarlige oplyste, at hunde normalt ikke blev solgt til grækere, fordi grækere ifølge vedkommende mere ser på hunden som et nyttedyr end som et kæledyr, og mange hunde holdes bl.a. som lænkehunde for at beskytte ejendomme. Internatet solgte derfor kun ca. fem hunde til grækere om året.

På internatet boede hundene i små grupper, men de blev dagligt lukket sammen i to store grupper. Der blev observeret flere konflikter mellem hundene, og fire større slagsmål blev noteret. Enkelte hunde havde friske bidsår. Der var ingen isolationsområder til syge eller skadede hunde. Generelt virkede hundene til at være sunde, men nogle af hundene døjede med overvægt eller skader, de havde pådraget sig, inden de ankom til internatet. Hundene her var også enten meget opsøgende i forhold menneskekontakt eller mere sky, men der var ingen hunde, der var aggressive over for mennesker.

Hunde på et fællesområde på et græsk internat. På grund af varmen samlede en stor del af hundene sig i skyggen for at slappe af. De går sammen med en gruppe æsler. Indhegningen i baggrunden husede to heste og to svin.
Fire hvalpe blev fundet i et bjergområde i Bosnien. De blev kørt direkte til en dyrlæge, hvor en af hvalpene blev undersøgt og testet for smitsomme sygdomme. Den var rask, og derfor blev det vurderet, at dens søskende også var raske. Hvalpene blev siden kørt til et privat internat, hvor de til at begynde med blev anbragt i et stort transportbur i internatejers have. I haven var der fem andre voksne hunde.
En tæve med sine to store hvalpe har søgt skygge for solen. Den lille familie fulgtes ad rundt på det græske internatet.

Studieturen til BosnienHercegovina

Anden studietur gik til to storbyer i Bosnien-Hercegovina i perioden 1. til 5. august 2019, hvor to offentlige og tre private internater blev besøgt. Der blev også taget aktiv del i redning af gadehunde i samarbejde med den danske kvinde bosat i området. Under transporten i bil imellem de to byer blev der observeret 13 tilsyneladende herreløse hunde, herunder en del hvalpe. De befandt sig langs vejene oppe i bjergene og inde i skovene. Der blev også set hunde på gaden omkring de to byer, men ikke så mange som forventet.

Ifølge den danske kontaktperson var mange gadehunde blevet fjernet af de bosniske myndigheder. De hunde, der var tilbage på gaden, var derfor meget menneskesky og gemte sig det meste af dagen.

Det ene offentlige internat havde kapacitet til 500 hunde, men der boede kun ca. 71 hunde under besøget. Hundene gik i hundegårde på ca. 15 m2 enten alene eller to og to, og de forlod aldrig gårdene, som havde betongulv og flere hundehuse langs bagvæggen. Hundegårdene lå i åbne stalde.

Der blev ikke observeret nogen konflikter imellem hundene, men over halvdelen af dem udviste frygt over for mennesker, enten ved at gemme sig i hundehusene eller ved at snige sig rundt langs væggene. Enkelte hunde turde ikke spise deres foder, så længe der var mennesker i nærheden. Hundene var i fin foderstand med enkelte overvægtige hunde iblandt, og der blev ikke observeret nogen tydelige tegn på skader eller sygdomme. Det var ikke muligt at tage hunde ud fra dette internat, selv om det tidligere havde været muligt.

B15 Unghunde På Privat Internat © Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboe

Det andet offentlige internat havde ca. 100 hunde, som var fordelt på tre store grupper. Derudover stod syv hunde lænket til hver deres hundehus. En hundegård havde jordbund og flere forskellige hundehuse fordelt rundt omkring, mens de to andre hundegårde havde betongulv ude og inde. Hundene havde mulighed for at gå indenfor i et rum, hvor der var hundehuse langs væggene.

Også her virkede ca. halvdelen af hundene til at være frygtsomme over for mennesker. De enten gemte sig i hundehusene eller flygtede langs væggene, hvis man nærmede sig. Den anden halvdel var meget opsøgende på mennesker og konkurrerede for at få opmærksomhed. Enkelte hunde virkede meget passive og sad blot stille det samme sted, men flygtede ikke, hvis mennesker nærmede sig dem. Dette internat var fyldt op, og her var det muligt at tage hunde ud. Under besøget blev tre hunde udvalgt og taget med ud fra internatet. Disse hunde blev flyttet over til et privat internat uden først at komme i karantæne eller blive undersøgt af en dyrlæge.

De private internater lå alle som en del af ejernes egne hjem, hvor der så var blevet bygget hundegårde i haven. Alle steder gik hundene i mindre flokke, og flokkene blev så vidt muligt aldrig blandet sammen for at mindske konflikter. Hos det først besøgte private internat blev der observeret få konflikter hundene imellem, selv om to af hundene udviste frygt over for de andre hunde i deres gruppe. Der boede ca. 30 hunde, hvoraf ca. 10 af dem udviste utryghed over for mennesker. Det viste sig ved, at de ikke ønskede at blive rørt ved, men de krøb ikke rundt eller gemte sig.

På det andet internat blev der observeret mere aggressiv adfærd hundene imellem, men her gik de også på mindre plads – og de forskellige grupper gik tæt op ad hinanden kun adskilt af trådnethegn. Der blev observeret frygtsom adfærd over for mennesker hos nogle af hundene, men ingen hunde virkede decideret angste. På det tredje private internat blev der ikke observeret nogen aggressiv adfærd hundene imellem. Til gengæld var der en enkelt hund, som gøede og knurrede af mennesker. Derudover blev der observeret megen frygt for mennesker hos to voksne hunde, som gemte sig, samt utryghed hos to hvalpe, som trak sig, hvis der blev taget fysisk kontakt til dem. Resten af hundene på de private internater opsøgte selv og var meget interesseret i menneskekontakt.

De to første private internater havde ikke kapacitet til at kunne isolere syge hunde, mens det sidste sted have en indendørs stald, hvor syge hunde kunne huses. ♦

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

Del 3: Spørgeskema til praktiserende dyrlæger inden for familiedyr

Denne del af undersøgelsen skulle tjene til at kortlægge de praktiserende dyrlægers erfaringer med importerede gadehunde og deres vurderinger af forekomsten af sundheds- og adfærdsproblemer hos disse hunde.

Undersøgelsens metode

På baggrund af information fra interviewene med de danske gadehundeorganisationer, en dyrlægepraksis med særligt mange gadehunde, erfaring med at arbejde med hundene i deres hjemlande og med import af gadehunde, samtaler med en anden dyrlæge med særlig erfaring med gadehunde i deres hjemland, samtaler med en professor inden for parasitologi og baseret på anden information blev et elektronisk spørgeskema udviklet i SurveyXact.

Spørgeskemaet blev efterfølgende afprøvet af en praktiserende dyrlæge uden særligt kendskab til importerede gadehunde, og vedkommende blev interviewet med henblik på tilpasning af skemaet. Det færdigredigerede spørgeskema blev efterfølgende sendt til de 1.089 erhvervsaktive medlemmer af Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Familiedyr via foreningens sekretariat den 19. juni 2019 med en påmindelse den 27. juni 2019.

Via spørgeskemaet blev der indsamlet information om:

a) Respondenten: Køn, alder, stilling, hvorvidt respondenten arbejdede i familiedyrspraksis og arbejdede fuld tid, navn og størrelse på praksis, region og anciennitet.

b) Vurderet antal og prævalens af gadehunde, respondenten undersøger årligt.

c) Vurderet smitte/bærerstatus af flg. patogener: Rabies, parvovirus, smitsom leverbetændelse, hundesyge, leptospirose, Ehrlichia canis, Brucella canis, tungeorm (Linguatula serrata), rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis), hundens dværgbændelorm (Echinococcus granulosus), hageorm (Ancylostoma canium), leishmania, Babesia canis, hjerteorm, lungeorm, trematoder fra rå fisk, lopper, skab eller næsemider, samt benævnelse af eventuelle andre patogener.

d) Hvilke, hvis nogen, af følgende sundhedsproblemer, som respondenten ofte havde set hos tidligere gadehunde: Undervægt, overvægt, tandproblemer, hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, halten, slidgigt, dårlig benstilling, rygproblemer eller synsproblemer.

e) Hvilke, hvis nogen, af følgende adfærdsproblemer, som respondenten ofte havde set hos tidligere gadehunde: Urenlighed, alene hjemme-problemer, destruktiv adfærd, ressourceforsvar (fx vogter mad eller legetøj), aggression mod andre hunde, aggression mod mennesker, frygt for mennesker, frygt for andre hunde, frygt for nye objekter, frygt for lyde, gøen, stress, stereotyp adfærd, obsessive compulsive disorder (OCD) eller strejfer/stikken af.

f) Hvor mange af de tidligere gadehunde, respondenten har set indenfor det sidste år, som vedkommende havde måttet aflive pga. infektionssygdomme, og g) hvor mange af de tidligere gadehunde, respondenten har set indenfor det sidste år, som vedkommende havde måttet aflive pga. adfærdsproblemer.

Desuden skulle respondenterne angive, hvor enige de var i en række udsagn – se tabel 4. Endvidere blev respondenterne bedt om at angive, om de havde vaccineret tidligere gadehunde kort efter deres ankomst til Danmark, enten fordi de ikke var blevet vaccineret korrekt, eller fordi de ikke havde tillid til oplysningerne i deres pas. Slutteligt kunne respondenterne angive information som fritekst. 

96 % mener, at der er grund til at bekymre sig om import af eksotiske sygdomme med gadehundene.

Resultater

Dyrlægernes vurdering af hundenes antal og af sundheds- og velfærdsproblemer Data fra spørgeskemaet blev høstet den 8. august 2019 og indeholdt besvarelser fra 173 dyrlæger, heraf 143 kvinder og 30 mænd fra 117 praksis fra det meste af Danmark, med 49 fra Region Hovedstaden, 39 fra Region Sjælland, 17 fra Region Nordjylland, 33 fra Region Midtjylland og 32 fra Region Syddanmark. Tre ønskede ikke at oplyse, hvilken region de kom fra.

Ikke alle besvarelser var komplette. Besvarelser fra to ikke-praktiserende respondenter blev ekskluderet. Dette gav en svarprocent på 16 %. Fra 13 praksis var der to besvarelser, fra to praksis var der tre besvarelser, mens 34 ikke ønskede at oplyse, hvilken praksis de kom fra. En respondent havde angivet en alder på 18 år, men med en anciennitet på 34 år. Alder blev vurderet som en tastefejl og blev rettet til 68 år. Aldersfordelingen for de 173 dyrlæger var efterfølgende (0. til 4. kvartil): 25; 34; 43; 53 og 68 år. 

Fig 1 Gade (1)
Figur 1. Antal gadehunde og pct. gadehunde blandt alle hunde rapporteret undersøgt af 173 praktiserende dyrlæger i Faggruppe Familiedyr.
Fig 2 Gade
Figur 2. Antallet af aflivede hunde per dyrlæge opdelt på aflivninger s.f.a. infektioner (venstre) og adfærdsproblemer (højre)

Samlet set rapporterede de 173 dyrlæger at have undersøgt ca. 4.549 formodede tidligere gadehunde det seneste år, eller gennemsnitligt 26 gadehunde per dyrlæge. Dette inkluderede to dyrlæger, hvor én angav at undersøge 200 på et år og en anden 500 på et år. Fordelingen i antallet af undersøgte, importerede gadehunde for de øvrige dyrlæger fremgår af figur 1, hvor tillige andelen i forhold til det samlede hundegrundlag er illustreret.

Antallet af rapporterede gadehunde, der var aflivet som følge af infektion eller adfærdsproblemer, var hhv. 103 og 193 med en fordeling som illustreret i figur 2. Aflivningerne blev forestået af 46 (27 %) dyrlæger for smitsomme sygdommes vedkommende og 81 (49 %) dyrlæger vedrørende adfærdsproblemer blandt hhv. 168 og 164 respondenter, der gav information om aflivning.

Hovedparten af de praktiserende dyrlæger oplyste, at der var sundhedsproblemer hos hundene, idet kun 9 % af dyrlægerne ikke havde oplevet sundhedsproblemer hos tidligere gadehunde. Det hyppigst rapporterede sundhedsproblem var tandproblemer efterfulgt af undervægt og problemer med benstilling, mens »andre sundhedsproblemer« udgjorde en stor andel (tabel 2). Ingen hunde var blevet diagnosticeret med rabies eller Brucella canis, men hovedparten af de øvrige patogener var blevet diagnosticeret i varierende grad (tabel 3). 

Af de 164-168 respondenter, der besvarede spørgsmål om deres syn på sundhed og velfærd hos de tidligere gadehunde, erklærede 93 %, at de var delvist til meget enige i, at gadehunde ikke bør importeres til Danmark, 96 % mente, at der er grund til at bekymre sig om import af eksotiske sygdomme med gadehundene, og 80 % oplyste, at importerede gadehunde oftere har smitsomme sygdomme end hunde opdrættet i Danmark (tabel 4). Desuden var 86 % i varierende grad enige i, at importerede gadehunde har flere adfærdsproblemer end danske hunde.

Blandt de 166 respondenter, der besvarede spørgsmål om, hvorvidt de havde vaccineret gadehunde snarligt efter ankomst til Danmark, fordi de ikke stolede på informationen i hundenes pas, eller fordi de ikke mente, at hundene var vaccineret korrekt, svarede: 28 (17 %) aldrig; 15 (9 %) meget sjældent; 20 (12 %) sjældent; 62 (37 %) en gang imellem; 25 (15 %) ofte og 16 (10 %) meget ofte. ♦

6 © Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboe

Diskussion og opsummering af resultaterne

Samlet set peger oplysningerne på, at der er importeret flere end 5.000 gadehunde til Danmark siden 2001, og at der er mange organisationer, som importerer tidligere gadehunde fra en lang række syd- og østeuropæiske lande. Kun et fåtal af organisationerne deltog i undersøgelsen, men bliver deres oplysninger suppleret med svarene fra de praktiserende dyrlæger, hvor ca. 170 angav at have håndteret >4.500 importerede gadehunde det seneste år, er der grundlag for at sige, at der pt. (2019) lever over 5.000 importerede forhenværende gadehunde i Danmark.

International trend

De interviewede organisationspersoner udtrykte alle, at deres indsats bunder i interesse for dyr. Det er vores opfattelse, at indsatsen generelt ikke er økonomisk motiveret. Tværtimod koster importen oftest organisationerne flere penge, end de får for hundene. Dette er også i tråd med en tidligere rapport fra en dansk dyrlæge involveret i veterinært arbejde med gadehunde i Grækenland (Jespersen, 2008). Ved besøg på to af de destinationer, som de importerede gadehunde kom fra, kan det konstateres, at dansk import af gadehunde er en del af en international trend, som bl.a. også involverer Tyskland. Blandt hundene sås en stor forekomst af frygt for mennesker. En del af de mennesker, som tager sig af hundene på internater i de pågældende lande, har dette som levebrød. Derudover kan vi ikke vurdere, i hvilket omfang der i afsenderlandene er et økonomisk motiv for at eksportere gadehunde til Nordeuropa.

Dyrlæger er skeptiske

De danske dyrlæger, som besvarede spørgeskemaet, var generelt meget skeptiske over for importen af gadehunde til Danmark. En stor del af dem frygter, at eksotiske sygdomme kommer til landet sammen med de importerede hunde, og de oplever en generelt dårligere sundheds- og mentaltilstand hos tidligere gadehunde end hos hunde opdrættet i Danmark. En stor andel af dyrlægerne er imod import af udenlandske gadehunde til Danmark. Ingen af de importerede gadehunde havde dog været mistænkt for rabies, som er grundlaget for myndighedernes interesse i gadehunde globalt set (OIE, 2011).

Besvarelsesprocenten fra spørgeskemaet var lav (16 %), hvilket betyder, at der er stor risiko for, at besvarelserne ikke generelt er dækkende for holdninger i den danske population af familiedyrsdyrlæger. Der kan således være en væsentlig risiko for, at især dyrlæger med særlig interesse for emnet har besvaret spørgeskemaet. Blandt respondenterne er der imidlertid stærke indikationer af, hvad de mener om udfordringerne jf. tabel 4. Dette antyder, at dyrlægerne generelt vurderer, at der er store udfordringer med sundhed og adfærdsproblemer hos de importerede tidligere gadehunde.

Hunde kommer oftest til dyrlæge, når de er syge. Det er derfor en mulighed, at de danske dyrlæger kun ser de værste tilfælde af gadehunde, og således ikke oplever alle de velfungerende hunde. Ikke desto mindre har de tilsyneladende observeret næsten 5.000 tidligere gadehunde det seneste år. En væsentlig del af populationen må derfor være observeret, med mindre den er langt større end de 5.000, hvis eksistens vi kan dokumentere. Hvis kun syge hunde er observeret, vil det sandsynligvis påvirke fordelingen af besvarelserne i spørgeskemaet. Ikke desto mindre er der mange diagnosticerede tilfælde af eksotiske sygdomme (tabel 3), hvilket i sig selv danner grundlag for en ganske reel bekymring for, at importerede gadehunde kan sprede eksotiske sygdomme til hunde opdrættet i Danmark.

Personlig involvering

Personerne bag de danske organisationer, som formidler gadehunde, er ofte personligt involveret i arbejdet og har selv oplevet de forhold, som hundene lever under i deres hjemlande. Derudover ejer størstedelen af dem også selv en gadehund, og de oplever derfor, hvilken glæde sådan en type hund kan give. De er måske også mindre tilbøjelige til at fokusere på problemer, da de kan frygte, at importen af gadehunde bliver gjort ulovlig, som den er blevet det i Norge (Mattilsynet, 2018).

Hvorvidt der generelt er styr på tingene i forbindelse med import af gadehunde, kan der kun gisnes om.

Det er også muligt, at det kun var de organisationer, der har styr på tingene, som ønskede at stille op til interview, mens andre organisationer oplever flere problemer, som de ikke ønsker at få frem. Da mange organisationer kun er aktive på Facebook, og da der løbende kommer nye organisationer til, er det muligt, at der faktisk findes flere organisationer, end vi har kunnet afdække.

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Hvorvidt der generelt er styr på tingene i forbindelse med import af gadehunde, kan der kun gisnes om. Der er tidligere rapporteret om en case med en gadehund importeret fra Grækenland, hvor medfølgende veterinærdokumenter antydede, at der var kontrolleret for Leishmania, men hvor både parasitten og antistoffer mod denne blev påvist (Greisen, 2007).

Samlet set findes der ikke en overordnet strategi for håndtering af de flere end 5.000 importerede gadehunde. Import er let, særligt hvis den er privat, og overvågning af smitsomme sygdomme beror alene på passiv overvågning. Resultater af mistanker og bekræftede diagnoser indberettes ikke centralt. Der er derfor ikke mulighed for at validere de tal, der er fremstillet her. De udgør imidlertid det foreløbigt bedste estimat for udbredelsen af de omtalte patogener.

En mere systematisk undersøgelse ville være påkrævet for at validere forekomsten af de forskellige patogener. Der kunne samtidig være behov for at registrere, hvem der er ejere af importerede gadehunde i forbindelse med generel registrering af disse. Det ville lette mulighederne for at udføre smitteopsporing og epidemiologiske studier. Gadehundeorganisationerne kan også inddrages i arbejdet med registreringerne, da de er væsentlige medspillere i importen. De har også ofte de kommende værters tillid, mens mistilliden til myndighederne kan være stor. Organisationerne er ofte drevet af ønske om at hjælpe hundene, og en strategi, som skal batte noget, vil skulle udvikles i forståelse for og anerkendelse af denne motivation.

Finansiering

Studierne var finansieret af Videncenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen på grundlag af en ansøgning. Fødevarestyrelsen har ikke på nogen måde blandet sig i undersøgelsens gennemførelse og i fortolkningen af dens resultater. ♦