Når man bliver gravid, er der mange nye ting at tage stilling til. Ikke mindst på jobbet – især når man arbejder som kliniker, hvor man risikerer at blive udsat for forhold i arbejdet, som kan påvirke graviditeten og skade fosteret.
Det finske arbejdsmiljøinstitut opdaterede i 2018 Veterinærens arbejdsmiljøguide. Her er listet flere risici, som er koblet til graviditet – det kan være alt fra anæstesigasser, lægemidler, cytostatika, opløsningsmidler, røntgenstråling til forskellige smitsomme agens såsom toxoplasma og listeria.
Da distriktsveterinæren i Juankoski i den østlige del af Finland, Olga Eronen, blev gravid, begyndte hun at tænke over mulige risici ved arbejdet. Hun er ved at specialisere sig i produktionsdyr.
- De skriftlige opgaver i forbindelse med min specialisering fik jeg afleveret nogle dage inden fødslen, fortæller Olga Eronen, der havde taget fri fra klinikarbejdet allerede to måneder før terminen, og inden da arbejdede hun deltids på grund af jobbets karakter.
Man kan ansøge om at blive fritaget fra visse opgaver, hvis der er en risiko for fosterets sundhed. Det gælder fx håndtering af skadelige stoffer, stråling eller visse smitsomme sygdomme. Der findes fastlagte kriterier for fritagelsen. Olga Eronen undrede sig over, at fx ulykkestilfælde ikke var blandt kriterierne.
- Det er da en betydelig risiko ikke bare for veterinærer, men også for landbrugsarbejdere og ryttere, siger hun.
Heller ikke fysisk anstrengelse, tunge løft eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger findes blandt kriterierne. Der står blot, at farlige situationer skal undgås ved hjælp af forskellige hjælpemidler og arbejdsrutiner. Hvis man ikke kan minimere risiciene, og den gravide derfor ikke kan udføre sit arbejde, er det arbejdsgiverens opgave at finde på alternative arbejdsopgaver. På Olga Eronens arbejdsplads var det let at finde på løsninger under hendes graviditet. Idet hun arbejdede deltids, blev der ansat en vikar, der kunne varetage de opgaver, der var risikofyldte i forhold til graviditeten. Hun havde heller ikke længere vagter, fordi hun kunne risikere at blive kaldt ud til en kælvning.
- I første omgang er man ikke urolig for ulykker, men for de hormoner, som findes i fostervæsken, konstaterer Olga Eronen.
Behov for konkrete råd
Under sin graviditet forsøgte Olga Eronen at ændre på sine vaner i forskellige situationer. Fx brugte hun handsker, når hun håndterede hormonpræparater og bad dyreejeren om at give dyret injektionen.
- Da min mave begyndte at vokse, blev dyreejerne beskyttende overfor mig. De kunne fx tilbyde at bære mit udstyr.
Olga Eronen erfarede, at hun selv måtte finde på praktiske, alternative løsninger under graviditeten. Flere potentielt farlige situationer var ikke beskrevet noget sted, eller hun hørte det tilfældigt gennem kollegaer.
- Der var fx ingen information om, at afhorning med en loddekolbe kan betyde, at man eksponeres for kulilte. Den information fik jeg fra en kollega. Der var heller ikke mange af mine bekendte, der vidste noget om risikoen for hormoner i fostervandet.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren være opmærksom på risici i forhold til graviditet og foster, informere om dem og foreslå løsninger. Hvis der er problemer, anbefaler arbejdsmiljøinstituttet, at man i første omgang kontakter arbejdstilsynet. På deres hjemmeside kan man finde information om arbejdsmiljø og graviditet.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren være opmærksom på risici i forhold til graviditet og foster, informere om dem og foreslå løsninger.
Den tidligere nævnte arbejdsmiljøguide for veterinærer indeholder omfattende information om risici samt grundlæggende retningslinjer. Olga Eronen mener, at de generelle anvisninger burde være meget mere omfattende.
- Risici koblet til arbejdsmiljøet er velbeskrevne i dag. Men der mangler konkrete forslag til, hvordan man rent praktisk skal undgå de risici.
Det vigtigste i livet revurderes
Det er velkendt, at man bliver mere træt, både fysisk og psykisk, under en graviditet. Man skal sammen med familien finde ud af, hvordan man skal tilrettelægge den nye hverdag. Ifølge arbejdsmiljøinstituttet mener hver anden veterinær, at arbejdet har en negativ indflydelse på familie- og privatlivet. Problemerne opstår i sammenhæng med arbejdsbelastningen, lange arbejdsdage og vagter samt ansvar og udfordringer i arbejdet. Hvis arbejdet har fyldt hele ens liv, kan en graviditet skabe behov for at revurdere ens prioriteringer. Olga Eronen blev tidligt i sit arbejdsliv ramt af udbrændthed og ville ikke risikere at havne der igen. Hverdagen sammen med et barn har lært hende ikke at lægge alt for detaljerede planer.
- Jeg havde arbejdet med det, jeg elsker, i seks år og havde opnået en vis rutine. Graviditeten gav mig en chance for at stoppe op og opdage, at der findes andet i livet end arbejdet.
Olga Eronen har tidligere defineret sig selv gennem sit job. Det blev tydeligt i forbindelse med en »tæt-på«-oplevelse, hun havde som ung veterinær.
- Først blev jeg forskrækket over, at jeg faktisk kunne have været død. Umiddelbart efter tænkte jeg, at det havde været endnu værre, hvis jeg var blevet uarbejdsdygtig, så jeg ikke længere kunne arbejde som veterinær. Dengang var jeg tvunget til at stoppe op og revurdere min indstilling.
I starten fortalte jeg også med stolthed i stemmen om de risici, jeg løb. Men heldigvis blev jeg klogere, og nu ved jeg, at det hverken er fedt eller beundringsværdigt at løbe en risiko.
Skrot myten om heltemod
Når man taler om risici i forbindelse med arbejde og graviditet, vil Olga Eronen også gerne have fokus på veterinærernes indstilling.
- Som ung tror man, at man er udødelig. Det er ikke ualmindeligt, at unge veterinærer er dristige. Det kan være, fordi man gerne vil udføre sit arbejde på den bedst tænkelige måde uden at tænke på sin egen sikkerhed.
Olga Eronen ændrede sin egen indstilling, da hun indså, at hun havde ansvar for et andet menneskes liv. Fx holdt hun op med at køre i fuld fart på de velkendte grusveje, men i forhold til selve arbejdet var Olga Eronen ikke tilstrækkelig forsigtig.
- Selv om jeg var klar over de forskellige risici, var tilliden til mine rutiner stor.
Olga Eronen har hørt om tilfælde, hvor fysiske skader som puffen og spark fra dyr, eller at man har været udsat for visse lægemidler, har forårsaget varige skader hos barnet.
- Jeg vil advare alle andre i samme situation. Jeg tænker over, hvordan det ville være at leve med at have skadet et andet menneske, fordi man har løbet en risiko.
Olga Eronen medgiver, at myten om veterinæren som en helt fortsat lever. En veterinær skal være en lille smule hård og barsk og ikke blive bekymret eller bange for det mindste. Man fortæller hinanden om »tæt-på«-oplevelser som noget sjovt i stedet for at bruge episoderne som et eksempel til skræk og advarsel.
- I starten fortalte jeg også med stolthed i stemmen om de risici, jeg løb. Men heldigvis blev jeg klogere, og nu ved jeg, at det hverken er fedt eller beundringsværdigt at løbe en risiko.
