Annonce Banner Banner Banner

Konfliktens anatomi

Arbejdsmiljø Man kan spekulere længe i, om det mon var tilfældigt, at kurset om konflikthåndtering på arbejdspladsen lå umiddelbart efter Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamling. Men faktum er, at det for de fremmødte var et kærkomment pusterum, som gav mulighed for at blive klogere på både sig selv og andre.

Trappe
Referat

»Kom herop«, udbryder speaker, Kristine Karlshøj, mens hun slår ud med armene. De fremmødte, som hidtil havde fordelt sig pænt i lokalet, samles nu rundt om en god håndfuld borde helt oppe foran.

Da alle har fået sat sig til rette, venter næste udfordring i form at noget praktisk: Et øjebliks meditation! Kristina Karlshøj bruger ikke ordet »meditation«, velvidende at den slags hokus pokus ikke altid falder i god jord, men da hun beder de fremmødte om at sætte fødderne solidt på jorden, lukke øjnene og fokusere på deres vejrtrækning, er det ikke desto mindre det, hun får de tilhørende til.

Derefter serverer hun det, der i bund og grund er kursets hovedpointe: Træk vejret og smil. Det kan lyde banalt, men bevidstheden om vejrtrækning og fremtoning er en lynhurtig måde, hvorpå man kan få kontrol over sig selv i en situation, hvor bølgerne ellers går højt. Og netop selvkontrol og selvindsigt løb som en understrøm gennem kurset.

Hvad er en konflikt egentlig?

Kristina Karlshøj spurgte derefter deltagerne om, hvad en konflikt egentlig er, og om de kunne forestille sig en arbejdsplads uden konflikter? Det kunne ingen af de fremmødte, for konflikten er i bund og grund allestedsnærværende og langt fra altid negativ. En velhåndteret konflikt kan løse et problem, bringe mennesker tættere sammen, bibringe nye perspektiver og en hel masse andre ting. Det er de knapt så velhåndterede konflikter, der skaber problemer.

For at konkretisere det lidt var næste opgave at identificere typiske konflikter på arbejdspladsen – og her kom der mange gode bud – lige fra oplagte eksempler som mobning, manglende respekt og dårligt samarbejde til uklare mål og organisering, manglende ansvar samt knappe ressourcer.

Dernæst blev deltagerne introduceret til konflikttrappen – en dejlig overskuelig måde, hvorpå man kan anskue en konflikt.

Det hele starter logisk nok for foden af trappen – her er alt fryd og gammen. Efterhånden som konflikten intensiveres, bevæger man sig længere op ad konflikttrappen. Ifølge Kristina Karlshøj er trappens midte et kardinalpunkt i konfliktens anatomi, for det er herefter den begynder at bevæge sig mod det uløselige. Allerede når konflikten er nået trappens midtpunkt, er konfliktens parter typisk så langt fra hinanden, at der er brug for en mæglende mellemperson. Eskalerer den yderligere, vil det i sidste ende betyde, at nogen trækker sig fuldstændigt fra situationen. Det er den slags, der kan føre til brud med partner eller vennegrupper, jobskifte eller ligefrem flytninger.

Men hvad stiller vi så op med de konflikter?

Hvad gør man så, hvis man egentlig er glad for både partner, bopæl, venner og job? Før eller senere må der jo komme en konflikt snigende, og den kunne da være rar at få løst.

Til det kom Kristina Karlshøj med en perlerække af gode råd, som i bund og grund pegede tilbage til hendes pointe i starten: Kender du dig selv, og har du kontrol over dig selv, kan du komme langt. Opfang konflikten og tag hul på samtalen, så hurtigt du kan – og husk at være åben.

Konfliktens anden part har givetvis en anden opfattelse af problemet, så hvis I sammen - eller eventuel med en mediator - skal kunne komme videre, skal begge parter høres.

Derfra handler det om at få identificeret problemet og sammen blive enige om, hvordan løsninger, der fungerer for begge parter, kunne se ud og implementeres.

Med Kristina Karlshøjs egne ord: »Det lyder nemmere, end det er«. Men kernen i det er kontrollen over og kendskabet til sig selv. Det gør dig i stand til at formulere dine behov samt forholde dig til andres, uden at være i dine følelsers vold – og det er vigtigt, for følelser har sjældent løst en konflikt på arbejdspladsen.