Dyrlæger og veterinærsygeplejersker er i stor risiko for at blive bidt i forbindelse med deres arbejde. Og faren lurer, hver gang dyret bider. En ny undersøgelse fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD) viser, at der er høj infektionsrisiko og alvorlige konsekvenser, hvis bidskader ikke behandles korrekt.
Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at der mangel en ensartet tilgang og seriøsitet til behandling af bidskader inden for det danske sundhedsvæsen.
Der mangler viden
En tidligere rundspørge fra 2020 viste, at flere dyrlæger oplevede en konservativ tilgang til behandling af bidskader, når de søgte lægehjælp. Dette resulterede i komplikationer, sygemeldinger og langvarige senskader.
DDDs seneste undersøgelse, som netop er offentliggjort, understreger behovet for ensretning af behandlingsanbefalinger på tværs af sundhedssektoren og øget opmærksomhed omkring infektionsrisikoen.
9 ud af 10 dyrlæger har været udsat for bid inden for en 5-årig periode.
Manglen på statistik om bidskader inden for veterinærbranchen er også bekymrende. Mens Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kun registrerede 35 skader som følge af bid, spark mv. fra dyr i 2023, peger DDDs undersøgelse på, at 9 ud af 10 dyrlæger har været udsat for bid inden for en 5-årig periode.
58 % af respondenterne var blevet bidt af en kat, mens 39 % var blevet bidt af en hund, og oftest sker skaden på fingre og hænder, hvilket udgør en særlig risiko for efterfølgende infektion.
Mere fokus på behandling
Infektionsrisikoen efter bidskader er betydelig, især fra kattebid, hvor risikoen er helt op til 80 %. Bakterier overført fra dyrets mundhule udgør en potentiel farlig cocktail, og det er afgørende at behandle skader korrekt for at undgå alvorlige konsekvenser.
DDDs undersøgelse afslører desværre mangler i behandlingen, men også uenighed om profylaktisk antibiotikabehandling og peger altså på, at vurdering af bidskader i flere tilfælde har været for konservativ.
Fx har patienterne måttet vente uforholdsmæssig lang tid på behandling, sårene blev kun renset i hvert femte tilfælde, og 3 ud af 4 blev behandlet med antibiotika. DDD ser derfor et stort behov for nationale anbefalinger for behandling af bidskader og et større fokus hos lægefaglige på risikoen for infektion og komplikationer, særligt de kriterier, der skal udløse en mere aggressiv tilgang til behandling.
Det vidner historierne fra det virkelige liv om.
Veterinærsygeplejerske Lene Kornbeck stod for snart fire år siden over for en uheldig hændelse i forbindelse med blodprøveudtagning på en meget svækket kat, hvilket resulterede i permanent nedsat styrke og grebsfunktion i hendes pegefinger. Samtidig har hun måttet finde en ny retning i sit arbejdsliv.
- Jeg er meget overrasket over, hvad et kattebid kunne udvikle sig til, fortæller hun.
Desværre er hun ikke den eneste, der har måttet lære vigtigheden af hurtig og korrekt behandling efter bid på hårde måde. Dyrlæge René Hovgaard Sørensen blev også bidt af en desperat og meget syg kat. På trods af, at han søgte lægehjælp, stod René pludselig med en blodforgiftning, og indlæggelse var den eneste løsning. Hans oplevelse har været en øjenåbner for de udfordringer, som dyrlæger og veterinærsygeplejersker står over for, når de søger hjælp fra sundhedsvæsnet i forbindelse med bidskader.
- Jeg er nok blevet bedre til at tage mine forholdsregler, men det er svært, hvis det er en kritisk patient som den, der bed mig. Den kunne jeg ikke bedøve, så ville den med stor sandsynlig være død, siger dyrlægen og understreger, at han vanskeligt har kunnet undgå alle skaderne af samme årsag.
I dag er han taknemmelig for, at han under sit sygeforløb mødte en læge, der vidste noget om behandlingen af bidskader og tog sig af ham.
Der er brug for handling nu
Selvom DDD har gjort en indsats for at skubbe på for etablering af nationale retningslinjer for behandling af dyrebid, har det været svært at få alle til at blive enige. Nogle regioner har opdateret deres anbefalinger, men det har ikke været muligt at træffe beslutninger på tværs af alle institutioner.
Derfor er spørgsmålet om, hvilke antibiotika, der skal anvendes forebyggende, stadig genstand for diskussion. Dette bekymrer DDDs formand, Hanne Knude Palshof.
- Dyrlægerne fortæller blandt andet, at mange læger ikke er klar over, hvor lumsk et kattebid kan være, og hvor stor infektionsrisikoen er. Derfor er det altafgørende, at der informeres meget tydeligt om dette, så den rette behandling kan gives – og hurtigt, siger Hanne Knude Palshof.
Det er ikke kun veterinært personale, der risikerer alvorlige konsekvenser, hvis bidskader ikke behandles korrekt.
Hun erkender, at det er svært at finde den rette balance mellem at forebygge infektion og undgå unødvendig brug af antibiotika.
- Men det er afgørende at sikre, at hvert bidsår bliver behandlet korrekt for at undgå farlige komplikationer, tilføjer hun.
DDD påpeger derfor behovet for, at der bør udføres studier af, hvilken behandling, der er optimal, og bedre opfølgning på patienterne, der har været udsat for bidskader. Samtidig opfordrer hun kraftigt sundhedsvæsnet til at sætte fokus på vigtigheden af hurtig og korrekt behandling af dyrebidskader.
- Enhver tvivl bør altid komme patienten til gode. Det er ikke kun veterinært personale, der risikerer alvorlige konsekvenser, hvis bidskader ikke behandles korrekt. Det gælder alle, der bliver bidt af et dyr. Derfor er det på tide, at sundhedsvæsnet handler nu, fastslår Hanne Knude Palshof.
