Når medarbejdere i undersøgelser bliver bedt om at beskrive den værste leder, de har haft, så går »et stort ego« igen som den primære beskrivelse. Og med det ved vi godt, hvad der menes. I svære tilfælde et rigtigt dumt svin, der ikke lytter, aldrig roser og altid ønsker at være i rampelyset.
Egoet har et virkeligt dårligt ry i samfundet, men hvad er det egentlig for en størrelse? Hvad består det af?
Svaret afhænger af, hvem man spørger. I den østlige filosofi og spiritualitet er egoet det i mennesket, som ikke er gud. Hele bestræbelsen i den spirituelle søgen går ud på at slippe af med egoet, så der tilbage kun er gud. Hvis det lykkes, opnår man det højeste, et menneske kan opnå - »enlightenment«.
Spørger man i vesten, får man et mindre radikalt svar. I »Den Store Danske« defineres egoet som det centrum i personligheden, hvortil bevidstheden og viljen er knyttet. Altså en forholdsvist neutral størrelse, som der vel ikke i sig selv kan være noget galt med?
Erkendelsesteoretisk er egoet blot en funktionsbestemmelse, der drives af overlevelsesdriften, mener forfatter og filosof Ole Fogh Kirkeby.
- Egoet er flyvelederen i tårnet for vores bevidstheds trafik. Og det er den ridse i træet, der betyder »her var jeg«. Ligesom man før skriftsproget slog en streg i et materiale, der kunne gemme på stregen, som et tegn på »tilstedevær«. For så vidt er egoet neutralt. Men som vi bruger ordet i dag, er det snarere et moralsk begreb, som betyder, at der er for meget fokus på ens egeninteresser.
Et stort ego »vil« for meget uden at tænke særlig meget på andre, pointerer Ole Fogh Kirkeby.
- Og særligt hvis en leder har et stort ego, er det en katastrofe. Det er vigtigt, at vi har et ord for den menneskelige funktion, som kan ødelægge det sociale fællesskab, så vi kan få skilt fårene fra bukkene.
Du skal vogte over egoet
Meister Eckehart opstillede idealet »intet at vide, intet at ville og intet at have«. Det gjorde han fordi, det »at ville, at vide og at have« er bundet til egoets funktion, mener Ole Fogh Kirkeby.
- Man kan ikke forestille sig en arbejdsplads, hvor der ikke er noget ego, for det er overalt. Intet på kontoret ville fungere uden egoet, for du er på en arbejdsplads, fordi du ved noget, og du vil noget, og derfor kan du noget. Uden egoet ville der heller ikke være nogen domspraksis. For jura forudsætter, at der er et »jeg«, som man kan tilskrive et ansvar. Det kan godt være, at det er »selvet« og »sindet«, der på forskellig vis opererer bagved egoet, men det er egoet, der har motiverne til at føre handlinger ud i livet.
Ifølge Ole Fogh Kirkeby har egoet alt at gøre med vores overlevelse, drifter, behov og de beslutninger, vi foretager os.
- Egoet er handlende, og dermed bliver det ansvarligt for vores sociale image og position. Derfor har vi brug for egoet. Og når det indtager sin rette plads, er alt i skønneste orden. For så er egoet balanceret med »selvet«, som indeholder samvittigheden og værdierne og dermed målet med ens liv. Men du skal vogte over egoet, for hvis det invaderer dig, så skygger det for selvets sol.
Der er stor forskel på at sige, »han har et stort ego«, og »han har et stort jeg«, påpeger Ole Fogh Kirkeby.
- Et stort »jeg« kan være positivt. Man kan være stærk i sin selvfølelse og udvise generøsitet og gavmildhed. Et stort ego derimod er aldrig positivt. Og er det ude af kontrol, er det en dræber, som både dræber udad og indad. Det er den funktion af egoet, der skal kontrol over.
Solidaritet, loyalitet, omsorg og samvittighed er universalmidler mod det store ego, siger Ole Fogh Kirkeby.
Solidaritet, loyalitet, omsorg og samvittighed er universalmidler mod det store ego.
Ole Fogh Kirkeby
Fikseringsgraden
Egoet findes ikke i virkeligheden, for det er bare en idé, mener ledelsesrådgiver Bo Heimann, der er forfatter til bogen »Hvad er ego?«
- På samme måde som Freuds personlighedsmodel – med det ubevidste, overjeg og jeget - er egoet blot et aspekt af vores bevidsthed. Den har brug for noget at holde fast i for at komme igennem dagen. Det er fx meget rart at vide, om man skal lave sig selv en kop te eller kaffe om morgenen, siger Bo Heimann og tilføjer:
- Men her kommer udfordringen: Vi kan - styret af vores ego - have rigtig travlt med at holde fast i noget. Og vi kan udvikle så stærke idéer om, hvad der rigtigt og forkert, at de kan fiksere bevidstheden. Det sker for os alle sammen i forskellige grader og på forskellige måder.
Det er fikseringsgraden, som er det springende punkt, når vi taler om egoet, vurderer Bo Heimann.
- Hvor fikserede er vi i vores jeg-oplevelse og identitet? Er vi meget fikserede, så sker der typisk det, at vi reducerer vores evne til at mærke og tage hensyn til andre. Et menneske, der har styr på sit ego, magter at slappe af sammen med andre mennesker, lader dem folde sig ud og lytter til deres agendaer. Det er kompetencer, som man mister, hvis ens ego vokser til stor størrelse, siger Bo Heimann.
Egoet får ting til at ske
På Center for Ledelses hjemmeside konstaterer man, at en af de største udfordringer på arbejdspladsen i dag er det menneskelige ego. Man stiller så spørgsmålet, hvorfor egoet er så skadeligt for erhvervslivet, og giver selv svaret: Det hæmmer udviklingen i organisationen, fordi det stikker en kæp i hjulet for en omkostningseffektiv og fleksibel forandringsparathed.
Egoet kan være altødelæggende for en organisation, mener Bo Heimann.
- Hvis det er ude af kontrol, kan det forpurre samarbejdet, kommunikationen og tilliden. Men det skal faktisk også tilskrives æren for meget af den retning og vilje, der bærer en vellykket organisation igennem. Vi har masser af eksempler på både ledere og medarbejdere, som lykkes med på den ene side at været drevet til at præstere – og på den anden side formår at tøjle de negative sider af deres ego. Så vi skal ikke fuldstændigt dæmonisere egoet. For vi ser jo også teams, hvor man behandler hinanden virkelig godt og pænt, men hvor der ikke »sker« noget.
- I enhver organisation er det vigtigt, at der er nogen, som tør stille sig frem med den risiko, der er i dét. Måske bliver man endda mødt med holdningen, at man er selvoptaget og alt for meget. Men ikke desto mindre kan det være de mennesker, som får tingene til at udvikle sig.
De rigtige incitamenter
Den handlekraftige side af os selv er en menneskelig styrke, understreger Bo Heimann.
- Brugt rigtigt repræsenterer egoet kilden til de sider af os, som skaber resultater, og som kan trække andre mennesker i en positiv retning. Det gælder på et fodboldhold, og det gælder på arbejdspladsen. Så i stedet for per definition at se egoet som et problem bør man overveje, hvilke incitamenter i organisationen, som kunne understøtte, at egoerne fører sig frem under hensyntagen til hinanden. Hvad er gulerødderne i den kultur, vi vokser op i? Hvilken adfærd giver succesoplevelser på arbejdet?
Bo Heimann påpeger, at hvis man får en oplevelse af, at det kan betale sig at gå benhårdt efter egne interesser, så er der stor risiko for, at organisationen understøtter bagsiden ved medarbejdernes og ledernes individuelle egoer. Det hele er en balancegang, mener han.
Hvis man friserer folk for meget, så mister det hele saft og kraft.
Bo Heimann
- Vi skal passe på med at blive for ens, pæne og forsigtige. For hvis man friserer folk for meget, så mister det hele saft og kraft. Omvendt skal der være en fundamental ordentlighed i enhver virksomhed, som gør, at medarbejderne føler sig trygge. Og her er det relevant at fokusere specielt på, hvordan ledere forvalter deres egoer, for vi ved jo, at nogle – og det er i høj grad de store egoer – misbruger deres magt. Men det påhviler enhver at undersøge, i hvor høj grad man er fikseret i sit ego, og hvordan man påvirker andre mennesker, siger Bo Heimann.
