Stress blandt ledere er kommet for at blive

Man taler mest om, at ledere skal kunne håndtere medarbejdernes stress og sjældent om, at ledere er en udsat gruppe, der også kan blive ramt af stress. Men op mod 60 procent af nuværende ledere er i en vis eller i høj grad påvirkede af stress. Det viser en undersøgelse fra Lederne.

- Mange mennesker rammes af stress, og lederne går ikke forbi. Der er meget stress ude samfundet, og det samfund er lederne jo også en del af, siger Trine Ry.

Hun er socialrådgiver, har en master i ledelse fra CBS og er en af hovedkræfterne bag etableringen af netværket Ledere i Balance.

Ifølge hende kommer man aldrig af med den belastende form for stress. Heller ikke blandt ledere. Så de skal lære deres stresssymptomer at kende og opfatte søvnproblemerne, uroen og åndenøden som et klart signal om, at de skal gøre noget anderledes.

- Man får ikke løst sin stressbelastning, før man erkender og løser de tilgrundliggende problemer.

Når man bliver belastet som leder, er der en grund til det. Der er problemer af en eller anden art. Det kan virke uoverskueligt at ændre praksis, men hvis man fx hele tiden er i konflikt med sine medarbejdere, bliver man nødt til at håndtere samarbejdet på en anden måde, eller hvis arbejdspresset er for stort, er man nødt til at uddelegere arbejdet eller at sige nej til nogle opgaver.

Derudover er en stresset leder ikke kun et problem for lederen selv, men for hele arbejdspladsen. Når lederen bliver stresset, forplanter det sig til alle ansatte.

- En stresset leder bliver en dårlig leder, som mister overblikket, bliver følelsesmæssigt labil og laver måske flere fejl. Det skaber alt sammen et dårligt arbejdsmiljø, og det bliver ubehageligt for medarbejderne at komme på arbejde.

Gør op med myten om Supermand

Det er relativt nyt at have fokus på ledernes arbejdsmiljø. Stress blandt ledere er stadig tabubelagt, og det føles skamfuldt for lederne ikke at kunne håndtere de problemer, de har.

- Mange ledere har en forestilling om, at de kan klare større belastninger end andre. Der er jo en grund til, at de er blevet ledere. De kan lige yde lidt ekstra og har et lidt større overblik. Og mange trives også med kontrollen og ansvaret, ligesom mange kan have svært ved at mærke og tage alvorligt, at de er stressede. Nogle ledere kan endda tro, at forskellige fysiske stresssymptomer er en normal del af det at være leder.

Det er ikke bare lederne selv, men også deres omgivelser, som har en forventning om, at lederen har supermandskræfter. Det er en kompleks problemstilling, for selv om lederen gerne vil have hjælp, vil de færreste afgive kontrollen. Det opleves som et svaghedstegn, men kan have store konsekvenser.

For når stressen rammer for alvor, får mange svært ved at kende sig selv, selvbilledet som en kompetent og professionel leder begynder at krakelere, og man kan blive kastet ud i en regulær eksistentiel krise.

- Men man kan sagtens være en kompetent og dygtig leder, selv om man mister overblikket og kontrollen. Det kræver ikke en særligt sårbar personlighed at blive ramt af stress. Det kommer typisk, når en belastning lægger sig ovenpå mange års hård belastning og manglende restitution.

Trine Ry mener ikke, at man kan pointere nok, hvor vigtigt det er at restituere.

- Der er alt for lidt respekt omkring restitution. Det er nødvendigt at forholde sig seriøst til restitution og sætte det i system på arbejdspladsen. Det kan fx være en gåtur, yogaøvelser eller stille-tid. Problemet er, at mange ledere føler, at de pjækker, hvis de holder pauser. Pausen giver dårlig samvittighed og harmonerer ikke med lederens selvbillede om at være effektiv. Heldigvis er der begyndt at komme forskning, der tydeligt viser, at man får mere energi og bliver mere effektiv, hvis man overholder sine pauser. Samtidig skal man bare huske, at man ikke kan restituere sig ud af stress – det kræver, at man får løst problemerne.

Fællesskaber afhjælper stress

Typisk har man et meget individuelt fokus på stress. Så hvis en leder får et stressproblem, løser vedkommende det selv. Måske ved hjælp fra en stresscoach eller en psykolog, men i al fald uden at tale med andre på arbejdspladsen om belastningen.

- Det er min klare overbevisning, at stressbelastede ledere løser problemerne bedre sammen med hinanden i et fællesskab, hvor der både er faglig og følelsesmæssig støtte at hente. Allerhelst skal det foregå indenfor arbejdspladsen, for ofte er det et organisatorisk problem og ikke et ledelsesmæssigt problem. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er et netværk med andre i samme situation det bedste alternativ.

Fra forskningen ved man, at det er gavnligt at møde andre i samme situation, som man kan spejle sig i.

- I mødet med andre ligestillede kan man se sig selv på en ny måde og indse, at man sagtens kan være en kompetent leder, selv om man har været ramt af stress. Det bliver mindre skamfuldt. I fællesskabet bliver der skabt et fortroligt rum, hvor lederne kan tale om sårbare emner uden at miste deres værdighed. Samtidig bliver det mere forpligtende, når man sidder sammen med andre og siger højt, hvad man har på hjerte. Det kan fx være, at man savner nærvær med familien eller, at man har været nødt til at gå på kompromis med sine værdier og er blevet en type leder, man ikke ønsker at være. Det kræver et fortroligt rum og også tid at komme frem til den slags erkendelser.

Ifølge Trine Ry skal vi ændre og udvide lederrollen.

- Som leder skal man kunne arbejde meget, men man skal også kunne noget andet. Man skal kunne tage sig af sig selv, hvis stresssymptomerne melder sig, række ud og indgå i fællesskaber. Vi ved, at det både forebygger stress og øger modstandskraften overfor stress.