Tildeling af autorisation som dyrlæge indebærer, at samfundet pålægger dyrlægen en række pligter til altid at tage syge dyr under behandling og til altid at sikre dyrenes velfærd i det løbende arbejde.
- Ansvaret for dyrenes sundhed og for at sikre, at de ikke oplever smerte, fylder da også rigtig meget i min hverdag som praktiserende dyrlæge. Her opfatter jeg mig selv som dyrenes advokat, og det indebærer, at omsorgen for produktionsdyrene er en integreret del af mit arbejde. Faktisk synes jeg, det er noget af det allervigtigste i mit arbejde i praksis.
Sådan siger dyrlæge Camilla Eskerod, som er kvægdyrlæge og praksisejer hos Kvægdyrlægerne Djursland.
Lignende udtalelser lyder fra dyrlæge Søren Thielsen, som er grisedyrlæge og medejer af Ø-Vet A/S, som har hovedsæde ved Næstved.
- Jeg tager mit dyrlægeløfte seriøst, og jeg opfatter mig som det offentliges garant for, at dyrene har det godt i de besætninger, jeg besøger. I vores firma har vi desuden formuleret en konkret og fast politik på området. Det betyder, at vi prøver at leve op til samfundets forventninger og står fast i situationer, hvor dyrevelfærden ikke er i orden. Her sørger vi for at få tingene rettet op sammen med besætningsejeren, siger han.
Håndtering af situationer i praksis
Når en dyrlæge får kendskab til, at dyrenes sundhed ikke bliver tilgodeset, skal vedkommende gøre dyreejeren eller den ansvarlige for besætningen opmærksom på dette og få forholdene bragt i orden.
- Som dyrlæge har jeg her ansvaret for at vise vejen til et godt liv for dyrene. Det sker bedst i dialog med landmanden, og her betyder kommunikation og blik for landmandens situation rigtig meget, siger Camilla Eskerod.
Hun forklarer, at hun har forståelse for, at nogle forhold kan have stor betydning for økonomi og indtjening. Derfor handler det tit om at finde en balance, hvor der bliver taget højde for økonomien, uden det går ud over dyrenes velfærd.
Også i grisepraksis oplever Søren Thielsen situationer, hvor han er »i klemme« mellem besætningsejeren og samfundets krav om høj dyrevelfærd.
- I mit arbejde oplever vi også situationer, hvor de aktuelle forhold betyder, at en kritisk situation ikke altid kan rettes lige på stedet. Vi er på dyrenes side, og i de situationer klarer vi det tit ved at lave aftaler om de nødvendige forbedringer. Vi følger herefter tæt op, og det gør vi især ved at besøge besætninger med problemer tiere, end vi ellers plejer, uddyber Søren Thielsen
Det handler om biologi
Dyrlægen har ikke altid målegrej, som på stedet kan give objektive værdier for dyrenes sundhed og trivsel – herunder danne grundlag for eventuel aflivning.
- Det er derfor ikke altid let, og man står nogle gange i vanskelige vurderinger, og et dyr, som er dårligt i dag, kan være frisk i morgen – eller omvendt, siger Camilla Eskerod.
Hun tilføjer, at det handler om biologi og variationer, og man må bruge sin erfaring og gøre sit bedste med vurderinger i de situationer.
Retten til at aflive
Dyrevelfærdsloven giver dyrlægen retten og pligten til at aflive syge dyr, som lider, og hvor der ikke kan smertestilles og er udsigt til helbredelse.
- Behovet for aflivninger oplever vi jævnligt, hvor vi typisk må aflive grise i sygestier, hvor situationen er blevet forværret, siden de blev flyttet dertil. Det handler ikke nødvendigvis om ond vilje fra den ansvarlige for besætningen, men nogle gange om, at nye medarbejdere skal kende grænserne og lære, hvad der er acceptabelt for de syge dyr, fortæller Søren Thielsen.
Sjældne anmeldelser
Dyrevelfærdsloven pålægger dyrlægen en anmeldepligt i situationer, hvor vedkommende bliver bekendt med, at dyr ikke bliver behandlet forsvarligt, og hvor forholdet ikke straks bliver rettet. Det kan indebære anmeldelse til politiet eller til Fødevarestyrelsen.
- Anmeldelser sker ret sjældent i mit virke, men jeg har fundet det nødvendigt 3-4 gange, i den tid jeg har praktiseret som dyrlæge, fortæller Camilla Eskerod.
Hun fortæller, at de anmeldelser hun har lavet, er sket som sidste konsekvens i sager, som er kørt fast, og hvor der ikke sker nogen udvikling.
- Hvis ikke der er positiv udvikling eller lydhørhed for de nødvendige forandringer, og situationen er kørt helt fast, kan der være behov for assistance udefra, lyder det fra kvægdyrlægen.
Også Søren Thielsen har oplevet anmeldelser, men det sker sjældent og som en sidste udvej.
- I mit 29-årige virke som svinedyrlæge har vores virksomhed anmeldt grove overtrædelser til myndighederne nogle gange. Så langt de fleste situationer bliver klaret med dialog og anvisninger i besætningerne, som så bliver fulgt til dørs, siger han.
