Dansk Veterinærtidsskrift accepterer, at forfattere anvender generative AI-værktøjer som hjælp i skriveprocessen, fx til sproglig forbedring eller idéudvikling.
Forfatteren har altid det fulde ansvar for artiklens indhold. Alle faglige vurderinger, konklusioner, data, referencer og citater skal være kontrolleret og godkendt af forfatteren.
Hvis generativ AI har været anvendt til at udarbejde væsentlige dele af manuskriptet, skal det oplyses i en note i artiklen. En kort beskrivelse af, hvordan AI er anvendt, er tilstrækkelig, fx: "Generativ AI er anvendt som hjælp til sproglig redigering og bearbejdelse af manuskriptet."
AI kan ikke angives som medforfatter.
AI-genererede billeder og illustrationer
DVT accepterer brug af AI-genererede billeder og illustrationer. Det skal altid tydeligt fremgå, når visuelt materiale helt eller delvist er genereret eller bearbejdet ved hjælp af generativ AI.
Oplysningen angives i billedteksten, fx: "Illustrationen er genereret ved hjælp af generativ AI" eller "Billedet er bearbejdet ved hjælp af generativ AI."
Forfatteren er ansvarlig for, at AI-genereret visuelt materiale ikke er fagligt misvisende, og at anvendelsen ikke krænker ophavsret, personrettigheder eller andre tredjepartsrettigheder.
AI-genererede billeder og illustrationer må ikke præsenteres på en måde, der kan give læseren indtryk af, at der er tale om dokumentarisk materiale, originale forskningsdata eller en faktisk klinisk situation, hvis dette ikke er tilfældet.