Stress kan ramme alle. Det kræver ikke en særligt sårbar personlighed. Og det er helt individuelt, hvad der stresser os. Det, der kan synes som en bagatel for den ene, kan være en stressfaktor for den anden.
Pernille Rasmussen er erhvervspsykolog og arbejder med håndtering af stress. Ifølge hende kan der være mange grunde til blive ramt af stress på sin arbejdsplads.
- Der kan være ledelsesmæssige, organisatoriske eller kollegiale udfordringer. Det er alt sammen problemer, der er svære at gøre noget ved for den enkelte. Og det er heller ikke den enkeltes ansvar. Men vi skal tage ansvar for os selv og vores egne grænser. Vi skal øve os i at mærke efter og reagere, når udfordringerne overstiger vores resurser.
Det er en fortærsket kliche, at stress sidder mellem ørerne, men det er sandt, siger Pernille Rasmussen.
- Vi er tilbøjelige til at tolke ting som meget alvorlige, selv om det måske i virkeligheden ikke er så afgørende, om vi fx kommer lidt for sent eller misser en deadline med en dag eller to. Vi bekymrer os og får katastrofetanker. Det kan også ske, selv om vi sidder hjemme i sofaen og ser Netflix, fordi vi bekymrer os for meget. Men man kan træne sig i at tage tingene mere afslappet og ikke køre sig selv op.
Ubalance mellem opgaver og ressourcer
Det er bredt anerkendt, at stress forekommer, når opgaverne og udfordringerne overstiger de oplevede ressourcer, og der dermed opstår en ubalance. Den akutte, kortvarige stress, der strækker sig over et par timer, er naturlig og ovenikøbet god for os. Den hjælper os til at præstere, giver energi og flere kræfter. Men hvis stressen fortsætter, skal man stoppe op, inden man bliver helt drænet for energi og risikerer en sygemelding.
- Hvis man oplever at være belastet, skal man se på summen eller kompleksiteten af arbejdsopgaverne. Løsningen er at fjerne nogle af opgaverne eller at tilføje flere ressourcer. Virkeligheden er selvsagt ikke så enkel, men vi kan gøre noget i vores indre verden og arbejde med os selv mentalt. Vi er rigtigt gode til at stille mange krav til os selv. Vi skal præstere på arbejdet, dyrke motion, spise sundt og så videre. Nogle gange er vi vores egen værste fjende og presser os selv alt for meget.
Stress opstår, når der er for mange krav og udfordringer i forhold til de resurser, man oplever at have.
Pernille Rasmussen
Der findes mange gode råd til, hvad der kan hjælpe med at få ro i nervesystemet. Fx at motionere og meditere. Men det fjerner ikke problemet, understreger Pernille Rasmussen.
- Man skal finde ind til kernen af problemet og kigge på årsagen til stressen. Og man skal blive bevidst om, hvor belastningen ligger, og hvad der stresser en. Ellers kan man ikke løse problemet. Hvis man kender sig selv og sine faresignaler, kan man komme langt med at undgå stress.
Slutteligt pointerer Pernille Rasmussen, at hvile og restitution er altafgørende for at undgå stress.
- Vi skal sove og hvile kroppen, men også huske at hvile hjernen. Man skal veksle mellem at bruge kræfter og at holde pauser i løbet af en dag. Der sker en masse i kroppen, så efter et par timers stress, skal vi gerne falde ned og restituere. Det er individuelt, hvor lang tid vi behøver for at komme til kræfter igen. Vi kan lære meget af sportsfolk, der planlægger hviledage, og som ved, hvor vigtigt det er med restitution for at kunne præstere optimalt.
