Annonce Banner Banner Banner

Krav og ambitioner presser de unge i første job

Stress Der er meget, der tyder på, at en uforholdsmæssig stor del af de unge medarbejdere går ned med stress efter bare få år på arbejdsmarkedet. Overgangen mellem det beskyttede miljø på universitetet og virkeligheden, der møder de unge i første job, er for stor, mener eksperter.

COLOURBOX32320960 © Colourbox
Interview

Hver tredje nye studerende på universiteterne føler sig »meget stresset « et halvt år inde i uddannelsen, viste en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte sidste år. Flere andre undersøgelser har de senere år også peget på, at de studerendes stressniveau er stigende.

Forskningen har i det hele taget godt styr på, hvordan de unge trives, så længe de stadig er under uddannelse. Men i det øjeblik, de begynder på arbejdsmarkedet, forsvinder de ud af statistikkerne og går under forskernes radar. Selv ikke Center for Ungdomsforskning har styr på, hvordan det går med de unge, når de forlader uddannelserne. Der er derfor endnu ikke tal i Danmark, der kan understøttebeller afkræfte de indikationer, som der er i veterinærbranchen, at en uforholdsmæssig stor del af de nystartede efter et par år i det første job går ned med stress. Der bliver rapporteret, at det er sådan, hvis man lytter på vandrørene – men det vides ikke med sikkerhed.

Projekt Vestliv

En af dem, der i mange år har forsket i unges mentale trivsel og aktuelt er i gang med at belyse, hvad der sker med de unge i de første par år af karrieren, er forsker på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Trine Nøhr Winding. Hun har i samarbejde med kolleger i Herning og forskere fra Ålborg Universitet stået i spidsen for projekt Vestliv, hvor man har fulgt ca. 7.000 unge fra Vestjylland. De blev født i 1983 og 1989 og er i dag henholdsvis 31 og 37 år gamle.

Vi kan allerede se, at der er flere kvinder end mænd, der går ned med stress under uddannelse og i de første år af karrieren.

Trine Nøhr Winding

De er blevet fulgt med spørgeskema og registeroplysninger op gennem uddannelsestiden, og derfor vil man indenfor en overskuelig fremtid kunne konkludere på et videnskabeligt grundlag, hvordan det går dem de første år på arbejdsmarkedet.

- Det er interessant at finde ud af, om de unge slæber præstationskulturen fra uddannelserne med ind på arbejdsmarkedet, for det er jo den, de kender. De højtuddannede unge tror naturligt nok, at de redskaber, som virkede i forhold til at score 12 i gymnasiet og på universitetet, også virker på arbejdsmarkedet. Men der bliver de slemt skuffede, hvilket fører til, at for mange bliver ramt af stress. Hvor kraftigt læringskulturen på uddannelserne spiller ind på de unge akademikeres virkelighed i deres første job på arbejdsmarkedet er den usikkerhedsfaktor, der endnu er der, siger Trine Nøhr Winding.

Bed om hjælp

Der er meget stor forskel på, hvordan man får succes på universitetet, og hvordan man bedst manifesterer sig selv på sin første arbejdsplads, hvor man jo begynder fra en position nederst i hierarkiet. Det er to vidt forskellige verdener, og det har det altid været, mener Trine Nøhr Winding.

- Det nye er, at mange unge i dag føler sig så pressede i gymnasiet og på universiteterne, at de allerede der bærer rundt på stresssymptomer. Jo før de erkender, at det er en helt anden disciplin at begå sig på en arbejdsplads end opgaveløsning på universitet, jo bedre. Det handler om at acceptere, at »noget er rigtig svært« – ikke så meget  på den akademiske måde, for der er de unge vant til at møde udfordringer, vurderer Trine Nøhr Winding.

- Den nye udfordring, som de dygtigste af de studerende aldrig har mødt før, er at stå i en situation, hvor de ikke ved, hvad de skal gribe og gøre i. De ved ikke, hvad forventningen er, og de tror instinktivt, den er et 12-tal. Der bliver de afhængige af at blive hjulpet på vej af erfarne kolleger. Meget ofte med helt simple ting, det tager et øjeblik at få afklaret, men kun, hvis man ikke er bange for at spørge. For at kunne handle på sin hjælpeløshed, skal man først gøre op med idéen om at være perfekt, siger Trine Nøhr Winding.

Projekt Vestliv vil også vise, om der er forskelle mellem kønnene i de første år i jobbet.

- Vi kan allerede se, at der er flere kvinder end mænd, der går ned med stress under uddannelse og i de første år af karrieren. Men det bliver interessant at finde ud af, om kvinder og mænd reagerer forskelligt i overgangen fra skoleliv til arbejdsliv, siger hun.

Skru ned for ambitionerne

Flemming Bo Petersen, der er forhandlingskonsulent i DDDs sekretariat, har stor erfaring med at hjælpe stressramte akademikere videre i karrieren, og han er enig i, at de unge, der ser deres første job som et 12-talsprojekt, får problemer.

- Det er helt afgørende for de unges oplevelse af de første år på arbejdsmarkedet, at de hurtigt forstår, at det kan være helt fint, hvis man kun akkurat »består« de første par opgaver på arbejdet. Der er jo ingen, der forventer af en nyansat, at man går ind og er stjernen sammen med ældre
erfarne medarbejdere. Omvendt er teamet ofte godt tilfreds med at se, at en ung ambitiøs akademiker ser ud til at kunne arbejde som en hest. Det gør jo livet nemmere for kollegerne.

- Det er først langt senere i forløbet, når det er lige ved at gå galt eller måske er gået galt, at kolleger og ledere opdager, at en ung medarbejder er røget ud over en kant, siger Flemming Bo Pedersen.

Vi skal have lært de unge at være meget pragmatiske overfor den måde, de bruger deres ressourcer i starten af karrieren, mener forhandlingskonsulenten.

- Det er grænseoverskridende for mange at skrue lidt ned for stjerneambitionen, når man sidder i sit første job. For i hele uddannelsesforløbet har man været styret af idealer om at præstere. Allerede da jeg gik på universitetet, var der mange initiativer, som adresserede overgangen fra studie til job. Nu skal vi forberede de unge på, hvordan det er at have kolleger i stedet for studiekammerater. Initiativerne har bare aldrig rigtigt virket, fordi den personlige logik siger: Jeg skal bare blive ved med at hænge i, så ender jeg med at få 12.

- Nej, det handler om at forstå, hvilket nyt farvand man svømmer i. Hvor det fx er rigtig vigtigt, at man tager sig tid til at få en relation til de erfarne medarbejdere, som helt gelinde kan hjælpe én på vej. De unge når bedst i mål, hvis de er i stand til at kigge op fra deres egen arbejdsopgave og orientere sig udad i teamet, hvilket er det modsatte af det, de har lært på uddannelserne, siger Flemming Bo Petersen.

Et skridt ad gangen

Problematikken handler langt fra kun om de berømte 12-talspiger, pointerer han.

- Der er også en gruppe, der på uddannelserne har ligget i den anden ende af karakterskalaen, som er hæmmet af den form for præstationsangst, der ikke handler om at være stjernen, men om  overhovedet at kunne hænge på. Tilhører man den gruppe, har man levet i mange år med en følelse af kun lige at have fat i kanten med neglene. De knæk, man får undervejs på uddannelserne, følger med videre ind i det første job, hvis man ikke kommer ud på den anden side af dem. Her kan det være rigtig godt at få øje på, at det nu er en helt anden situation, man står i, som reelt tilbyder en ny chance for at slå til – bare man stille og roligt, et skridt ad gangen, går i lære, siger Flemming
Bo Petersen.

Det er grænseoverskridende for mange at skrue lidt ned for stjerneambitionen, når man sidder i sit første job.

Flemming Bo Petersen

De stressramte for 20 år siden og bagud i tiden havde en helt anden profil, end de har i dag, husker Flemming Bo Petersen, som også trækker på erfaring fra en del forskellige jobs som tillidsrepræsentant.

- Førhen var stressramte medarbejdere nogle, som havde arbejdet hårdt i mange år og pludselig ikke kunne længere. Det var ambitiøse og arbejdsomme kolleger, der havde løbet stærkt og præsteret, men pludselig oplevede at kroppen sagde stop. Man havde overhørt advarslerne og kunne ende i en regulær nedsmeltning. Enkelte blev aldrig sig selv igen. I dag ser vi en helt anden form for stress, som optræder tidligt i karrieren og har med forandringer, diffuse krav og uklare roller at gøre,  vurderer han.

- Der er ikke nogen enkel løsning på nutidens stressorer, men hvis vi fik gjort overgangen fra det beskyttede studereværksted til første job mindre dramatisk, ville meget være vundet. Vejen frem er ikke at pakke de unge endnu mere ind i vat i uddannelsessystemerne, for så bliver overgangen
blot endnu sværere. De skal tidligere introduceres til arbejdsmarkedets logik. Det mener jeg godt, man kan gøre uden, at man samtidig forstærker præstationskulturen, siger Flemming Bo Petersen, som understreger, at det hele ikke ser så slemt ud endda.

- Det er ikke min opfattelse, at vi har at gøre med en stressepidemi blandt unge, og man skal passe på med ikke at skabe et nyt problem med sin måde at italesætte det oprindelige problem. Men vi skal også se problemerne i øjnene. Og det står mere og mere klart, at den måde man har skåret alt »fedtlaget « væk fra de offentlige arbejdspladser, forstærker presset på de unge. Coronakrisen kan yderligere forstærke det pres.

- Der mangler trygge rammer med reserver af muskler og ressourcer, så man kan undgå, at stresssituationer får dominoeffekter. Den første falder, så ryger den næste nemmere, og pludselig har du hele afdelinger, som kører på halv kraft. Det fører til, at alle – også de stressramte – bliver på arbejdet, når de skulle være gået hjem, hvilket lægger et for tidligt pres på unge medarbejdere. Jeg tror, vi skal til at tænke meget mere i beredskabsplaner, siger Flemming Bo Petersen.