Annonce Banner Banner Banner

Masser af debat på DDDs generalforsamling

Generalforsamling Meningsudvekslinger forlængede ikke bare tiden på Dyrlægeforeningens generalforsamling. Drøftelserne trak også deltagerne helt ind i maskinrummet i DDDs centrale virke som et stærkt fagligt fællesskab.

Ddd Aarsmoede 2022 254 Web © Dan Gabay
Referat

Hvert et sæde var optaget i det store »amfiteater« på Hotel Nyborg Strand, hvor DDDs generalforsamling udspillede sig fredag eftermiddag. Og de mange kommentarer og spørgsmål fra den propfulde sal af medlemmer bestyrkede, at DDD er meget mere end en fagforening; den er også et meget stærkt fagligt fællesskab, hvilket DDDs formand, Hanne Knude Palshof, da også slog fast fra talerstolen.

Men det faglige fællesskab på tværs af enhedsforeningen var også en af grundene til, at det blev et meget kortvarigt ægteskab med Pharmadanmark, som DDD samme tid sidste år netop var flyttet sammen med.

- Vi må erkende, at vi er en anderledes forening end Pharmadanmark. Vi har en meget stærk politisk kultur, en meget divergent gruppe af medlemmer og nogle meget aktive faggrupper. Der foregår sindssygt mange ting – og det havde Pharmadanmark svært ved at favne. De synes, det var svært at se synergierne, og det blev derfor til en rigtig hurtig skilsmisse, sagde Hanne Knude Palshof.

- Når det først begynder at knage, er det bedst hurtigt at få pakket. Heldigvis fulgte vores trofaste og energiske sekretariat med os – det skal det have en stor tak for, sagde DDD-formanden til applaus fra generalforsamlingen.

Hun sagde videre, at DDD under skilsmissen i foråret var i en meget sårbar position, fordi der hverken var topledelse eller økonomistyring. Det var derfor en stor lettelse, at sekretariatsledelsen ret hurtigt faldt på plads med en ny direktør og CFO, og af samme grund er hovedbestyrelsen fortrøstningsfuld – der er en tro på, at DDD kan stå på egen ben som en lille og agil organisation.

- Det kan godt være, at vi bliver nødt til at samarbejde med andre om it-systemer, men for nuværende skal vi bare være os selv, sagde Hanne Knude Palshof.

EU-veterinærlægemiddelforordningen

Alt imens sekretariatet var i opbrud, var den nye EU-lægemiddelforordning om veterinærlægemidler netop trådt i kraft.

- Vi var blevet advaret, I var blevet informeret, men ingen havde kunnet forudsige, hvilke vidtgående konsekvenser forordningen i virkeligheden kom til at betyde for den helt almindelige dyrlæge.

Hanne Knude Palshof pegede på to problematiske konsekvenser af foreningen. Den ene er kaskadereglen, hvor man nu skal undersøge, om der er et tilsvarende lægemiddel tilgængeligt i et andet EU-land. Og den anden er SPC'erne, der skal følges slavisk.

- Fagligt er vi på mange måder utroligt beviste, vi er også entreprenører. Vi bruger vores medicin på den måde, som vi i den givne situation finder rigtigt, sagde Hanne Knude Palshof og understregede, at den frihed vil dyrlæger blive ved med at have.

Men det er bare ikke nok – hverken at fødevareministeren udtaler, at dyrlægerne skal have deres frihed, at der er en stor demonstration på Christiansborgs slotsplads eller at formanden kommer i tv i bedste sendetid.

- Når man skal rykke ved en EU-forordning, der er trådt i kraft, er det et kæmpe apparat, der skal i gang, sagde DDD-formanden, der er glad for, at både Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har forstået, at dyrlægerne bliver nødt til at have et råderum i forhold til SPC'erne.

Hanne Knude Palshof er klar over, at DDD ikke har løst problemerne, men hun slog samtidig fast, at man skal forstå, at arbejde med politik og lobbyisme tager tid. FVE skønner, at der kan gå 2-5 år før, ændringer slår igennem.

- I skal dog ikke være i tvivl om, at vi arbejder på sagen. Det gør vi gennem FVE, vores four-country-samarbejde med Holland, Tyskland og Frankrig og fortsat gennem ministerier og styrelser, sagde Hanne Knude Palshof, der også understregede, at det kommende folketingsvalg betyder, at DDD på ny har et stort arbejde med at få de danske EU-parlamentarikere til at forstå de danske dyrlægers udfordringer med EU-forordningen.

Dyrevelfærd er en hjertesag

Er der en sag, der ligger dyrlæger meget på hjerte, er det dyrevelfærd. Det præger naturligvis også arbejdet i Dyrlægeforeningen med mange indsatsområder, hvor god dyrevelfærd er det centrale omdrejningspunkt for det fagpolitiske arbejde. Formanden gav flere eksempler på DDDs arbejde, herunder transport af levende dyr, hvor DDD ser problemer i forhold til den måde, det foregår på; især de lange transporter af levende dyr, som sker på vilkår, man slet ikke kan acceptere, sagde hun.

- Hvorfor er der så store mængder af dyr, der skal fragtes rundt i Europa? Man kunne fragte sæd, embryoner og alt muligt andet.

DDD har nedsat en arbejdsgruppe, der har defineret 10 anbefalinger til beskyttelse af dyr under transport for at være på forkant, når der kommer en åbning af transportforordningen i 2023.

- Vi skal sørge for, at Danmark får sat et stærkt aftryk på den nye EU-forordning, som vi kan stå inde for.

Rewilding og indflydelse

Rewilding er et andet vigtigt indsatsområde, hvor dyrevelfærd er overskriften. Og som formanden sagde, der er vist ingen, der er i tvivl om, at det har sat sindene i kog.

I sin gennemgang af, hvad DDD har gjort og fortsat gør for at sikre dyrenes sundhed og velfærd i de kommende naturnationalparker, slog Hanne Knude Palshof fast, at DDD er kraftig modstander af, at der kan gives dispensation fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparker. Og alene af den grund skal DDD fortsat spille en aktiv rolle med at påvirke de lovmæssige rammer. I hovedbestyrelsen er der konsensus om, at det bedst sker ved samarbejde, nysgerrighed og ved, at DDD bruger sin faglige stemme – fx som Helle Slot gør det i interessentgruppen under naturnationalparkerne.

Selvom det ikke er mere end et år siden, at hovedbestyrelsen vedtog DDDs politikpapir om rewilding, er det allerede nødvendigt at opdatere papiret, fordi rewildingområdet er i rivende udvikling. Og for at få input fra medlemmer holder DDD i november måned tre medlemsmøder, hvor det er muligt at komme med input.

Trivselsundersøgelse

Sammen med DA og ADO satte hovedforeningen sig i foråret for at få lavet en grundig undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i klinisk praksis. Undersøgelsen skulle blandt andet klarlægge, om der var de samme mentale helbredsproblemer forbundet med at arbejde i klinisk praksis, som undersøgelser i England og Norge har vist det. Og det er heldigvis ikke tilfældet, sagde Hanne Knude Palshof, da hun præsenterede resultaterne fra trivselsundersøgelsen, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har foretaget.

Formanden lagde ikke skjul på, at den forskningsbaserede tilgang har stor betydning, fordi det giver DDD nogle valide tal at læne sig op ad. Og undersøgelsen viser, at det står godt til med trivslen i klinisk praksis. Ledere og medarbejdere oplever bedre udviklingsmuligheder, bedre samarbejde med kolleger og en højere grad af mening i arbejdet end gennemsnittet af danske arbejdstagere.

- Men træerne vokser ikke ind i himmelen – selvfølgelig er der udfordringer. Nogle oplever mere stress, konflikt mellem arbejde og privatliv og har et dårligere mentalt helbred, og det skal vi tage hånd om, sagde Hanne Knude Palshof og tilføjede, at det især gør sig gældende blandt yngre kvinder i familiedyrspraksis, og det er veterinærsygeplejersker og -elever, der er hårdest ramt.

Undersøgelsen viser også, at svarpersoner fra fagområdet Heste har bedre trivsel end de øvrige fagområder. Måske er det ikke så overraskende, fordi der er del 1-mandshestepraksisser, blev det påpeget i en kommentar under debatten. Og det vil hovedbestyrelsen se nærmere på, når de i det videre arbejde med undersøgelsens resultater vil kigge ind i, hvor DDD som brancheorganisation kan gøre noget for at forbedre på nogle af de områder, hvor klinisk dyrlægepraksis ligger dårligere end landsgennemsnittet.

Meningsudvekslinger

Oven på den mundtlige beretning var der mange, der kom til orde med både ros og ris til hovedbestyrelsens arbejde, kyndigt styret af dirigenten, Jens Philipsen. Et par stykker kritiserede blandt andet DDD for ikke at gøre nok for, at dyrlægerne kan slippe for at følge SPC'erne slavisk. Andre var utilfredse med, at DDD ikke var med til at demonstrere på Christiansborgs Slotsplads – det ville have gjort det nemmere at få budskabet om de ændrede regler ud til klienterne, lød en bemærkning.

Hertil bemærkede DDDs formand, at DDD ikke arbejder aktivistisk, men søger dialog og indflydelse.

- Man kan ikke gøre begge dele og så blive tager alvorligt, sagde Hanne Knude Palshof.

Lene Kattrup mente, at DDD havde kastet sig alt for hurtigt i armene på biologerne, og hun var i tvivl om, hvorvidt DDD overhovedet var i sync med medlemmerne i foreningens syn på rewilding. Og det må man sige, at DDD er. For de fleste rakte hånden op, da Lene Kattrup åbent spurgte deltagerne i salen, om de kunne gå ind for rewilding. Men det ændrer ikke ved DDDs syn på dyr bag hegn. Helle Slot kommenterede, at DDD efter folketingsvalget vil gå efter at få lavet dyrevelfærdsloven om igen.

– Vi kan ikke have, at der er gradbøjninger af dyrevelfærdsloven på den ene eller anden side af et hegn, sagde hun.

I de mange kommentarer var der også et skulderklap fra Lars Kunstmann til arbejdet i hovedbestyrelsen, men han opfordrede samtidig hovedbestyrelsen til at gå mere i dialog med medlemmerne.

Der var også ønsker til, at DDD kommer stærkere på banen på Facebook. I sin beretning erkendte formanden, at det er en udfordring at finde ressourcerne til at være »på« hele tiden. Samtidig påpegede hun, at tonen er hård og barsk.

- Der er rigtig meget, vi vil, og der er rigtig meget, I gerne vil have, at vi gør, og vi bliver nødt til som ansvarlige politikere at prioritere vores ressourcer og overveje, hvordan vi bruger dem bedst, og hvor vi opnår resultater.

Ane Høibjerg sagde, at hun er stolt af, at hun har en hovedbestyrelse, der bøjer sig, og taler tingene igennem og melder samlet ud.

- Vi er nødt til at have en enhedsforening, fordi vi er stærke sammen.

Og sådan fortsatte meningsudvekslingerne – både under beretningen og under det sidste punkt på dagsordenen »eventuelt«, inden dirigenten en halv time over tid takkede for en god generalforsamling.