Annonce Banner Banner Banner

Fagligpolitisk gensyn med europæiske kolleger

Internationalt Der var igen fysisk fremmøde, da repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforenings internationale udvalg i november deltog i generalforsamlingerne i den europæiske sammenslutning af dyrlægeforeninger, Federation of Veterinarians of Europe (FVE). Denne gang foregik det i Bruxelles i dagene fra den 10.-12. november.

Belgien Dvt
Udsyn

Formålet med generalforsamlingerne er bl.a. at opnå enighed om FVEs politik inden for alle aspekter af dyrlægefaget. Det sker gennem udarbejdelse af og efterfølgende afstemning om politikpapirer, som FVE bruger i deres lobbyarbejde overfor EUs institutioner.

Det er et lobbyarbejde, der foregår på mange niveauer – lige fra embedsmænd over interesseorganisationer,  fagspecialister og politikere til EU-kommissærer. Politikpapirerne er også  en af DDDs muligheder for at få indflydelse på EU-politikken, og DDD prioriterer derfor at deltage i arbejdet og besvare høringer om nye politikpapirer.

Hvad er dyrlægernes prioritering på europæisk plan?

FVEs dyrevelfærdsarbejdsgruppe er en aktiv gruppe, som udarbejder mange politikpapirer indenfor hele det brede dyrevelfærdsområde. Ved FVEs generalforsamling den 12. november var der et papir omkring velfærdsvenlige faresystemer til søer til afstemning. Papiret blev vedtaget og kan læses på  FVEs hjemmeside.

For at sikre, at der er en linje og en prioritering i måden at  arbejde med dyrevelfærd på,  har gruppen udarbejdet en strategi, som har været til kommentering blandt alle 39  medlemslande, og som også  var fremlagt til vedtagelse på  generalforsamlingen.

Det er i sagens natur et omfattende strategipapir, men hovedformålet er at  støtte europæiske dyrlæger i arbejdet med udvikling og løsninger af »real-life«-dyrevelfærdsproblemer på  alle niveauer og indenfor alle sektorer. Der er derudover  udarbejdet en lang liste, hvor der for alle dyrearter er  nævnt områder, der skal  arbejdes med, og en kortere liste med helt aktuelle  dyrevelfærdsproblemer, hvor der umiddelbart skal ses på udarbejdelse af politikpapirer/holdninger.

FVEs hovedprincip i papiret er at arbejde ud fra et princip om, at dyrlæger agerer med  primært fokus på dyrevelfærd og dyreetik i enhver henseende, også i de tilfælde, hvor dyrlægen kan stå i en interessekonflikt i forhold til  andre forhold, såsom klienter, indtjening, industrielt eller politisk pres mv.

Der er mange spændende betragtninger i papiret - fx omkring etik i brug af dyr i forhold til dyr som et følende væsen. Det kan derfor anbefales som læsestof, hvis  du har interesse i principper for udvikling og varetagelse af dyrevelfærd.

Læs politikpapiret om velfærdsvenlige faresystemer til søer

Risikobaseret lovgivning vinder indpas, men kommer til at tage tid

På generalforsamlingen i UEVH var der blandt andet et  oplæg om udfordringerne med risikobaseret lovgivning. Oplægget var udarbejdet under projektet RIBMINS (Risk-based meat inspection and integrates meat safety  assurance) og blev  præsenteret af Ole Alvseike fra Norge.

Lovgivning skal være præcis, anvendelig, juridisk og faglig  korrekt – derudover skal den  være kort, enkel og i et  sprog, som kan forstås af lægmand og fagfolk. En risiko kan beregnes som sandsynlighed x konsekvens –
og hvad der er relevant  afhænger af perspektivet.

Kravene til præcis lovgivning medfører ofte, at krav bliver meget konkrete og meget lidt  risikobaserede. Dette sker blandt andet som en følge af, at krav i lovgivning kan blive farvet af, hvilken praksis,  metoder mv., som de, der  skriver lovgivningen, kender  til på det tidspunkt – lidt i retning af en beskrivelse af lovgivernes opfattelse af »best practice« – fx virksomheden skal gøre X, Y, Z. I oplægget blev det betegnet som »normative regler«.

For at undgå dette kan lovgivning omvendt også komme til at blive meget  generisk og mere indeholde  en beskrivelse af formålet (fx undgå kontamination) med  reglerne – hvorefter det er op til læseren/brugeren at finde ud af, hvordan det kan opnås. I oplægget blev det betegnet  som »funktionelle krav«.

En løsning på denne  udfordring kan være at  udforme lovgivning med  normative regler – men med  et alternativ i form af et  funktionelt krav. Fx virksomheden skal gøre X, Y,  Z – eller andet, som har samme sikkerhed.

Generalforsamlingen drøftede  fordele og ulemper ved risikobaseret lovgivning – på den ene side er det meget fleksibelt og kan tilpasses situationen i det enkelte  medlemsland. På den anden  side kan det også medføre ret store variationer i tolkningen  og udmøntningen af reglerne. Risikobaseret lovgivning  vinder indpas – men det kommer til at tage tid.

Lange transporter af dyr

EASVOs generalforsamling blev der  refereret fra en OIE-workshop om »long distance transport  of animals« med fokus på transport af dyr via land og vand mellem Europa og Mellemøsten.

Formålet med workshoppens arbejde var at styrke  forståelsen af relevante OIE- standarder, særlig i relation til ansvar og påkrævet  informationsudveksling mellem de forskellige  kompetente myndigheder. Blandt konklusioner fra workshoppens arbejde blev nævnt:

  • Skibstransport skaber problemer med klart at  definere en enkelt  transports forløb
  • Skibstransport bliver ofte ikke inkluderet i transportens samlede ruteplan
  • Transportørerne er ikke autoriserede til transport på vand
  • Der foreligger ikke dokumentation for skibstransporten
  • Dyrlæger mangler kompetencer med hensyn til transport af dyr over lange afstande
  • Der mangler veterinære beredskabsplaner på skibstransportområdet.

Workshoppen havde  defineret nødvendige fokusområder – blandt andet:

  • Øget kommunikation mellem myndigheder og NGO’er
  • Forbedring af dyrlægers  uddannelse på transportområdet
  • Autorisation af transportører
  • Godkendelse af skibe, som anvendes til skibstransport
  • Definition af organisator gældende for den samlede transport
  • Dokumentation for  sundhedsstatus/dødelighed under transporten. 

Desuden blev særlige punkter fra EU-Kommissionens plan omkring dyretransporter nævnt:

  • Regler for registrering af skibe til dyretransport med udgangen af 2021
  • Audits på skibstransport af dyr i 2022
  • Øget kommunikation mellem medlemslandene
  • Lovgivning omkring opsamling og udveksling af information fra officiel kontrol af skibe til dyretransport.

Workshoppens  anbefalinger var:

  • Udvikling af en central database med data fra »long distance transport of animals«, som europæiske  certificerende dyrlæger kan tilgå
  • Mulighed for at kunne kræve en dyrlæges tilstedeværelse ved skibstransport af dyr
  • Regler for krav om dokumentation for bestemmelsesstedets status og standard
  • Regler for krav om en plan, hvis skibstransporten aflyses.