Annonce Banner Banner Banner

Veterinært udsyn

Internationalt Stort og småt fra Europa

COLOURBOX4587686.jpg
Referat

Den europæiske sammenslutning af dyrlægeforeninger (FVE) holdt generalforsamling den 8.-10. november 2018 i Rom. Generalforsamlingens formål er bl.a. at opnå enighed om FVEs politik inden for alle aspekter af dyrlægefaget. Det sker gennem udarbejdelse af og efterfølgende afstemning om politikpapirer, som FVE bruger i deres lobbyarbejde overfor EUs institutioner. Det er et lobbyarbejde, der foregår på mange niveauer – fra både embedsmænd til EU-kommissærer. Politikpapirerne er også en af DDDs muligheder for at få indflydelse på EU-politikken, og DDD prioriterer derfor at følge arbejdet og besvare høringer om nye politikpapirer.

Politikpapirerne handlede denne gang om dyrevelfærd, hvilket er et tema, som FVE prioriterer højt, men som desværre ikke har haft høj prioritet i den nuværende EU-Kommission, hvor dyrevelfærdsenheden i DG Sante blev nedlagt. Der skal vælges en ny Kommission i 2019, og FVE vil arbejde for, at den næste Kommission vil prioritere området højere.

På den seneste generalforsamling blev to nye politikpapirer vedtaget:

  • FVE position on Animal Welfare Education. Politikpapiret omhandler uddannelseskrav for ansatte i erhvervsmæssige dyrehold, fx landbrugsmedhjælpere, medarbejdere i kenneler, osv. FVE vil bruge papiret til at sætte gang i en debat i EU om behovet for uddannelse af personer, der har berøring med dyr i deres arbejde.
  • FVE position on Animal Welfare Indicators. Politikpapiret omhandler brugen af dyrebaserede velfærdsindikatorer til vurdering af dyrevelfærd. FVE ønsker at fremme brugen af indikatorer, der kan give et øjebliksbillede af velfærden i en population af dyr uafhængigt af produktionssystemet.

Gratis onlinekursus i Veterinary Leadership

Kate Richards fra Royal College of Veterinary Surgeons (RCVS) præsenterede Edward Jenner Veterinary Leadership Programme. Det er et gratis online uddannelsestilbud om lederskab for dyrlæger. Tilbuddet består af både teori og praktiske øvelser og er for dyrlæger på alle niveauer. Læs mere her: https://bit.ly/2RYMu2z

Shutterstock 1176271219 © Shutterstock

Brexit – hvad kan det betyde for den veterinære profession?

Stuart Reid fra Royal College of Veterinary Surgeons (RCVS) gav et britisk perspektiv på konsekvenserne af Brexit for den veterinære profession i UK og resten af Europa.

Siden folkeafstemningen den 23. juni 2016, hvor et flertal af briterne stemte for at forlade EU, er antallet af registrerede dyrlæger i UK fra andre EU-lande stagneret og siden begyndt at falde. Det skyldes usikkerheden om, hvad der vil ske efter Brexit den 29. marts 2019. Nedgangen i antallet af registrerede dyrlæger er en klar Brexit-e¢ekt, som står i skarp kontrast til behovet for dyrlæger. Realiteten er, at over halvdelen af alle registrerede dyrlæger i UK årligt er uddannede i EU. RCVS har i en spørgeundersøgelse med over 5.500 deltagende EU-dyrlæger bosat i UK dokumenteret den store usikkerhed om fremtiden i UK.

I skrivende stund er det stadig usikkert, hvorvidt Brexit bliver med eller uden en aftale. Theresa Mays aftale med EU blev stemt ned i det britiske Underhus den 15. januar 2019, og sandsynligheden for, at det ender med et Brexit uden en aftale, bliver større dag for dag.

Brexit, især uden en aftale, vil have vidtrækkende konsekvenser for den veterinære profession, herunder tilgængelighed af medicin, dyrevelfærd, forskning, handel med dyr og fødevarer og personligt for tusinder af dyrlæger eller studerende, der drømmer om at arbejde eller studere i UK. Hertil kommer britiske dyrlæger, der ønsker at arbejde eller studere i EU.

En direkte konsekvens af Brexit kan være, at veterinæruddannelser fra andre EU-lande derefter ikke længere vil være direkte adgangsgivende for autorisation i UK. Dette er et kæmpe problem, da der årligt er behov for at tiltrække 1.000 EU-dyrlæger i UK til at varetage både opgaver i klinisk praksis, men i særdeleshed i staten, fx kødkontrol, hvor 90 % af dyrlægerne er uddannet uden for UK. Et hårdt Brexit vil derfor fremadrettet få uoverskuelige konsekvenser i forhold til mangel på arbejdskraft til en række kerneydelser i samfundet. Selv med en Brexit-aftale forudser RCVS mangel på veterinær arbejdskraft, da det forventes, at regeringen vil begrænse indvandringen til UK til under 100.000 personer per år, hvoraf det ikke virker realistisk, at 1.000 af dem skulle kunne være dyrlæger. Netop nu sættes alle kræfter ind på, at dyrlæger bliver indført på listen over kritiske professioner, som skal sikres lempeligere vilkår for immigration til UK.

Et hårdt Brexit vil også betyde et behov for eksportcertifikater for handel over UK/EU-grænser (fx mellem Irland og Nordirland), en stigning på 325 % i forhold til i dag, ifølge RVCS. For at løse denne opgave har RCVS foreslået at ansætte »certification ocers« uden veterinæruddannelse for at løse rekrutteringsproblemet.

- Et Brexit uden en aftale er simpelthen uacceptabelt, sluttede Stuart Reid.

Shutterstock 626966111 © Shutterstock

Man spiser da hunde - eller?

Jeg glippede lige en ekstra gang med øjnene, da jeg så dagsordenen til efterårets UEVH-møde i Rom. Emnet »Hunde som kødproducerende dyr« var sat på dagsordenen af vores engelske kolleger!

Baggrunden var ikke – som frygtet – at de syntes, det burde indføres i Europa, men at det var på tide at forholde sig til emnet. Der var derfor nedsat en gruppe dyrlæger fra »Veterinary Public Health association«, en afdeling af British Veterinary Association, til at gennemføre et litteraturstudium om emnet og forholde sig til, om det finder sted og hvor. De har udviklet et »Position statement«, som tager kraftigt afstand fra brugen af hunde som kødproducerende dyr.

Ved grænsekontrollen i UK bliver der ofte beslaglagt kød af ukendt oprindelse, såkaldt »bush meat«. Det kan stamme fra mange forskellige dyr, af og til kan man slet ikke fastslå oprindelsen. Men af og til viser DNA-analysen, at der er tale om hundekød. Et hyppigt oprindelsesland er Nigeria, men også Kina og andre østasiatiske lande er på listen.

De afrikanske lande, hvor man spiser hunde, opdrætter ikke hunde i større stil, mens der i Østasien er tale om industrialiseret opdræt med dårlige opstaldningsforhold og udbredt brug af antibiotika. Fælles for begge er teorien om, at smagen forbedres, hvis hunden stresses (læs: mishandles) før slagtningen! Dette er – fra et europæisk synspunkt – helt uacceptabelt!

Fra et »one-health«-perspektiv er der bekymring, dels for antibiotikaresistens, dels for en lang række zoonoser: Rabies, Trichinella, Ebola, Tuberculosis, Cysticercosis cellulosae. Potentielle zoonoser er Cholera, Escherichia coli, Salmonella, Campylobacter, Anthrax, Brucellosis, Leptospirosis, Toxoplasma gondii, Neospora caninum, Echinococcus multilocularis, Dirofilaria immitans og Spirocerca lupi. Og sikkert endnu flere – det er ikke undersøgt til bunds.

Forhåbentlig er emnet ikke relevant under danske forhold – men det er måske godt nok at have tænkt tanken!

Dyrlægernes rolle i fremtiden inden for officiel kontrol

Ved generalforsamlingen i EASVO (European Association of State Veterinary Officers) præsenterede den italienske delegerede, Romano Zilli, nogle overvejelser om dyrlægernes fremtidige rolle inden for den offcielle kontrol. Han påpegede, at nødvendigheden af dyrlæger som nøglepersoner skal »bevises«, således at virksomheder og politikere kan overbevises.

Indsamling af data og harmonisering af indkommen information er vigtig for at kunne producere risikoanalyser til brug i argumentationen. Men endnu mere vigtigt er det, at data er korrekte og ikke mangelfulde. Det er derfor nødvendigt, at der rapporteres tilstrækkeligt fra de forskellige aktuelle områder. Hvis generelle problemer fra kontrolsituationer rapporteres mangelfuldt, vil det betyde mindre kontrol på området, færre investeringer, og embedsdyrlægens rolle vil blive udfordret: No input. No data. No money. No job.

Derfor bør medlemsorganisationer samt FVE fremover i langt højere grad basere udtalelser på evidensbaserede data for at kunne promovere deres politik optimalt med størst muligt resultat.

Indlægget resulterede i fire anbefalinger fra EASVO:

  1. Recommend that as veterinarians we should welcome advances in technology, science and epidemiology to be proactive and not risk being perceived as protectionist
  2. Recommend that FVE encourages a commitment to reporting and use of the data sets by CA, vets and FBOs to inform risk analysis (i.e. assessment, management and communication)
  3. Recommend that FVE promotes the quality, harmonization and use of data collected (e.g. new opportunities IMSOC) in member countries nd that each individual is important in delivering this
  4. Recommend that FVE continues to integrate and increase the use of available data in the evidence base when producing position papers.
5069.jpg