Tema: Zoonoser

Campylobacter er stadig skyld i flest fødevarebårne infektioner

Zoonoser Campylobacter er den bakterie, der oftest giver tarminfektioner i Danmark med flere end 4.000 registrerede tilfælde årligt. Nyere forskningsresultater fra Statens Serum Institut tyder på, at en del af sygdomstilfældene skyldes mikrobiologisk ens campylobacterbakterier med samme smittekilde.

Campylo © FOTO LEKFELDT/RITZAU SCANPIX
Interview

- Hidtil har vi troet, at infektionen med campylobacter primært var en sporadisk sygdom med enkeltstående tilfælde. Vi har vidst meget om campylobacternes reservoir især i kyllinger, men vi har haft svært ved at bevise noget som helst omkring smittekilderne, indtil vi for nogle år siden begyndte at anvende fuldgenom-sekventering på campylobacter. Den metode brugte vi i forvejen på listeria med kæmpe succes, siger bromatolog og sektionsleder på Statens Serum Institut Eva Møller Nielsen.

I 2019 blev der påvist et stort udbrud, og man kunne estimere, at cirka 700 af alle patienter det år var en del af udbruddet. Udbruddet blev påvist, da man som en del af den løbende sygdomsovervågning analyserede komplette DNA-sekvenser fra en stikprøve af campylobacterbakterier fra danske patienter og fra Fødevarestyrelsens rutineprøver af kyllingekød solgt i Danmark.

Her kunne Eva Møller Nielsen og hendes kollegaer konkludere ud fra bakteriernes DNA-profil, at mange patienter havde den samme type og var smittet fra den samme kilde.

- Den nye teknologi har virkelig rykket for os. Vi kan påvise et direkte match mellem rundt regnet hver fjerde patient og en fødevare. Det er et stærkt indicium at finde det match. Og vi har kunnet se, at alle de patienter, der var inficeret med en bestemt type campylobacter inden for kort tid, passede fuldstændigt med, at der også var kyllingekød på markedet med lige præcis den type. Det hele tyder på, at der findes betydeligt flere små udbrud af campylobacter i den danske befolkning, end vi tidligere har troet, og at de fleste udbrud kommer fra fødevarer og især kyllinger.

Eva Møller Nielsen understreger, at der helt sikkert er andre kilder til infektionen end danske kyllinger.

- Vi ved, at campylobacter findes i miljøet, og at man fx kan blive smittet ved at svømme i forurenet vand, men med de undersøgelser, vi laver, har vi kun kunnet pege på kyllinger. I de sporadiske tilfælde kender vi fortsat ikke kilderne.

Rekordmange tilfælde i 2019

Campylobacter er stadig den hyppigste infektion, man kan få fra fødevarer.

Symptomerne er kvalme, feber, mavesmerter og diarré, som ofte er blodig. En sjælden gang ses ledsmerter som en følgesygdom og yderst sjældent Guillain-Barrés syndrom, hvor kroppens immunforsvar angriber nervecellerne.

- Vi er oppe i toppen med 5.389 registrerede tilfælde i 2019. Vi har aldrig haft så mange anmeldte tilfælde før. Årene forud har typisk ligget omkring 4.500, så det er en stigning på næsten 20 procent, uden at vi har kunnet sige hvorfor. Måske har folk hørt, at der ikke længere findes salmonella i danske æg og kyllinger og tror fejlagtigt, at man kan slappe af med hygiejnen i køkkenet. Men faktisk har omkring 25 procent af kyllingerne fra køledisken campylobacter. Og som forbruger skal man tænke på, at uanset om kyllingekødet er dansk eller udenlandsk, økologisk eller konventionelt, er der en stor risiko for, at det indeholder campylobacter, og man bør betragte alt, hvad kyllingen har været i berøring med, som infektiøst materiale, siger Eva Møller Nielsen.

Stærk rejseassociation

Der er blevet forsket intensivt i campylobacter i mange år, og de seneste tyve år er der sket mange tiltag for at forbedre hygiejnen i kyllingeproduktionen.

Omkring 25 procent af kyllingerne fra køledisken har campylobacter.

- Vi ved ikke, hvorfor vi fortsat ser en stigning. Men campylobacter findes i vilde dyr og fugle og vand og kommer måske ind i besætningerne via ventilationskanalerne eller med fluerne. Og når den først er kommet ind i en kyllingeflok med 30.000 individer, spredes den til alle kyllingerne i løbet af kort tid, og når de bliver slagtet, er de alle sammen positive.

Derudover ser man en stor årstidsvariation med en opadgående kurve hen over foråret og flest syge om sommeren.

- Det mangler vi også en god forklaring på.

Op mod en tredjedel bliver formentlig smittet i udlandet. Det kan man ikke se ud fra arterne, men ved at spørge folk om deres rejsevaner i case-control-studier.

- Der er en stærk rejseassociation, og det passer godt med den sommertop, vi ser, når folk har været ude at rejse. I år, hvor folk ikke har været ude at rejse på grund af corona-restriktionerne, er sommertoppen meget mindre, og antallet af cases kommer langt ned. Vi har kun omkring 3.200 registrerede tilfælde nu, så vi når slet ikke op på det niveau, vi har haft de senere år. Tallene fra januar og februar er normale, men fra marts er tallene betydeligt lavere end tidligere år.