Annonce Banner Banner Banner

Fugleinfluenza – kommet for at blive?

Zoonose Udbrud af fugleinfluenza koster samfundet mange penge hvert år, når tusindvis af fjerkræ bliver aflivet. DK-VET har flere værktøjer i støbeskeen, så myndighederne kan bekæmpe spredning af fugleinfluenza optimalt.

COLOURBOX19228787 © Colourbox
Notits

Fugleinfluenza er et stadigt stigende problem. Alene i 2022 er der til dato fundet flere end 200 inficerede vilde fugle, som er døde af fugleinfluenza (ai.fvst.dk). Fuglene findes af borgere, der indrapporterer fund via Fødevarestyrelsens app »Fugleinfluenza tip«, og derefter indsamles en del af de døde fugle og undersøges
for virus hos SSI.

I de sidste par år har DK-VET undersøgt, hvilke faktorer der er afgørende for udbrud af fugleinfluenza. Det har vist sig, at afstand til kyst, vådområder og graden
af bebyggelse er afgørende for risikoen for at finde fugle med fugleinfluenza i et område (Kjær et al. 2022).

Tre fronter

For at opruste beredskabet har DK-VET søsat arbejdet med modeller på tre niveauer: Internationalt, nationalt og lokalt. Modellerne udvikles af forskere på Københavns Universitet i samarbejde med Statens Serum Institut. Modellerne undersøger og simulerer spredningen af fugleinfluenza og har forskellige formål.

Den første model – den internationale – bygges af adjunkt Lene Jung Kjær (Københavns Universitet) som en early warning- model, der skal bruges til løbende
at vurdere risikoen for, at fugleinfluenza spredes til Danmark med trækfugle, samt om infektionen bibeholdes i den danske population ved gentagende spredning
fra overvintrende fugle. Modellen bruger online-data fra hele Europa, og trusselsbilledet kan derfor hele tiden opdateres.

Den anden model – den nationale – bygges af ph.d.-studerende Yangfan Liu (Københavns Universitet) som en matematisk spredningsmodel mellem vilde
fugle og fjerkræbesætninger. Denne model skal bruges til at vurdere risikoen for, at fjerkræbesætninger inficeres med fugleinfluenza, både over tid og i forhold til
geografi, ved at inddrage trends i antallet af vilde fugle og andre faktorer.

Den sidste model – den lokale - udvikles af seniorforsker Carsten Kirkeby og seniorrådgiver Anette Boklund (begge Københavns Universitet) som et værktøj
til at simulere, hvordan et udbrud forløber, når først en fjerkræbesætning er smittet. Det vil derfor blive muligt at vurdere, hvornår en given besætning kan
være blevet smittet, samt hvordan man bedst tager prøver for at teste for fugleinfluenza over tid.

Figur DKVET

De tre niveauer, som DK-VET arbejder med fugleinfluenza på.

Fremtidens udbrud

Desværre er der intet, der tyder på, at antallet af udbrud vil reduceres i den nærmeste fremtid. I alt har der i hele Europa været 2.467 udbrud i fjerkræbesætninger i sæsonen 2021-2022, og dette har resulteret i, at 47,7 millioner fugle er blevet aflivet (EFSA 2022). Ved at opruste beredskabet med de ovenfor beskrevne modeller er målet at kunne vurdere risikoen for fremtidige udbrud og effekten af beskyttende tiltag som fx smittebeskyttelse eller vaccination. Ved at simulere fremtidige udbrud med modellerne kan man undersøge, hvor godt de forskellige kontrolstrategier vil virke. Desuden vil det være muligt at optimere prøveindsamling til de perioder og områder, hvor der er størst risiko.

Carsten Kirkeby, Lene Jung Kjær, Anette Boklund – Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet