I første episode af DVTs podcastserie tager vi fat på en af de helt gamle veterinære institutioner. Det Veterinære Sundhedsråd blev oprettet i 1851, da de danske dyrlæger dengang savnede en overordnet veterinær myndighed, der kunne rådgive regeringen om den danske husdyrbestands sundhed. I dag spiller Rådet stadig en vigtig rolle, når de bliver bedt om at komme med veterinærfaglige vurderinger i sager forelagt dem af Miljø- og Fødevareministeren, Fødevarestyrelsen, eller når de af politi og anklagemyndighed bliver bedt om at komme med en udtalelse ved konkrete veterinærfaglige spørgsmål i straffesager.
I podcasten taler vi blandt andre med Dyrlægeforeningens formand, Hanne Knude Palshof, der ikke er i tvivl om den betydning, Det Veterinære Sundhedsråd har for samfundet.
- Vi anser dem for at være dyrenes advokater. Der er jo rigtig mange problemstillinger omkring dyrevelfærd i vores samfund, og der er det rigtig vigtigt, at vi har nogen, der kun ser på dyrene. Nogen, der ikke har interesser af økonomisk art og heller ikke er for følelsesmæssigt involverede. For begge dele findes jo i forvejen i vores samfund. Så det er vigtigt, at vi har nogen, der kun ser på dyrene, og som kan vurdere smerte og lidelse hos dyr ud fra et rent fagligt perspektiv, forklarer hun.
Rådsarbejdet er et tungt ansvar
Rådets nuværende formand, Susanne Nautrup Olsen, tiltrådte i 2018 og har været medlem af Rådet siden 2005. Hun fik dog allerede i studietiden øjnene op for arbejdet i Det Veterinære Sundhedsråd, som hun altid har syntes var meget spændende.
- Via vores arbejde får vi kendskab til dyrs lidelser, men også til alle aspekter af dyrehold og menneskeskæbner - uanset om det er forretningsmæssige eller private sammenhænge, sagerne ses i. Så det er et tungt ansvar, der påhviler Rådet, siger Susanne Nautrup Olsen.
I interviewet til podcasten fortæller hun om de mange sager, Rådet forelægges året igennem. Her omhandler langt de fleste dyreværnssager, hvor sager med svin udgør størstedelen. Når de forelægges en sag, er det dog alene det veterinærfaglige aspekt af den, de forholder sig til.
- Rådet ser på, hvad dyret har været udsat for - uanset om dyret så har været udsat for det på grund af kærlighed eller profit, eller hvad der ligger bag. Det er dyrets lidelse i situationen, vi går ind og kigger på, siger Susanne Nautrup Olsen.
Eksperterne udenfor Rådet
I podcasten taler vi blandt andre med professor Henrik Elvang Jensen, KU SUND, der er en af de eksperter, som indimellem spørges, når Rådet har brug for ekspertise udefra. Det handler blandt andet om sager med slagmærker på grise, hvor Henrik Elvang Jensen har bidraget med viden om, hvordan det kan afgøres, om mærkerne er påført af mennesker, hvilke redskaber der er blevet brugt, og hvornår læsionen er opstået i forhold til aflivningstidspunktet.
Stop for udtalelser af egen drift
I 2016 medførte en lovændring blandt andet, at Rådet herfra kun kunne udtale sig i straffesager og sager forelagt af ministeren og Fødevarestyrelsen. Dermed bortfaldt Rådets mulighed for at udtale sig af egen drift, som de ellers tidligere ofte gjorde, når de så en tendens, som de vurderede som vigtig for offentligheden.
- Det var typisk, hvis vi kunne se, at der kom mange af en slags sager. Så måtte vi lave noget, for det er ikke dyreværnsmæssigt acceptabelt at sidde inde med den viden, vi gør, uden at komme ud med den, fortæller Susanne Nautrup Olsen.
Til podcasten hører vi også en af de dyrlæger, der i sit arbejde ofte står med dyreværnssager i hænderne. Embedsdyrlæge Wencke Petersen, der til dagligt arbejder i Kødkontrollen ved Danish Crown i Blans og Christiansfeld, fortæller, at Rådets udtalelser ofte danner grundlag for hendes vurderinger.
- Vi bruger dem mere eller mindre dagligt i vurderingen af dyrenes transportegnethed, både ved kreaturer og svin, siger hun.
Ændringen i 2016 betød derfor også, at det fælles grundlag i vurderingerne skulle findes et andet sted.
Hør mere om den sag og andre spændende perspektiver på Det Veterinære Sundhedsråd i podcasten »Dyrenes advokater«.
