»Der var ingen tvivl om, at vi måtte træde til«

Coronavirus I begyndelsen af marts 2020 smed tre forskere fra Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse alt, hvad de havde i hænderne, for at indgå i den ekspertgruppe, der skulle udarbejde de matematiske modeller for spredningen af COVID-19. Og så begyndte et ekstremt udfordrende arbejde. - Jeg har aldrig lavet modellering med så lidt tid og så mange ubekendte, siger epidemiolog Tariq Halasa, der her fortæller om de hektiske måneder i foråret.

96I0162 © Christina Hauschildt
Interview

Der står håndsprit både på skrivebordet og i bogreolen på professor og epidemiolog Tariq Halasas kontor. Men bortset fra det hersker der atter normaltilstande i den lave kontorbygning på Grønnegårdsvej på Frederiksberg Campus, hvor Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse holder til. Tariq Halasa er tilbage som en nærværende vejleder for sine ph.d.-studerende og som engageret forsker i blandet andet mastitis og afrikansk svinepest. Tilbage i den hverdag han havde, inden COVID-19 vendte fuldkommen op og ned på både hans arbejds- og privatliv.

En ting var, at både han og hans hustru som mange andre skulle arbejde hjemmefra og i al hast måtte finde et ekstra skrivebord på Den Blå Avis og lægge planer for hjemmeskolingen af parrets to døtre. Noget helt andet var det opkald, han havde fået, fra en kollega på Statens Seruminstitut: Ville han deltage i en ekspertgruppe under SSI, der skulle stå for at udarbejde simuleringsmodeller og risikovurderinger for smittespredningen i samfundet. De modeller, der blandt andet skulle kvalificere regeringens beslutninger om, hvordan Danmark skulle genåbne.

 

- Min første tanke var, at vi stod i en meget alvorlig situation. Det handlede om at hjælpe Danmark igennem en krise. Så selv om både jeg selv og mine to kolleger fra sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse, seniorforsker Carsten Kirkeby og lektor Matthew Denwood, havde rigeligt at se til i forvejen og ikke var forpligtede til at deltage, sagde vi straks ja, fortæller den erfarne epidemiolog.

Tariq Halasa har i løbet af sin karriere udelukkende arbejdet inden for det veterinære område. Men når det kom til kombinationen af matematisk modellering og myndighedsbetjening, var han ikke i tvivl om, at han også kunne bidrage i human sammenhæng. Ikke mindst med sin mangeårige erfaring fra det veterinære beredskab - både på DTU og nu på KU under Dansk Veterinær Konsortium.

- I forbindelse med det veterinære beredskab har vi jo arbejdet med myndighedsbetjening i mange år og rutinemæssigt udarbejdet matematiske modeller, risikovurderinger og overvågningsprogrammer for håndtering af smitsomme husdyrsygdomme. Principperne er de samme som på det humane område, forklarer Tariq Halasa.

Mere data på dyr

Men mens der på det veterinære område ligger modeller klar for udbrud af diverse smitsomme husdyrsygdomme, var det stik modsatte tilfældet på det humane område.

Vi har meget mere data på køer og grise, end vi har på mennesker.

- Det var selvfølgelig ikke en optimal situation, udtrykker Tariq Halasa det. Og særligt i forhold til COVID-19 stod ekspertgruppen derfor overfor en meget stor udfordring.

- Den første store faktor var tiden. Myndighederne skulle træffe hurtige beslutninger med meget store sundshedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Derfor måtte vi arbejde i døgndrift med at kode og indhente data. Vores arbejdsuger kom op på 100 timer, hvor vi var online på Zoom fra hver vores arbejdsplads i hjemmet.

Den næste store udfordring i at lave gode modeller for COVID-19 var data. Kodningen kan være nok så perfekt, men hvis det data, der benyttes, er meget mangelfuldt eller direkte misvisende, smitter det naturligvis af på modellerne, forklarer professoren. Især data, der handlede om kontakt mellem mennesker, manglede for Danmark.

- Det er den måske mest afgørende oplysning af alle. Vi ved, at hvis der ikke er kontakt, sker der heller ingen smitte. Men at finde data på, hvordan og hvor meget danskerne kommer i kontakt med hinanden på fx en arbejdsplads, var umuligt. Vi måtte benytte et studie fra Storbritannien, som BBC havde udført, og som vi vurderede, var det mest sammenlignelige med danske forhold. Vi har meget mere data på køer og grise, end vi har på mennesker, konstaterer han.

I det veterinære beredskab har Tariq Halasa direkte adgang til alle ønskelige data, han måtte få brug for. Men i arbejdet med COVID-19 skulle data indhentes fra mange forskellige myndigheder.

- Det var naturligvis endnu en opgave, der var meget tidskrævende.

Forskel på forskning og politik

Tariq Halasa havde i sin del af arbejdet fokus på spredningen af COVID-19 i forskellige scenarier som blandt andet genåbningen af skoler og børnehaver.

- I vores model gik vi ud fra, at børn er børn. Vores beregninger tog derfor udgangspunkt i, at de ville have samme grad af hygiejne og kontakt som før COVID-19. Myndighederne valgte så en række restriktioner i den forbindelse, der var strammere, end det vi havde antaget i vores modeller.

Som forsker har han ingen kommentarer til de politiske beslutninger, der træffes på baggrund af ekspertgruppens risikovurderinger.

- Især når man er under så stort pres, er det en fordel at have erfaring med myndighedsbetjening og være god til at skille tingene ad. Det handler i høj grad om at være meget bevidst og afklaret omkring, at vores arbejde udelukkende handler om at præsentere en risikovurdering. Jeg er forsker, ikke politiker.

96I0001 2 (1)

Jeg håber, at den humane og veterinære sundhedsvidenskab kommer til at interagere meget mere i fremtiden.

På grund af de mange ubekendte faktorer i modelleringen lå der en stor kommunikationsopgave i at forklare både myndighederne og offentligheden, at modellerne var behæftede med usikkerhed og forbehold. Og det i en tid, hvor mange pludselig var selvudnævnte eksperter i epidemiologi.

- Vi endte med at offentliggøre hele vores kode for at imødekomme den kritik, vi blev mødt med i  pressen. Jeg er stolt af det arbejde, vi har gjort, specielt set i lyset af de begrænsninger, der var. Generelt var vores forudsigelser gode.

Ekspertgruppen er aktiv, så længe COVID-19 florerer i samfundet. Og dertil er Tariq Halasa også involveret i det veterinære beredskabs overvågning af forekomsten af COVID-19 i minkbesætninger.

- Vi har endnu ikke foretaget simuleringer i den forbindelse. Foreløbigt tyder intet på, at det smitter mellem besætningerne.

Også efter COVID-19 forventer Tariq Halasa til en vis grad at få berøring med det humane område.

- Jeg håber, at den humane og veterinære sundhedsvidenskab kommer til at interagere meget mere i fremtiden. Jeg er først og fremmest veterinær, men jeg vil gerne arbejde mere med one health.

Og skulle det værst tænkelige ske, at vi i nær fremtid rammes af endnu en pandemi, er Tariq Halasa ikke i tvivl om, at han vil træde til igen – hvis han bliver spurgt