COVID-19-konsekvenser i smådyrspraksis

12225?.Name Mundbind og visirer er blevet en fast del af konsultationerne i smådyrspraksis, og mange steder har corona-pandemien givet ekstra travlhed. DVTs udsendte har spurgt kolleger om, hvordan det står til.

Corona Konsekvenser (1)
Interview

Siden statsminister Mette Frederiksen for nu snart et år siden igangsatte nedlukningen af Danmark, har vi haft travlt med at spritte af og holde afstand. I smådyrspraksis stod spørgsmålene i kø: Skal vi også holde lukket? Må ejerne komme ind på klinikken? Skal vi dele personalet op? Kommer der økonomiske hjælpepakker til dyrlæger? Spørgsmålene var mange, og der kom aldrig en specifik instruks med »skal« og »skal ikke«. Klinikkerne valgte forskellige løsninger.

De humane intensivafdelingerne blev i første omgang ikke overbebyrdede med corona-syge danskere. Frem for at rejse valgte mange at anskaffe sig et kæledyr. Medierne berettede om kæledyrsboom, og alle i smådyrspraksis havde travlt i sommer. Sætningen: »Jeg er lige blevet testet, så jeg fejler ikke noget«, holdt sit indtog, ligesom mundbind og visirer er blevet en fast del af konsultationerne i smådyrspraksis.

Nærværende artikel er blevet til på baggrund af interviews med ni dyrlæger (fire chefer, fire ansatte, en alene i sin praksis) og en veterinærsygeplejerske - alle rekrutteret via Facebookgrupperne Vettalk og DDD Faggruppe Familiedyr. Da cirka halvdelen af de interviewede foretrækker at være anonyme, optræder alle anonymt.

Økonomiske konsekvenser

Alle fem praksisejere beretter, at de var bekymrede for økonomien i starten. En udtaler: »I starten tænkte jeg som praksisejer selvfølgelig meget på risikoen for økonomisk nedtur, men det jævnede sig, og nu kan vi glæde os over, at økonomien er, som den plejer. Vi har antaget en ekstra elev, som kan holde dyr, og vi har lagt 50 kroner på hver konsultation, så der er råd til det ekstra personale«.

Tre af de fire ansatte dyrlæger har ikke haft økonomiske bekymringer. Den fjerde ansatte dyrlæger udtaler: »Mine bekymring har mest gået på det økonomiske, og jeg var usikker på, om jeg kunne beholde mit job«.

Veterinærsygeplejersken beretter: »Vi gik ned i omsætning, og der var tale om, at vi skulle ned i tid eller løn. Vi kunne ikke få kompensation, fordi vores chef er rigtig dårlig til at sende regninger ud, så det kunne ikke bevises, at omsætningen var større sidste år. Chefen siger, at hun ikke har fået løn i flere måneder, men hun får stadig ikke sendt regninger ud for sit arbejde. Det er alle vi ansatte kede af, fordi der kunne hentes rigtig mange penge, sågar til at ansætte mere personale, for vi har vildt travlt«.

Dyrlæge, veterinær forretningsudvikler og indehaver af firmaet PraQtice Christian Kolthoff har igennem Vetfællesskabet kendskab til økonomien i 25 danske klinikker, og i disse er den økonomiske indtjening i perioden 1. januar til 30. september 2020 steget med 6 procent. En stigning på 2,5-3 procent er i dansk økonomi at regne for stagnation. Det er hans klare indtryk, at økonomisk stagnation eller faldende indtjening skyldes selvpåførte restriktioner. Christian Kolthoff oplevede også en økonomisk bekymring blandt de klinikejere, som han samarbejder med, men den fylder ikke længere, udtaler han.

Konsekvenser i forhold til covid-19-smitterisiko

Der er stor forskel på, hvorvidt de interviewede bekymrer sig om at blive smittet med COVID-19 eller ikke. En ansat dyrlæge fortæller, at hun har været og er bekymret for selv at blive smittet, og endnu værre, for at komme til at smitte andre. »På det punkt har jeg manglet forståelse fra mine chefers side«, fortæller hun og uddyber: »Jeg møder så mange mennesker i mit daglige arbejde, at jeg har begrænset de private kontakter i fritiden, netop af frygt for at smitte andre«.

Veterinærsygeplejersken udtaler: »Vi er alle lidt bange for at blive smittet på job og tage det med hjem til familien. Vi har ikke på noget tidspunkt kunnet holde den anbefalede afstand til alle de kunder, der kommer ind«.

Vi er alle lidt bange for at blive smittet på job og tage det med hjem til familien. Vi har ikke på noget tidspunkt kunnet holde den anbefalede afstand til alle de kunder, der kommer ind.

Veterinærsygeplejerske

En anden ansat dyrlæge udtaler: »Selve smitten har jeg ikke været så nervøs for. Vi har på min arbejdsplads været gode til at bruge værnemidler og afstand, lagt alternative vagtplaner osv.«. På linje hermed udtaler en chefdyrlæge: »Risiko for smitte på arbejde er nærmest usandsynlig, i hvert tilfælde i vores klinik. Bortset selvfølgelig fra personalet imellem, men sådan er livet jo nu«.

En anden chefdyrlæge udtrykker heller ikke bekymring for selv at blive smittet, men hun bekymrer sig om, hvorvidt en eller flere ansatte bliver smittet og skal blive væk i længere tid. Den bekymring deles af de to andre chefdyrlæger, som allerede har oplevet flere sygefraværsdage hos deres ansatte. »Der er jævnligt en som er halvsløj og skal blive hjemme, indtil vedkommende er testet«, fortæller en chefdyrlæge.

Hun uddyber med et andet scenarie: »En af mine ansatte besøgte en veninde og hendes mand lørdag. Manden tester positiv mandag, og så skal min medarbejder blive hjemme i fire dage, indtil hun er testet negativ. Det er svært og usikkert at skulle vurdere, hvornår medarbejderne skal blive hjemme, og det kan blive svært at have nok folk på arbejde«.

En chefdyrlæge i en blandet praksis har haft hele klinikken lukket i tre dage, fordi en ansat testede positiv efter et besøg på en minkfarm. »Det var totalt stress! Jeg sad alene på klinikken og svarede telefon, flyttede patienter og ordnede sygemeldinger samt ringede rundt til diverse corona-hotlines, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarestyrelsen, DDD, you name it«, fortæller hun. »Jeg tror, jeg var logget ind med NemID mindst 100 gange, sundhed.dk gik ned, så vores testsvar blev forsinkede med flere dage. Efterfølgende skulle vi forsøge at indhente det tabte igen. Kan man det? Og får man sygedagpenge fra første dag?«. Det er blot nogle af de spørgsmål, som denne chefdyrlæge i skrivende stund endnu ikke har fået svar på.

Det var totalt stress! Jeg sad alene på klinikken og svarede telefon, flyttede patienter og ordnede sygemeldinger samt ringede rundt til diverse corona-hotlines, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarestyrelsen, DDD, you name it.

Chefdyrlæge

Dyrlægen, som arbejder alene i sin praksis, frygter også at skulle lukke ned, hvis hun bliver smittet. »Jeg tænker ikke, at jeg kan få sygedagpenge, hvis jeg passer min telefon«, udtaler hun.

En af de ansatte dyrlæger er gravid og fortæller: »Jeg bliver fraværssygemeldt fra uge 28, fordi jeg ikke kan undgå tæt kontakt med klienter, og det er ikke muligt at omplacere mig til andet arbejde. Jeg er rigtig glad for den beslutning, fordi jeg kan mærke, at det stigende antal corona-smittede i Danmark bekymrer mig lidt, nu hvor jeg går ind i 3. trimester og skal passe mere på i forhold til smitte«.

Travlhed som en konsekvens

»Ekstra hygiejne samt afhentning af klienterne på parkeringspladsen har givet ekstra travlhed hos os«, fortæller en ansat dyrlæge, der er frustreret over, at der ikke er afsat ekstra tid i kalenderen til disse opgaver.

Veterinærsygeplejersken fortæller ligeledes: »Den tid, vi har brugt på at få sprittet af alle steder og på at skaffe diverse værnemidler, har været meget hård. Arbejdspresset har også været stort, fordi vi har været færre på arbejde, både da vi var delt op i to hold i starten, men også fordi mange må blive hjemme med syge børn eller selv halvsyge og først kunne komme retur, når der var negative testresultater«.

En anden dyrlæge fortæller: »Jeg arbejder i et område med mange sommerhuse, og det har givet ekstrem travlhed. Folk har tænkt, at når de alligevel skal arbejde hjemmefra, så kan de lige så godt sidde i deres sommerhus. Der har de haft god tid til at holde øje med deres dyr og til at gå til dyrlægen. Vi har også haft ekstra mange neutralisationer og andre ikke-akutte operationer«.

Jeg arbejder i et område med mange sommerhuse, og det har givet ekstrem travlhed.

Ansat dyrlæge

En anden dyrlæger beretter også om en øget tilstrømning af patienter: »Vi har især oplevet, at den forlængede ferie for tyskerne har varet helt frem til slut oktober«.

»Der har været lynende travlt. Imponerende mange mennesker har haft tid til at anskaffe sig dyr«, fortæller dyrlægen, som arbejder alene i sin praksis. Den erfaring bakkes op af Dyrenes Beskyttelse, som i sommer kun havde halvt så mange dyr på internater som vanligt, og 26 procent øget aktivitet på deres hjemmeside. Dansk Kennel Klub meldte ligeledes ud, at aflyste ferieplaner og mere nærvær får danskere til at anskaffe sig hunde som aldrig før. Endelig kunne Tryg berette, at i perioden fra april til juli blev der tegnet over 30 procent flere hunde- og katteforsikringer end i samme periode sidste år.


Konsekvenser af restriktioner i praksis

»I foråret arbejdede vi i hold, tog kun akutte ting, og ejere blev udenfor«, fortæller en chefdyrlæge. Christian Kolthoff, som også er medejer af Randers Dyrehospital, fortæller med et smil, at hospitalet i en periode var lige så lukket som Nordkorea. »Ejerne kom ikke længere end til dørtelefonen, men efter et par måneder begyndte vi at lukke mere op igen, og ejerne fik lov til selv at holde deres dyr«.

Dyrlægen, som arbejder alene i sin praksis, har hele vejen igennem været afhængig af, at ejerne selv har kunnet holde deres dyr. Den praksisejer, som har ansat ekstra personale til at holde dyrene, bemærker, at hun glæder sig over, at patienter står meget pænere, når personale holder, end når ejere gør. »Vi har ikke haft en eneste ejer, som har været sur over, at der kun må komme en person med«, tilføjer hun. »Vores undtagelse er aflivninger, hvor hele familien gerne må være til stede«.

På andre klinikker har der været sure miner. En ansat dyrlæge beretter, de fleste ejere respekterer og accepterer påbuddet om én klient pr. patient: »Dog er min chef ikke så god til at håndhæve det, så i går fik en ejer lov til at medbringe sine tre børn. Det ender med, at vi ofte har to ejere med inde alligevel, fordi vores udmeldinger i forhold til påbuddet er for vage, og min chef ikke er bekymret for COVID-19«.

På det punkt har veterinærsygeplejersken også savnet fælles fodslag. »Vi havde aftalt én kunde pr. dyr, men det har været udfordrende, fordi alle dyrlæger ikke overholdt det. Kunderne ser, at der kommer to ejere ud af en konsultation og bliver så sure på os veterinærsygeplejersker, som har informeret dem om reglerne. Det har virkelig været ubehageligt og total tarveligt af dyrlægerne«, udtaler hun.

Påbuddet om at arbejde iført mundbind eller visir opfattes forskelligt blandt de interviewede. »Jeg er faktisk rigtig glad for, at vi nu bruger mundbind«, udtaler en ansat dyrlæge og tilføjer: »Jeg føler mig en smule bedre beskyttet nu«.

»At have mundbind på er altså heller ikke værre, end at det er til at holde ud«, udtaler en af chefdyrlægerene. »Jeg kan ikke have mundbind på mange timer om dagen, da jeg bliver generet i halsen af det og begynder at hoste, hvilket ikke er så heldigt pt.«, beretter en anden chefdyrlæge.

Den gravide kollega kunne fra uge 20 virkelig mærke ubehaget ved mundbind og brug af vesir. »Jeg bliver hurtig stakåndet og føler nærmest ikke, at jeg kan få luft«, fortæller hun.

En af de ikke-gravide kollegaer beretter også om besværet vejrtrækning på grund af mundbind. I forhold til det kliniske arbejde så mener én, at et visir er i vejen, når man skal undersøge øjne og ører. To nævner manglende mimik som problematisk i forhold til brugen af mundbind, og én har oplevet, at især de unge hunde bliver usikre. Dette har hun løst ved at bruge mundvisir til den gruppe af patienter. »Sært nok har vi ikke mange patienter, der reagerer negativt på hagevisir. Jeg ville have troet, at det var meget værre«, udtaler en tredje kollega.

Corona Praksis

Mentale konsekvenser

Blandt de interviewede dyrlæger er der en meget forskellig opfattelse af mentale konsekvenser af COVID-19. »Alting jævner sig, selv midt under en krig finder folk en hverdag, og så slemt er dette jo heller ikke. Jeg glæder mig hver dag over at bo i et land, der indtil nu er sluppet så nådigt. Så fra min lille del af verden synes jeg, at vi er heldige at arbejde med familiedyr, og at vi stadig har vores indtægt«, udtaler en chefdyrlæge.

»Direkte afledte konsekvenser kan vist begrænses til psykisk pres på personalet«, udtaler en ansat dyrlæge.

En anden ansat dyrlæge ser noget mere alvorligt på psykisk pres på personalet. »Psykisk pres medfører stress hos personalet og dermed øges risikoen for udbrændthed. En stor bekymring, som er dukket op hos mig, er den stress, vi har været igennem i forhold til alternative vagtplaner«, fortæller en tredje ansat dyrlæge. »På min arbejdsplads har vi haft lige så travlt, som vi plejer, men været på nedsat bemanding i tre måneder. Det syntes jeg godt kunne mærkes, også på hjemmefronten, hvor jeg hele foråret havde et barn hjemme, samtidig med et fuldtidsjob«, siger hun videre.

»Den største konsekvens for mig har absolut været det ekstraordinære arbejdspres. Jeg har været meget tæt på en stresssygemelding«, fortæller en fjerde ansat dyrlæge. »Der har generelt været en lidt dårlige stemning, da alle har været presset«, fortæller veterinærsygeplejersken og tilføjer: »Jeg fik stresssymptomer, der var lidt voldsomme, men der var ikke andet end at hænge i. Veterinærsygeplejersker og dyrlæger omkring mig går ned på stribe. Jeg kunne godt tænke mig at få en psykologs input til krisehåndtering og psykisk velbefindende i disse corona-tider«.

Christian Kolthoffs erfaring er, at corona-pandemien har givet et bedre sammenhold blandt personalet på klinikkerne, imod en fælles ydre fjende, men også en øget træthed grundet ændrede rutiner og ekstra arbejdsopgaver. Det er hans vurdering, at klinikkerne med en god ledelse har klaret sig bedst igennem corona-pandemien. Han karakteriserer en god ledelse ved at have medarbejdernes tillid, ved løbende at være i dialog med disse om eventuelle bekymringer og ved at have et velfunderet grundlag for beslutninger, som involverer medarbejdernes hverdag.

I forhold til de kollegaer i klinisk praksis, som bliver stressede og/eller forlader branchen, har Christian Kolthoff lagt et stort arbejde i at få kortlagt årsagerne. For såvel dyrlæger som veterinærsygeplejersker er dårlig løn og ledelse tungtvejende årsager, viser resultater af en undersøgelse, han har foretaget. I forhold til corona-pandemien og stress mener Christian Kolthoff ikke, at pandemien skal ses som den udløsende faktor. Han ser den snarere som det sidste nyk i en lang række af faktorer.

Afslutning

Af de ni stemmer fra smådyrspraksis, som er kommet til orde i denne artikel, finder kun to ikke den mentale belastning ved COVID-19-pandemien problematisk. To kollegaer har haft stresssymptomer og været tæt på sygemeldinger. I en branche, hvor man i forvejen bekymrer sig om udbrændthed og compassion fatigue, bør sådanne udmeldinger tages meget alvorligt. De læsere, som måtte have viden og evner til at løse dette, opfordres hermed til at trække i arbejdstøjet.