Mangeartede konsekvenser af COVID-19 for livet på universiteterne

Corona Covid-19 har vendt op og ned på arbejds- og studielivet for mange, også på de danske universiteter. DVT har talt med en professor, en forsker, en forsøgsdyrsveterinær og en veterinærstuderende om, hvordan karantænen har påvirket deres dagligdag, og hvilke konsekvenser de forventer, at det får for dem fremover.

DSC 6919 © Pia Rindom
Interview

COVID-19 har lammet samfundet, og heller ikke universiteterne er gået ram forbi. Her har hjemsendelsen af studerende og personale påvirket såvel undervisningen som forskningen.

En dør er åbnet til veterinærstudiet, således at de studerende på sidste år nu igen får adgang til laboratorier og hospitaler, og de kan få afsluttet deres uddannelse. Og også forskningen har fået lov gradvist at åbne igen. Men med genåbningen bliver der formentlig et stort efterslæb, som studerende, undervisere og forskere skal forsøge at indhente. Men hvordan ser en veterinærstuderende og tre universitetsansatte dyrlæger på den sag?

Online-undervisning, men uden kliniske øvelser

Dyrlæge, ph.d., europæisk specialist (diplomate) i stordyrskirurgi og professor i stordyrskirurgi på KU SUND Stine Jacobsen fortæller, at den teoretiske undervisning i stort omfang under nedlukningen har kunnet gennemføres online via Zoom og Teams:

- De forskellige online platforme har blandt andet gjort det muligt at holde seminarer og workshops med mindre grupper af studerende, idet det er muligt at lave skærmdeling og vise hinanden dokumenter, røntgenbilleder, fotos mv., som man så kan diskutere med de studerende online. På den måde har coronasituationen bragt noget positivt med sig, idet vi undervisere har måttet tage en masse teknologi i anvendelse og eksperimentere med det - og derved fundet ud af, hvad der virker, og hvad der virker mindre godt.

Faktisk forudsiger Stine Jacobsen, at flere undervisere fremover vil anvende e-læring i større omfang, end de hidtil har gjort. Hun har selv holdt både online bachelorprojekt- og specialevejledning, seminarer og case-diskussioner med sine tolv heste-differentieringsstuderende og realtime-online forelæsning for en hel årgang af over hundrede veterinær studerende. Det har fungeret bedre end forventet, selvom hun dog har savnet den direkte interaktion med de studerende.

Den praktiske undervisning i de kliniske fag har derimod ikke kunnet gennemføres, og Stine Jacobsen forudsiger et kæmpe efterslæb efter genåbningen:

- Siden statsministeren varslede nedlukning den 12. marts, har der ikke været adgang for de studerende på hospitalet i Taastrup. Det betyder, at både vores bachelorstuderende på de propædeutiske kurser i undersøgelsesmetodik og håndtering af dyr, vores kandidatstuderende på klinikrotationerne hest- og produktionsdyr og rotationen i akutmedicin samt vores heste-differentieringskursus har været lukket ned i perioden. Samlet set er der således flere hundrede studerende, der ikke har modtaget den hands-on undervisning, de normalt ville få.

Den praktiske undervisning kan ikke erstattes af teoretisk undervisning, og derfor er det Stine Jacobsen og kollegaers ambition, at alle de studerende skal have den praktiske undervisning, men at det også bliver en stor udfordring at gennemføre:

- Visse af kurserne kan afvikles som weekendundervisning, ligesom undervisning i sommerferien kan blive en mulighed. Den slags kræver en hel del, bl.a. vil det kræve, at vi får lov til at afvige fra de almindelige ferieregler, idet nogle ansatte måske ikke vil kunne holde sommerferie, hvis der skal undervises mange hold studerende. Da holdstørrelserne i klinikken allerede er noget over det ønskelige, ser vi det ikke umiddelbart som en løsning at øge holdstørrelsen.

Eksperimentel og klinisk forskning er sat på standby

Nedlukningen har ramt forskningen landet over, hvor den eksperimentelle del er sat på standby under nedlukningen. Sigríður Olga Magnúsdóttir er tilsynsførende dyrlæge på Aalborg Universitetshospital, som blandt andet driver dyrestalde på Aalborg Universitet, og hun forklarer her om situationen i Aalborg:

- Ingen nye forsøg kan startes op, og der kan ikke købes dyr ind, før vi har fået grønt lys fra forskningschefen om at åbne op igen.

Lidt som held i uheld var det primært udenlandske forskere, der i marts og april skulle have udført dyreforsøg på Aalborg Universitetshospital, og de afbestilte allerede i februar deres forsøgsdyr som følge af coronasituationen:

- Vi havde derfor heldigvis kun få grise, som var i forsøg, og disse forsøg blev afviklet på forsvarlig vis og efter gældende regler i ugen efter nedlukningen. I vores gnaver-afsnit var der en del igangværende forsøg, som kunne afsluttes i ugen efter nedlukningen.

Hos Stine Jacobsen har nedlukningen af KU SUND også betydet, at der ikke kan indsamles data i de kliniske forsøg:

- Da både videnskabeligt personale, post docs, ph.d.-studerende og specialestuderende blev hjemsendt, var det ikke muligt at afslutte igangværende dataindsamling. Dette har særligt alvorlige konsekvenser for dem, der har en tidsbegrænset periode til deres forskning, eksempelvis specialestuderende og ph.d.-studerende, eller for dem, hvor forskningsbevillingerne bliver afsluttet i indeværende år.

Dyrlæge, ph.d. Stine Hasselholt er adjunkt ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i betydningen af et bestemt gen for de patologiske forandringer ved amyotrofisk lateral sclerose (ALS) hos mennesker. Den dyreeksperimentelle del var dog allerede overstået inden nedlukningen:

- Modsat en del af mine kolleger har jeg været utrolig heldig. Mit forskningsprojekt er nu på analysestadiet, og jeg har data til flere måneders analysearbejde. Det er primært strukturelle og ultrastrukturelle analyser af motorcortex, jeg laver, suppleret med målinger af den basale elektriske aktivitet i regionen. Det kommer til at lyde lidt bagvendt, men COVID-19 har faktisk givet mig ro til arbejdet, og det er da en lille ting at være taknemmelig fo, med alt det dårlige, virusset bærer med sig.

Noget forskning kan udføres hjemmefra

Sigríður Olga Magnúsdóttir er også hjemsendt, men skal møde ind, hvis der er brug for en dyrlæge til at se til forsøgsdyrene. Hjemmearbejdet har været en udfordring for hende:
- Jeg har tre børn, og da hjemmeundervisning skal passes ind med skype-møder og telefonopkald har det ikke altid været ren råhygge. Jeg har dog brugt aftenerne på at komme til bunds i det kæmpe bjerg af papirarbejde, som altid hænger over hovedet på en forsøgsdyrsveterinær.

Sigríður Olga Magnúsdóttir pointerer også, at hun har haft mulighed for at læse op på faglige emner, da hun ikke har skullet hjælpe til ved operationer og bedøvelse af forsøgsdyr, og fordi mailboksen ikke har været overfyldt, mens alt har været lukket ned. Hun savner dog arbejdet med dyrene frem for al computer-arbejdet.

Stine Hasselholt er også rykket hjem, hvor hun ligeledes holder virtuelle møder med kollegaer og forsøger så godt, det er muligt, at fjernvejlede sine studerende. Dog savner hun den daglige kontakt, da det giver hende en bedre føling med, hvordan de studerende har det. Stine Hasselholt klager dog ikke, da hun som nævnt har kunnet tage sin forskning med sig hjem:

- Jeg er afhængig af en ekstern skærm for at kunne studere billederne af hjernevævet, og heldigvis fik jeg taget min computerskærm med under armen, da Aarhus Universitet lukkede ned, og så har jeg ellers lavet et felt- kontor hjemme i køkkenet.

Også Stine Jacobsen peger på, at hjemsendelsen har haft visse positive aspekter, blandt andet gennem analyse og publicering af data:

- Mange kliniske forskere har en hektisk dagligdag med patientarbejde, vagt og klinisk undervisning, hvor det er svært at finde tid til at lave skrivebordsdelen af deres forskning. For dem har nedlukning haft den positive effekt, at der er blevet frigivet lidt tid til disse aktiviteter.

I Stine Jacobsens egen gruppe af stordyrskirurger holder de hver fredag et online-fællesmøde, og hun kan berette, at hver uge kan en eller flere kollegaer fortælle om videnskabelige manuskripter, de har fået skrevet færdig, indsendt eller antaget i videnskabelige tidsskrifter. På den måde har nedlukningen været en kærkommen mulighed for at arbejde med databehandling og artikelskriveri.

Genåbning af forskningen

I ugen efter påske blev det offentliggjort, at forsøgslaboratorier på sygehuse og universiteter snart vil få lov at åbne delvist op igen. Sigríður Olga Magnúsdóttir forudsiger derfor, at mange forskere i Aalborg gerne vil i gang med deres dyreforsøg igen, og at det kun kan gå for langsomt for dem:

- Jeg forstår dem godt, og forhåbentligt sker der snart noget. Det er et ønske fra myndighederne, at genåbningen skal være ensartet og ske efter samme retningslinjer. Så lige nu afventer vi videre instruks, om vi får lov til at åbne delvist op igen, og hvordan vi så skal gøre det. Det bliver sikkert med alle mulige restriktioner, men det må vi tage med, bare vi kommer i gang igen.

Stine Hasselholt har personligt taget konsekvensen af, at mange forskere i Aarhus har brug for at komme i gang igen med den praktiske forskning:

- I begyndelsen vil jeg give de af mine kollegaer, der er blevet påvirket mest af nedlukningen, mulighed for at komme tilbage på arbejde først, så de ikke bliver yderligere forsinkede. Så vil jeg glæde mig så meget desto mere til at se dem igen.

Udfordringerne er ikke kun arbejdet i laboratoriet i Aarhus, men noget så simpelt som kontorpladserne. Stine Hasselholt sidder på et 12-mandskontor, hvor der ikke er plads til at holde afstand. Hun ser også frem til, at landegrænserne på et tidspunkt åbner igen, så hun om nogle måneder kan komme til Lausanne for at træne i avanceret billedtagning. Men hvornår det kan lade sig gøre, ved hun endnu ikke.

Genåbningen af klinikken

For Stine Jacobsen er snarlig genåbning af klinikkerne på KU SUND nødvendigt, når så mange studerende senere skal igennem den praktiske kliniske undervisning:

- Begge dyrehospitaler på KU SUND har pt. lukket ned for elektivt arbejde, således at vi kun har modtaget akut syge dyr. Dette nødberedskab har været velfungerende, men det er selvfølgelig afgørende for os, at vi, så snart, som det bliver muligt, kan åbne klinikkerne også for elektive udredninger og behandlinger/operationer.

Stine Jacobsen pointerer, at dette netop er afgørende for at kunne sikre et passende og tilstrækkeligt patientmateriale til de studerende fremover. Hun tilføjer:

- Vi har meget loyale klienter, men det er klart, at ikke alle ønsker at vente i ugevis på en diagnostisk udredning eller en elektiv operation.