Selvom der i 2018 kun blev udført knap 71.000 kvæg (eksport og samhandel) – hvilket er langt færre end de 14 mio. levende svin, der årligt udføres fra Danmark – er der stor efterspørgsel i udlandet på oksekød, mejeriprodukter og avlsmateriale fra kvæg fra Danmark. Tilliden til dansk kvægproduktion har derfor en stor samfundsøkonomisk betydning for Danmark, og mange arbejdspladser er afhængige af, at den bevares.
Danmark er erklæret officielt fri for infektiøs bovin tracheitits (IBR), bluetongue, bovin tuberkulose og bovin brucellose af EU. Danmark er ligeledes af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) anerkendt som værende fri for mund- og klovesyge uden vaccination, og i 2011 anerkendt som et land med ubetydelig risiko for kogalskab (BSE).
På trods af at Danmark er fri for alvorlige kvægsygdomme, indføres der kvæg til Danmark fra andre EU-lande, hvor der fx forekommer IBR og BVD (bovin virus diarré). Bovin tuberkulose, bovin brucellose og enzootisk bovin leukose forekommer fortsat i flere EU-lande. Det første udbrud af lumpy skin disease i EU blev konstateret i Grækenland i 2015, og i 2016 blev Bulgarien ramt samt en række østeuropæiske lande. Det er derfor afgørende vigtigt, at dyrlæger håndterer sygdomsmistanker rigtigt, når en mistanke om en anmeldepligtig dyresygdom opstår.
Med kendskab til forekomsten af en given dyresygdom kan Fødevarevarestyrelsen iværksætte den relevante håndtering med henblik på at bekæmpe sygdommen. Samtidig sikres det på den måde, at certificeringen af eksporterede dyr og fødevarer indeholder de korrekte sundhedsgarantier – sundhedsgarantier, der til enhver tid er i overensstemmelse med virkeligheden.
Som bekendt fremgår de anmeldepligtige dyresygdomme af listebekendtgørelsen1. Anmeldepligten er ofte yderligere præciseret i de sygdomsspecifikke bekendtgørelser, hvor der bl.a. kan være beskrevet, hvilke kliniske tegn der skal give anledning til mistanke og dermed resultere i anmeldelse til Fødevarestyrelsen, og hvornår der kan ske afvigelser i forhold til de generelle procedurer for anmeldepligt.
De vigtigste anmeldepligtige kvægsygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning er mund- og klovesyge, BSE og bluetongue. Derudover er en række kvægsygdomme anmeldepligtige, fordi de er af væsentlig produktionsøkonomisk betydning, og/eller da frihed for sygdommen er et eksportkrav. Desuden er enkelte kvægsygdomme anmeldepligtige, fordi de er zoonoser, der udgør en smitterisiko for mennesker, såsom BSE, salmonellose og tuberkulose.
Anmeldepligtige kvægsygdomme
Mund- og klovesyge, BSE, bluetongue, IBR/IPV, lumpy skin disease, enzootisk bovin leukose, brucellose er liste 1-sygdomme. BVD og salmonellose er liste 2-sygdomme. BSE og salmonellose er beskrevet særligt nedenfor.
BSE »be aware«
Kogalskab (BSE) er en sygdom, der var stort fokus på fra 2000 til 2009, hvor epizootien var på sit højeste i hele EU, og hvor alle Danmarks tilfælde også blev konstateret. Det seneste danske tilfælde blev konstateret i 2009 i en mere end 14 år gammel ko.
BSE er en zoonose og kan smitte til mennesker via inficeret oksekød uden behandlingsmuligheder. I 2018 var der i EU fire konstaterede tilfælde af BSE, hvilket tyder på, at vi er ved epizootiens lange afslutningshale med få tilfælde årligt (2015: 5 tilfælde, 2016: 5 tilfælde og 2017: 6 tilfælde).
Danmark eksporterer oksekød til en lang række lande. Det gør vi bl.a. som følge af Danmarks gunstige BSE-status som et land med »ubetydelig risiko for BSE«. Denne status er bl.a. i fokus, når der er inspektioner fra interesserede importlande. Status bygger bl.a. på et overvågningsprogram, der begyndte tilbage i 2000, men som er reduceret flere gange siden i takt med vurderingen af risikoen i Danmark og EU. I takt med reduktion af bl.a. selvdøde og aflivede dyr bliver den kliniske overvågning af levende dyr mere og mere vigtig, idet alle dyr ikke automatisk undersøges, som tidligere.
Derfor skal der også her lyde en opfordring: »Be aware«, og husk BSE som en neurologisk differentialdiagnose hos kvæg, hvor det er relevant.
Ved BSE-mistanker sættes besætningen indledningsvist under offentligt tilsyn. Dette tilsyn indsnævres, når fødselskohorten er kendt til at omfatte fødselskohortedyr. Ved fødselskohorten
forstås de dyr, som er vokset op sammen med det mistænkte dyr i begges første leveår.
Salmonellose
Salmonellose er en sygdom, som forekommer relativt sjældent hos kvæg. Salmonellaforekomsten i kvægbesætninger er lav, og der kan være salmonella i en besætning, uden at dyrene bliver syge.
Dyr med kliniske symptomer på salmonellose skal undersøges af dyrlægen, der skal udtage det nødvendige materiale og indsende det til undersøgelse for salmonella. Hvis der påvises salmonellose – dvs. hvis det ud fra de foretagne undersøgelser vurderes, at salmonella er årsag til sygdommen, skal dyrlægen og laboratoriet meddele dette til Fødevarestyrelsen.
Når en besætning har salmonellose, bliver den sat under offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen. Det sker for at sikre mod smittespredning, både i forhold til andre besætninger og dyrearter, og i forhold til spredning til fersk kød på slagteriet. Der er bl.a. krav til gødningshåndtering i besætningen, og hvis der skal slagtes dyr fra disse besætninger, skal det ske ved særslagtning, for at sikre fødevaresikkerheden.
Hent filen til print her
1Bek nr. 532 af 25. maj 2018 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
