Annonce Banner Banner Banner

Dyrevelfærd ved transport af dyr

Dyretransport Flytning af dyr var det store tema, da Videncenter for Dyrevelfærd holdt sin årlige konference den 5. november på Aarhus Universitet. Emnet blev belyst fra flere forskellige vinkler, herunder velfærd ved transport til slagteriet.

20080813 120951 5 34Mb © Lars Gejl/Biofoto/Ritzau Scanpix
Referat

De fleste transportører overholder reglerne

Niels Arberg, Rigspolitiet, og Stig Jessen, Veterinærrejseholdet, fortalte om vejkontrollen, som er en indsats i samarbejde mellem politiet og Fødevarestyrelsen. Der udføres årligt ca. 900 kontroller fordelt på ca. 500 på grisetransporter, ca. 250 på kvægtransporter og ca. 25 på fjerkrætransporter - resten er fx heste, kalkuner, familiedyr osv.

Det er både transporter af erhvervsmæssig karakter og ikke-erhvervsmæssig karakter. Det er erfaringen, at der er mange borgere, der ikke er klar over, at de faktisk udøver transport af økonomisk virksomhed, og at det indebærer, at der er 288 regler, man skal forholde sig til. For private er der kun en, nemlig Dyreværnslovens §1.

For erhvervsmæssige dyretransporter kontrolleres både dokumenter, fx kompetencebeviser og logbøger, almindelige færdselsbestemmelser og kørehviletidsregler samt transportegnethed og krav til køretøjet og dyrenes ressourcer, fx vand og strøelse samt arealkrav.

Andelen af overtrædelser ligger på 100-150 af de ca. 900 årlige kontroller. Det er derfor hovedparten af de kontrollerede transporter, der opfylder reglerne. Langt de fleste overtrædelser på svineområdet er om dokumenter og forholdene på lastbilerne, fx om der er vand på, da grisene i mange tilfælde er synet af en embedsdyrlæge, før vejkontrollen finder sted.

En vigtig forskel på vejkontrollen og Fødevarestyrelsens kontrol på transportområdet er, at politiet kan begynde straffesager på stedet og i tilfælde af udenlandske chauffører tildele bødeforlæg og påbud om at afhjælpe overtrædelser direkte på stedet.

Udsætterdyrs tilstand forværres under transport

Mette S. Herskin, Aarhus Universitet, fortalte om transportegnethed og indledte sit oplæg med spørgsmålet, om udsættersøer og -køers tilstand forværres under transport til slagteriet? Udfordringen for udsætterdyrene er typisk, at der bliver færre og færre slagterier, der kan slagte dem, og derfor, at de transporteres over længere afstande.

Mette fremlagde resultaterne af et myndighedsprojekt, hvor både udsættersøer og -køers tilstand før og efter kommerciel transport til danske slagterier blev vurderet og sammenlignet. Projektet viste, at både udsættersøer og -køers kliniske tilstand blev forværret under transporten. Projektet fandt også, at forværringen af søernes tilstand var korreleret med vejrforholdene og varigheden af transporten – dette var ikke tilfældet for køerne i undersøgelsen.

Transporttid og lastetæthed for tyske slagtesvin

Michael Marahrens, Friedrich-Löffler Institut, fremlagde resultaterne af et tysk forskningsprojekt i anledning af et politisk ønske om at begrænse transporttiden for slagtesvin til 4 timer i Niedersachsen. Formålet med projektet var dels at undersøge, hvordan transporttiden og lastetætheden påvirker grisene om sommeren og vinteren, dels om slagtesvin udviser hvileadfærd under transporten. Forsøget inkluderede 12 transporter, hvor der blev foretaget en række målinger på slagtesvinene undervejs, herunder også adfærdsobservationer. Resultaterne tydede på, at en transporttid på 8 timer i sammenligning med 4 timer ikke gav anledning til en forøgelse af hverken fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner hos slagtesvin på ca. 125 kg.

Forsøget tydede også på, at en reduktion af lastetætheden på 20 % i forhold til den maksimalt tilladte lastetæthed i Tyskland på 180 kg/m², heller ikke gjorde nogen forskel, hverken i forhold til fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner. Michael Marahrens konkluderede, at resultaterne kan tyde på, at grisene havde nok plads ved lastetætheden på 180 kg/m².

Der fulgte en debat om resultaterne i forhold til danske forhold, hvor den maksimale lastetæthed følger Transportforordningens krav på maksimalt 235 kg/m², dvs. en markant højere lastetæthed end for slagtesvin i Tyskland.

Mht. til hvileadfærd viste forsøget, at liggeadfærd var mest udbredt mod slutningen af 8-timers-transporterne og ved pauser, men det var højest op til 30 % af dyrene, der lå ned. Siddeadfærd blev observeret for 25 % af dyrene, hvilket overraskede forskerne. Det blev fortolket som, at posituren letter vejrtrækningen og dermed grisens termoregulering og kan samtidig være grisens coping-strategi over for transportens accelerationer og vibrationer.

Endelig tydede resultaterne på, at grisenes respons på transporttiden og lastetætheden i forsøget afhang af vejrforholdene (sommer kontra vinter), men at effekten af forholdene under transporten var lav i sammenligning med forholdene under venteperioden på slagteriet, hvor grisenes fysiologiske stressrespons var højere.

Slagtekyllinger er følsomme over for vejrforholdene under transport

Vibe Pedersen Lund, Den Danske Dyrlægeforening, gav en indføring i udfordringerne omkring slagtekyllingers velfærd under transport. Der transporteres årligt over 100 millioner slagtekyllinger til danske slagterier, mens ca. 20 millioner eksporteres til slagtning i udlandet.

Internationalt er der forsket i dødelighed under transportprocessen siden 1990’erne og de senere år også i Danmark. Et myndighedsprojekt har vha. registerdata undersøgt risikofaktorer for højere dødelighed under transport af slagtekyllinger til danske slagterier. Resultaterne tydede på, at koldt (< 0°C) eller varmt vejr (> 15-20°C), afstanden fra besætningen til slagteriet (effekten afhang dog af temperaturen) og slagteriet, som kyllingerne blev transporteret til, var de mest betydningsfulde risikofaktorer. Generelt var undersøgte faktorer relaterede til transportprocessen mest betydningsfulde i sammenligning med kyllingernes sundhedstilstand og forhold under opdrætsperioden.