Annonce Banner Banner Banner

Tema: Transport af levende dyr

DDD: Viden er alfa og omega, når det gælder regler om transport af levende dyr

Dyretransport Dyrlægeforeningen anerkender, at der i husdyrholdet er et omfattende behov for transport af levende dyr både indenlandsk og over grænserne. Men det skal ske under de bedst mulige betingelser for dyret.

CB30357309 © Colourbox
Interview

Når dyr transporteres fra et sted til et andet – uanset om det er over kort eller lang afstand – er det en situation, hvor det enkelte dyr kan komme under betydelig stress, hvis ikke transporten gennemføres hensigtsmæssigt i forhold til dyrets behov. Derfor er det også utrolig vigtigt, at reglerne, der beskytter dyr under transport, er optimale og tilgodeser dyrene bedst muligt, siger Mette Gantzhorn, der er tovholder for DDDs ad hoc-gruppe om transport af dyr.

Ad hoc-gruppen er nedsat til at belyse og iværksætte initiativer, der kan lede til bedre velfærd for levende dyr under transport. Lige nu er det aktuelt, da transportforordningen står over for at skulle evalueres senest med udgangen af 2023.

Som en del af indsatsen har DDD rammesat 10 anbefalinger for transport af dyr, som er sendt til Fødevarestyrelsen.

- Vi håber, at anbefalingerne fra DDD kan være med til at øge det politiske fokus på dyrevelfærd under transport og medvirke til sikre optimale regler for transport af levende dyr.

Overordnet er det DDDs holdning, at levende dyr skal transporteres så lidt som muligt, og når det sker, skal det være under bedst mulige betingelser, siger Mette Gantzhorn.

Den Danske Dyrlægeforening er derfor ærgerlig over, at det hidtil ikke har været muligt at opnå politisk flertal i Europa-Parlamentet til en anbefaling om at indføre et generelt loft over transporttiden, hvilket har stor betydning for de mange dyr, der hver dag sendes ud på lange køreture i og uden for Europa.

- Det har længe været kendt, at langvarige dyretransporter i og uden for EU medfører store velfærdsmæssige risici for dyrene. Der er brug for mere ensartet kontrol og bedre kontrolmuligheder med transporter med levende dyr. DDD arbejder blandt andet for, at der kommer bedre muligheder for returkontrol med lange transporter af levende dyr, herunder særligt transporter til tredjelande, siger Mette Gantzhorn og tilføjer:

- Kontrollen bør generelt styrkes fx ved brug af GPS-data til efterfølgende verificering af, at transporterne er gennemført efter den plan, som de er forhåndsgodkendt til. Derudover mener DDD, det er problematisk, at transporttiden for sårbare dyr kan »nulstilles« ved ophold på fx samlesteder. Sådanne ophold bør tælle med i den samlede transporttid på en eller anden måde.

Brug for mere forskning

DDD mener også, at forskning på området bør prioriteres, så der sikres et validt grundlag for regler om transport af levende dyr.

- Alle dyrearter bør transporteres i forhold til dyreartsspecifikke behov. Det er derfor vigtigt, at der skabes evidens – fx i forhold til pladskrav for areal og frihøjde, luftcirkulation, hvor længe en hvileperiode skal være, for at være gavnlig og kompensere for stress og potentialet for skader i forbindelse med af- og pålæsning, siger Mette Gantzhorn og nævner, at Dyrlægeforeningen fx har presset på, for at der indføres faste minimumskrav for den indvendige højde ved transporter af grise ned til 26 kg, så de har muligheder for fysisk udfoldelse som at rejse sig og lægge sig undervejs, især på de lange transporter.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser også, at temperaturen inde hos grisene er et stort problem, fordi lastbilens termometre i højere grad viser temperaturen udenfor lastbilen.

- Det er nødvendigt at sikre en tilstrækkelig ventilation, så grisene kan komme af med varmen. Forskningsresultaterne understreger, at vi ved alt for lidt om de reelle forhold, når vi sender dyr ud på landevejen. Der er brug for mere viden. Vi forventer, at Fødevarestyrelsen vil bruge resultaterne herfra i det videre regelarbejde på området.

Fjerkræ er en overset dyregruppe

DDD presser også på for at skabe rimelige vilkår for transporter af slagtefjerkræ. Det handler blandt andet om reduktion af skader (vingebrud, benbrud mv.) og reduktion af fjerkrædødelighed i forbindelse med indfangning og transport af fjerkræ.

- Vi skal i første omgang finde ud af, hvad der er af oplysninger og data offentligt tilgængeligt om transportskader af fjerkræ, siger Mette Gantzhorn og understreger samtidig, at der transporteres langt flere fjerkræ end nogen andre dyrekategorier i Danmark.

- Alligevel ved vi reelt meget lidt om velfærden hos fjerkræ, når de transporteres. Der er meget stor fokus på transportegnethed og transportskader hos svin og kvæg - ikke så meget for fjerkræ. Det bør der laves om på.