Annonce Banner Banner Banner

Ny forskning skal vise, hvordan malkekøer og deres kalve kan gå sammen i længere tid

Forskning En tidlig adskillelse mellem malkekoen og dens kalv er et hyppigt debatemne og i modstrid med, hvordan mange forbrugere opfatter en dyrevenlig produktion. Danske og udenlandske forskere prøver derfor nu at udvikle systemer, hvor ko og kalv kan gå sammen i længere tid.

Shutterstock 1092619796 © Shutterstock
Indblik

Naturlighed for produktionsdyrene rangerer højt, når forbrugere og købere af mælk og mejeriprodukter bliver spurgt om deres forventninger til, hvordan produktionen af mælk foregår.

Og inden for temaet naturlighed prioriterer forbrugerne også altid højt, at dyrene har adgang til græs, og at kalven kan gå sammen med sin mor, koen.

Den tidlige adskillelse mellem ko og kalv, som de fleste mælkeproducenter praktiserer, er derfor tit en kilde til kritik og til debat om den måde, produktionen foregår på. Løsninger, som kan sikre kalven længere tid sammen med koen, er derfor efterspurgte.

På den baggrund har en gruppe forskere ved Aarhus Universitet i Foulum gjort status over den adfærdsmæssige betydning af ko-kalv-samspillet og peget på mulighederne i produktionssystemer, som sikrer kalven og koen en længerevarende kontakt (Jensen et al., 2019).

Praktisk og rationelt med hurtig adskillelse

På næsten alle moderne malkekvægbedrifter bliver kalven fjernet fra koen inden for det første døgn efter fødslen. På økologiske bedrifter sker det dog tidligst efter, at ko og kalv har haft mindst et døgn sammen.

De fleste mælkeproducenter fremhæver, at en tidlig adskillelse af ko og kalv er det mest skånsomme, fordi ko og kalv ikke når at udvikle stærke bindinger. En tidlig fjernelse af kalven betyder på den måde mindre stress, mindre brølen og mindre rastløshed hos ko og kalv, end når adskillelsen først sker senere, hvor de har knyttet stærke sociale bånd. Og det er helt i overensstemmelse med forskningen, som også viser, at jo længere tid, ko og kalv har gået sammen efter det første døgn, jo stærkere reagerer de, når de bliver adskilt.

Hos mælkeproducenten er en tidlig fjernelse af kalven også begrundet med en række praktiske problemstillinger med, at ko og kalv går sammen i moderne stalde.

Endelig er det også et argument for mælkeproducenten, at mængden af mælk til mejeriet bliver mindre, hvis kalven har fri adgang til at drikke koens mælk.

Positive virkninger af sen adskillelse

Men forskningen har også fundet en række positive virkninger af, at ko og kalv får en længere periode sammen. I forhold til tidlig adskillelse og opstaldning i enkeltboks betyder samvær med koen mere aktive kalve. Og samtidig udvikler kalve, som går sammen med koen i op til 14 dage, bedre sociale færdigheder.

Andre undersøgelser viser også, at kalve, som går hos koen op til fem uger, har bedre indlærings- og tilpasningsevne.

Endelig har forskerne vist, at kalve, som går sammen med koen, bliver mindre frygtsomme, og at kalve har en hurtigere optagelse af fast føde, når de går i selskab med andre.

De tidlige prægninger og de bedre sociale færdigheder betyder mindre stress, når kalven som kvie eller ko senere i produktionslivet skifter socialt miljø i forbindelse med gruppeskift.

Nogle studier tyder direkte på, at kalve, som har gået længe hos koen, er bedre til at undgå aggressive konfrontationer med stærkere artsfæller. Det er blandt andet en fordel, når de som kvier bliver indsat i ko-gruppen i forbindelse med deres første kælvning.

De bedre indlæringsevner, som kalvene får ved at gå længere tid sammen med koen, kan også gøre det lettere for kalven at tilpasse sig de skiftende staldsystemer, som den skal navigere i undervejs fra kalv til kvie og malkeko.

Sådan foregår det i naturen

Interessen for naturlighed i produktionen gør det aktuelt at spørge, hvordan samspillet mellem ko og kalv er under helt naturlige forhold. 

Studier viser her, at koen typisk søger væk fra flokken, når hun skal kælve. Her kan der så uforstyrret ske den første binding mellem ko og kalv. Kalven gemmer sig de første fem til syv dage i vegetationen, mens koen med jævne mellemrum opsøger området, hvor kalven ligger, og lader den drikke mælk.

Fravænning kan ske lettere, hvis ko og kalv i forvejen er vant til at være adskilt en del af døgnet.

Den første leveuge indebærer derfor tæt kontakt og etablering af en stærk binding mellem ko og kalv, og først i den anden leveuge tager koen kalven med tilbage til flokken, hvor den bliver integreret. Her danner den så sociale bånd til de andre kalve, og den hviler og leger med dem, mens køerne græsser.

Mælkeindtag bliver højere

En tidlig fjernelse af kalven fra koen betyder, at mælkeproducenten kan dosere, hvor meget mælk kalven får, og eventuelt erstatte mælken med andre alternativer end koens egen mælk.

Går en kalv af stor race sammen med koen, drikker den op til 12-16 liter mælk om dagen, og det er betydeligt mere end de 6-10 liter, som den typisk får, når den opdrættes væk fra koen.

Store mængder mælk og høj tilvækst i den tidlige kalveperiode har i nogle studier medført en højere mælkeproduktion, når kviekalven senere bliver ko. Så måske kommer det ekstra mælk, kviekalven drikker, tilbage, hvis den senere bliver ko i besætningen.

Det ekstra mælkeforbrug, når kalven går sammen med koen, er modsat et dilemma for mælkeproducenten, som af hensyn til produktionsøkonomien ønsker at sælge og levere så meget mælk til mejeriet som muligt.

Hvordan kan det virke i praksis?

Umiddelbart er moderne kvægstalde ikke indrettet til, at kalvene går længere tid sammen med koen.

De løsninger, forskerne interesserer sig for, indebærer da heller ikke nødvendigvis, at kalven går hos koen hele døgnet. Undersøgelser tyder således på, at fordelene ved, at kalven går sammen med koen, også kan opnås, selv om kalven kun går sammen med koen halvdelen af døgnet.

Det åbner op for løsninger, hvor kalven fx går sammen med koen mellem aften- og morgenmalkning – og så er separeret fra koen i dagtimerne. Kalven kan så drikke frit af koens mælk om natten, og om dagen kan den eventuelt supplere med mælk fra en pattespand eller en sutteautomat.

Forskerne vurderer også, at fravænning kan ske lettere, hvis ko og kalv i forvejen er vant til at være adskilt en del af døgnet. 

Teknologiske løsninger skal hjælpe

De færreste kostalde er i dag indrettet til at køer og kalve kan gå sammen, men tænkes ko-kalv-samværet ind i fremtidige løsninger, vil automatiske låger kunne hjælpe med at styre, hvor ko og kalv kan gå sammen, og hvilke områder i stalden der er forbeholdt enten kalve eller køer.

Tilpasning af stalde, så de kan håndtere, at ko og kalv går sammen i en del af laktationen vil derfor kræve investeringer. Forskernes vurdering er imidlertid samlet, at en del af de investeringer kommer tilbage i form af dyr, som er bedre til at begå sig i moderne staldsystemer.

Forskerne mangler fortsat viden om, hvordan dyrenes velfærd er påvirket i et socialt miljø med køer og kalve, og herunder hvordan den for kalvens vedkommende adskiller sig fra gruppevis opstaldning sammen med andre kalve.

Også spørgsmålet om, hvordan eksempelvis halvdagskontakt kan praktiseres i malkekvægproduktionen, og hvordan det påvirker dyrevelfærden, kræver nærmere studier.