Annonce Banner Banner Banner

De gamle damer på Adelgaard

Malkekvæg Holdbarhed er en væsentlig egenskab hos malkekøer. Lang holdbarhed er godt for landmandens økonomi, miljøbelastningen og forbrugernes syn på mælkeproduktionen. DVT har været på besøg i en Jersey-besætning med en imponerende holdbarhed.

Stald

Den nye kostald på Adelgaard: 5-stjernet holdbarhed.

© Peter T. Thomsen
Interview

Der er i øjeblikket meget fokus på holdbarhed hos malkekøer. En Dansk Holsteinko slagtes i gennemsnit efter 2,7 laktationer med en livsydelse på 28.388 kg. energikorrigeret mælk (EKM). En gennemsnitlig Jersey-ko bliver lidt ældre og producerer en anelse mere mælk: 3,1 laktationer med en livsydelse på 28.689 kg. EKM.

En kos livsydelse bestemmes af to faktorer: Levetid efter første kælvning og den daglige mælkeydelse. Livsydelsen hænger derfor uløseligt sammen med køernes holdbarhed. En ko, som bliver gammel, vil alt andet lige producere mere mælk i sin levetid end en ko, som dør eller slagtes i en ung alder.

Økonomi, dyrevelfærd og miljø

Køernes holdbarhed har en væsentlig effekt på både landmandens økonomi, miljøbelastningen pr. kg. produceret mælk og koens velfærd. Lidt firkantet sagt medfører en kalv/kvie de første to år af sit liv kun omkostninger for landmanden. Indtil hun kælver første gang er der ingen indtægter – kun udgifter. Først når hun, omkring to år gammel, begynder at producere mælk, kommer der »penge i kassen«. Koen skal derfor producere mælk et godt stykke tid, før der samlet set er overskud for landmanden. Og jo længere tid, hun producerer mælk, jo flere produktive dage er der til at »betale« for de første to år uden mælkeproduktion.

Køer
Jersey-køerne på Adelgaard har det godt, lever længe og giver meget mælk.
© Peter T. Thomsen

Noget tilsvarende gør sig gældende for miljøbelastningen pr. kg. produceret mælk. Ved en længere holdbarhed, vil den mængde kvælstof, metan, CO2 mv., som kvien har udledt inden første kælvning, kunne fordeles på et større antal liter mælk. Resultatet er samlet set mindre miljøbelastning pr. liter mælk.

Endelig spiller dyrevelfærden også en rolle – ikke mindst i forbrugernes øjne. Forbrugerne opfatter det som noget positivt, at køerne har et langt liv. Mælkeproduktionen er i disse år under pres fra mange sider, og forbrugernes accept af mælkeproduktionen er vigtig. Også i denne sammenhæng er lang holdbarhed en »god historie«.

På besøg hos Adelgaard Jersey

Adelgaard Jersey lidt uden for Skjern ejes af Gitte og Vagn Lindy Petersen. Der er i høj grad tale om et familieforetagende. Sønnerne Christian og Jens arbejder begge på gården. Døtrene Camilla og Signe har også en stor interesse for dyr og landbrug – Camilla er dyrlæge, og Signe er dyrepasser, og de tager begge aktivt del i arbejdet i forbindelse med dyrskuer, åbent landbrug mv. 

Gitte Og Vagn
Gitte og Vagn.
© Privat

Baggrunden for besøget i Skjern er, at Adelgaard Jersey i en årrække har været blandt de allerbedste danske besætninger i forhold til køernes livsydelse. Sidste år var den gennemsnitlige livsydelse på 51.619 kg. EKM – altså næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet – og de udsatte køer havde i gennemsnit malket i 4,7 år!

Den imponerende holdbarhed blandt køerne på Adelgaard illustreres måske allerbedst af denne historie: En gæst på gården var meget imponeret over en gammel ko, som havde givet over 100.000 kg. mælk, hvorefter Vagn spurgte: »Vil du så ikke gerne se hendes mor, som går lige herovre?«.

Og hvad er så hemmeligheden bag denne imponerende holdbarhed?

Indtil sidste sommer bestod besætningen af ca. 130 Jerseykøer, som var opstaldet i en »standard« løsdriftsstald fra 2002 med spalter, tre rækker sengebåse med madrasser og en traditionel malkestald. Antal køer pr. medarbejder var heller ikke væsentligt anderledes end gennemsnittet. Umiddelbart er der derfor ikke nogen iøjnefaldende forklaring på den imponerende holdbarhed i besætningen.

Ny stald

Sidst på sommeren 2018 blev en ny kostald med plads til ca. 300 køer taget i brug. Den nye stald er med fast gulv, sengebåse i to rækker med sand og malkekarussel. Stalden er indrettet med fokus på optimal kotrafik og -komfort – dvs. brede gange, mange tværgange, nem adgang til vand og foder. Der er desuden sørget for en »velfærdsafdeling« med skånehold, sygebokse og kælvningsbokse – alle med dybstrøelse.

En del af boksene er designet, så de nemt kan omdannes fra fælles- til enkeltbokse; herved sikres det, at den enkelte kos behov kan tilgodeses på den bedst mulige måde.

I forbindelse med opsamlingspladsen er der etableret et område til klovbehandling. En permanent klovbeskæringsboks sikrer, at manglende behandlingsfaciliteter ikke kan bruges som undskyldning for ikke at behandle en halt ko.

Ikke brug for undskyldninger

Undskyldninger for manglende behandlinger af syge dyr er nu ikke noget, som bliver brugt på Adelgaard. Tværtimod! Den generelle forekomst af sygdomme blandt Adelgaards køer er lav – ca. 0,1 yverbetændelse pr. årsko de sidste to år og et celletal pænt under 200.000. Samtidig er dødeligheden lav blandt såvel køer som kalve: 2,7 procent døde køer – i runde tal det halve af landsgennemsnittet. 

Sygeboks
Velindrettede og fleksible sygebokse med mulighed for malkning og nem håndtering af køerne. Boksene er helt bevidst placeret et sted i stalden, hvor man kommer forbi mange gange om dagen.
© Peter T. Thomsen

Alligevel ærgrer det Vagn hver gang, der er en syg ko eller en død kalv. Måske er det faktisk i denne ærgrelse, at man skal finde en del af forklaringen på den imponerende holdbarhed i besætningen. Her betyder det enkelte dyr nemlig noget. Der bliver ikke taget let på »en enkelt syg kalv«. Denne omsorg for det enkelte dyr er meget tydelig og betyder da også, at Vagn ofte lige er en tur i stalden i løbet af natten for at se til en syg kalv eller en ko, som nok snart skal kælve. Syge dyr bliver opdaget tidligt i forløbet og behandlet hurtigt og konsekvent. Velfærdsafdelingen bliver brugt aktivt til at aflaste køer med særlige behov – også selvom det skulle medføre lidt ekstra arbejde eller besvær.

Øje for det enkelte dyr

Dette fokus på det enkelte dyr hænger muligvis sammen med den store interesse for dyrskuer på Adelgaard. Adelgaard har i mange år været en af landets bedste Jerseyudstillere. Sidste år opnåede de fx den ærefulde titel som »master breeder« på landsskuet i Herning som anerkendelse af, at Adelgaard var den Jerseybesætning, som overordnet set havde klaret sig bedst på landsskuet.

Et bachelorprojekt fra Aarhus Universitet viste for nogle år siden, at danske besætninger, som udstiller køer på dyrskuer, overordnet set havde højere mælkeydelse og lavere kodødelighed sammenlignet med besætninger, som ikke udstiller. En del af forklaringen kunne være, at man i udstillingsbesætninger måske har mere fokus på det enkelte dyr.

Ro, renlighed og regelmæssighed

Når man besøger Adelgaard, finder man hurtigt ud af, at ro, renlighed og regelmæssighed er nøgleord for besætningen. Først roen: Når man kommer ind i stalden med næsten 300 køer, mærker man med det samme, hvor stille og roligt der er. Køerne ligger i sengebåsene, æder eller bevæger sig roligt rundt. Alt sammen uden stress eller uro. Lydniveauet er så lavt, at man helt automatisk selv sænker stemmen! 

Ro, renlighed og regelmæssighed er nøgleord for besætningen.

Renligheden er også i top. Her er det eksempelvis en selvfølge, at alle – besøgende og medarbejdere – vasker støvler, når man forlader et areal med gødning på gulvet. Sådan er det ikke i alle besætninger.

Regelmæssigheden kommer til udtryk i form af et konstant fokus på dyrene. Det er køerne, som er i centrum her, og man går gerne 50 skridt ekstra for at tilse en syg kalv en ekstra gang. Desuden er opgaverne klart fordelt: Alle på Adelgaard ved, hvad deres opgave er, og det er med til at sikre, at dyrene blive passet, plejet og overvåget på den bedst mulige måde.

Ingen hokus pokus

Konklusionen må være, at der nok ikke er noget »hokus pokus« bag de mange gamle damer på Adelgaard. Ja, vel har de en helt ny og velindrettet stald, men de mange imponerende resultater er faktisk opnået i den gamle stald, som var »fuldstændig standard«!

Det bliver spændende at se, om den nye stald kommer til at betyde, at det kommer til at gå endnu bedre i fremtiden. Vagn kan allerede nu mærke, at dyrlægen er en endnu sjældnere gæst på Adelgaard end tidligere. Der er dog ingen tvivl om, at den imponerende flotte holdbarhed blandt køerne på Adelgaard i første række skyldes de mennesker, som passer køerne. Rettidig omhu og godt landmandsskab betaler sig!