Annonce Banner Banner Banner

Er den klimavenlige ko en realistisk vision?

Malkekvæg Produktion af mælk og kød belaster klimaet, men de senere års forskning viser gode muligheder for at sænke køernes klimaaftryk. Det kan ske gennem ændret fodring og gennem avl. Og så bidrager færre sygdomme og længere levetid hos malkekøer også til et lavere klimaaftryk.

Michael Bothager Ritzau Scanpix © Michael Bothager/Ritzau Scanpix
Indblik

Køer udleder masser af metan, og der bliver brugt store arealer til produktion af foder. Det er de to tungeste poster i malkekøernes klimaregnskab.

Så om koen nogen sinde bliver egentlig klimavenlig, er et emne til løbende diskussion. Men at der er viden nok, til at den kan blive mere klimavenlig, end den er i dag, er der ingen tvivl om.

Metan er den største synder

Cirka halvdelen af kvægs klimabelastning kan relateres til køernes udskillelse af metan (bøvser), som produceres i vommen (se figur 1). Forståelse af mekanismerne bag denne udledning og tiltag, der kan sænke metanproduktionen hos køerne, har derfor været - og er stadig - genstand for et stort antal forskningsprojekter.

Forskningen har især fokus på, hvordan ændret fodring og brug af foderadditiver kan reducere produktionen af metan i vommen. Der gennemføres også et stort antal projekter om fremavl af køer, som udskiller mindre metan.

Figur 1. Mælkens klimaaftryk fordelt på forskellige poster. (Kilde: LandbrugsInfo, 2024).

Ændret fodring kan sænke metan

Aarhus Universitet (AU) i Foulum er førende inden for forskningen i malkekøers udskillelse af metan, og universitetet har identificeret en række muligheder for at reducere køernes produktion af metan gennem ændret fodring.

I en omfattende gennemgang og litteraturundersøgelse (Kjeldsen et al., 2022) identificerer forskerne især fire lovende fodertilsætninger/fodermidler, som reducerer køernes udskillelse af metan. Disse inkluderer foderadditivet 3-NOP (Bovaer), nitrat (Silvair), tangarten Asparagopsis og et øget indhold af fedtsyrer i foderet.

Det mest lovende gennembrud til at dæmpe metan fra koens vom er foderadditivet Bovaer, som er udviklet af det hollandske firma DSM.

Stoffet har den kemiske betegnelse 3-NOP og virker i koens vom ved at hæmme enzymer i de processer, metanogener (arkæer) gennemfører i vommen, og som omdanner brint og CO2 til metan og vand.

Bovaer er godkendt af EU i 2022 som foderadditiv og skal blandes i køernes foder i meget små mængder (60 mg/kilo tørstof). Det sker typisk som en komponent i en mineralblanding.  

Bovaer sænker udledningen af metan fra køerne i niveauet 30 procent ved den nævnte dosering. Højere dosis vil sænke foderoptagelsen, viser flere forsøg.

Umiddelbart er der ikke incitament til at udnytte Bovaer i fodringen af malkekvæg, da det er dyrt at tilsætte, og der ikke er en tilsvarende økonomisk værdi for kvægbrugeren i at sænke produktionen af metan.

Ifølge AU mangler der også stadig undersøgelser af, om tilsætningsstoffet kan påvirke dyrenes velfærd.

Ifølge AU mangler der også stadig undersøgelser af, om tilsætningsstoffet kan påvirke dyrenes velfærd. Forsøg med højere doser end de anbefalede 60 mg per kilo tørstof har således vist lavere foderoptagelse. Muligvis på grund af en højere koncentration af brint i vommen.

Nitrat opsluger brint i vommen

Det er veldokumenteret, at nitrat dæmper udledningen af metan ved at sænke mængden af overskydende brint i vommen. Det sker under en proces, hvor nitrat bliver omdannet til ammoniak.

Aarhus Universitet (2024) anbefaler en dosis af nitrat på op til 10 gram per kilo fodertørstof. Dette niveau kan sænke udledningen af metan fra koens vom med op til 10 procent. Dog kan højere mængder nitrat i foderet medføre lavere foderoptagelse og potentielt påvirke methæmoglobin og ilttransporten i blodet negativt.

Nitrat som fodermiddel er tilgængeligt på markedet og kræver ikke yderligere godkendelser fra EU. Derfor er tilsætning af nitrat eller valg af nitratholdige fodermidler et virkemiddel, der er umiddelbart tilgængeligt. I Danmark markedsføres nitrat i fodermidlet Silvair.

Pænt potentiale i flere fedtsyrer

Ekstra fedtsyrer i foderrationen resulterer i mindre forgæring af kulhydrater i vommen, hvilket fører til en mindre produktion af brint og metan. Ifølge vurderinger fra Aarhus Universitet (2024) reduceres udledningen af metan med fire procent for hver ekstra 10 gram fedtsyrer per kilo tørstof i rationen.

Dette betyder, at mange besætninger har et umiddelbart potentiale til at sænke udledningen af metan – fx ved at øge niveauet af fedtsyrer i rationen fra 25 til 35 gram fedtsyrer per kilo tørstof.

AU anbefaler brug af danske fedtkilder, som for eksempel rapskager eller -frø, da importerede fedtkilder som fx palmefedt belaster CO2 i forhold til produktion og transport.

Tang, alger og urter mangler gennembrud

Især tang af arten Asparagopsis Taxiformis, som er en rødalge, har bevågenhed som et virkemiddel, der tilsat foderet kan sænke udledningen af metan.

Tangarten viser stor effekt i laboratorieforsøg, men mangler fortsat at blive grundigt belyst i forsøg med malkekøer. Her er det især forhold som køernes foderoptagelse og risiko for eventuel overførsel af bromoform til mælken, der kræver yderligere undersøgelser.

For både tang og nitrat kender man heller ikke langtidseffekterne af brugen – herunder mulige konsekvenser på dyrevelfærden, lyder det fra AU.

Ud over tang forskes der verden over i en lang række forskellige fodermidler og additiver, som kan få vommens mikrober til at producere mindre metan. Det gælder fx tilsætninger som urter, alger, tanniner, insektmel, hvidløg, flavonoider, probiotika mv. Det generelle billede for en række af de muligheder er, at der stadig mangler undersøgelse af flere aspekter.  

Græs med sukker dæmper metan

Hollandske forsøg fra universitet i Wageningen har i 2020 og 2021 vist, at køer på græs udskiller mindre metan – især i den tidlige del af græsningssæsonen (Kooning et al., 2022), og disse forsøg er i 2023 blevet efterprøvet af SEGES under danske forhold.

Køer på græs udskiller mindre metan.

Her viser resultaterne, som blev præsenteret på Kvægkongressen 2024 (SEGES, 2024), lignende udslag som i de hollandske forsøg. Og i perioden i maj-juni, hvor indholdet af sukker i græsset er højt, sker der en reduktion af køernes udskillelse af metan i niveauet 10-20 procent. Fordelt over køernes årsration kan det ifølge SEGES sænke metan fra køer på græs med cirka tre procent per årsko.

I det danske forsøg, som foregik i fire økologiske besætninger, var køerne kun på græs en del af døgnet. SEGES vurderer derfor, at døgnafgræsning måske kan fordoble reduktionen og betyde en årsreduktion i køernes udskillelse af metan på seks procent.

SEGES har ikke kortlagt den endelige forklaring på, at græs sænker metan, men faktorer som lavere indhold af NDF i rationen, lavere pH i vommen, indhold af umættede fedtsyrer og nitrat i græsset indgår i overvejelserne.

Metan har interessant genetisk variation

Ifølge »Virkemiddelkatalog til sænkning af klimagasser fra landbruget« er der gode muligheder for at sænke udskillelsen af metan fra malkekøer gennem avl (Villumsen, 2023).

Potentialet i avl efter malkekøer med udskillelse af metan er højt, og AU vurderer. at avl efter egenskaben kan give en avlsfremgang på en procent per år. 

Den mest effektive metode til at avle for mindre metan er at selektere direkte efter reduceret produceret metan per kilo mælk og kød. Og det er muligt, da malkekøers metanproduktion per kilo mælk er arvelig og har en arvbarhed i niveauet 0,2.

Køer, der udskiller mindre metan, er ofte mere effektive til at konvertere foder til mælk og vækst. Mindre metantab betyder mere tilgængelig energi i kroppen til at støtte metaboliske processer, hvilket kan resultere i øget mælkeproduktion. (FOTO JACOB EHRBAHN/RITZAU SCANPIX)

Selektion af malkekøer efter mindre udskillelse af metan kan også ske indirekte ved at selektere på egenskaber, som har genetisk korrelation til udskillelse af metan. Dette gælder fx fodereffektivitet og mælkeydelse.

Køer, som udskiller mindre metan, er typisk mere effektive til at omsætte foder til mælk og tilvækst. Dette skyldes, at et mindre tab af metan betyder mere energi tilbage i kroppen til at understøtte metaboliske processer – herunder øget mælkeproduktion.

Avl kræver mange data

Inkludering af metanudskillelse i avlen kræver store mængder data fra mange køer, og derfor satser AU sammen med blandt andet kvægavlsforeningen VikingGenetics på at måle metanudskillelsen fra køer under malkning i malkerobotter.

Et igangværende projekt måler således individuel udledning af metan fra flere end 10.000 køer under malkning i malkerobot. Ifølge parterne har projektet potentiale til at reducere udledningen af metan fra malkekøer med 20 procent frem mod 2050 (Aarhus Universitet, 2022).

Metanmålinger på et stort antal malkekøer skal bruges til at udvikle en database, der sammen med afstamnings- og DNA-informationer kan danne grundlag for genomiske modeller, som rangerer malkekøer efter deres produktion af metan.

For at mindske metanudledning er der også stor interesse for at udvikle metoder til måling af malkekøers fodereffektivitet. Herunder er der ifølge Villumsen (2023) et interessant potentiale i at udnytte data fra 3D-kamaraer opsat over foderbordet, som kan måle foderoptagelse på enkeltkøer i private besætninger. Data fra disse kameraer kan sandsynligvis anvendes i avlsværdivurderingen i fremtiden.

For at udnytte den genetiske variation i metanudskillelse direkte i avlsarbejdet skal egenskaben tillægges en økonomisk vægt og inkluderes i det økonomiske avlsindeks (NTM).

Sundere køer betyder mindre metan

Ud over fodring og genetik kan et godt management, som resulterer i sunde og mere holdbare køer, også bidrage til at reducere klimabelastningen. Dette viser beregninger fra AU baseret på modellen SimHerd (Thorup et al., 2023).

Her har forskerne simuleret forskellige strategier, og hvordan en høj sundhed og en høj reproduktionseffektivitet kan sænke udskiftningen og behovet for opdræt. De regnede blandet andet på, hvor meget en sænkning af klov- og benlidelser med 10 procent, yverbetændelse med 15 procent og en insemineringsprocent på 85 procent påvirker udslippet af metan i forhold til en standardsituation.

Beregningerne viser en reduktion i metan på op til fire procent – primært på grund af mindre foderforbrug. Det er ganske vist mindre end de ovennævnte effekter af fodring og avl, men indsatserne har til gengæld den fordel, at de umiddelbart er økonomisk attraktive på grund af tunge, afledte positive effekter.  

Fortsat mange initiativer mod metan

Muligheden for at præge vommens mikrobiom i retning af en vomflora, som udskiller mindre metan, har stor bevågenhed. Et af initiativerne er at præge vombiomet gennem vompodning hos den spæde kalv. Målet er så, at en mindre metanproducerende vomflora holder ved gennem opvæksten og resulterer i køer, som udskiller mindre metan.

Også vaccination af køer har bevågenhed. Målet er her at vaccinere køerne mod de mikroorganismer, som producerer metan i vommen. Ved at trigge køernes immunsystem er teorien, at generere forbindelser, som via køernes spyt kan undertrykke vækst og funktion af de metanproducerende mikrober i vommen (Baca-Gonzales et al. 2020).  

Metoder med opsamling af metan i stalde er dog teknologisk vanskelige.

De fleste forskningsprojekter søger tilbage mod kilden til metan og på at dæmpe produktionen i vommen. Men også opsamling af metan, efter det er udskilt fra koen, har bevågenhed i forskningen.

Metoder med opsamling af metan i stalde er dog teknologisk vanskelige og har ikke fået sikre gennembrud endnu.

Under danske forhold tester SEGES for tiden mulighederne for at opsamle metan fra køerne, når de ligger i sengebåsen (Freudendal, 2024). Det sker ved at indrette et såkaldt »metanhus« i fronten af sengebåsen. Projektet arbejder aktuelt med at raffinere opsamlingen og med at udvikle selve metoden, der fanger og nedbryder metanen.