Tema: Efter- og videreuddannelse

Efteruddannelse i smådyrspraksis - interview med 3 mastere

9897?.Name Europæisk kvalitetsstempel: Masteruddannelsens fagdyrlægeforløb er akkrediteret efter den nye VetCEE-akkreditering fra European Coordinating Committee on Veterinary Training (ECCVT). Læs mere om masteruddannelsen på cacs.ku.dk.

MH Q6Q1424 © Morten Holtum
Interview

Der findes i skrivende stund 21 dyrlæger, som har titlen master of companion animal science. Bag titlen gemmer sig i alt 4 års efteruddannelse. De to første år udgøres af en fagdyrlægeuddannelse, som er en allround uddannelse inden for mindre husdyr – og de sidste to år består i en specialisering inden for enten kirurgi eller intern medicin. Der er flere mastere under uddannelse med specialisering inden for onkologi, og fra 2019 bliver det også muligt at uddanne sig til master i dermatologi, oftalmologi og exotics.

Masteruddannelsen er blevet til i et samarbejde imellem KU SUND og Den Danske Dyrlægeforening, hvilket er sket på basis af medlemmernes ønsker til efteruddannelse. Blandt andet blev der efterlyst mere sammenhængende forløb inden for enkelte specialer. DVT har talt med to mastere og en masterstuderende om deres udbytte af uddannelsen.

Hvorfor valgte du at tage fagdyrlæge- og masteruddannelsen? Holdt du en pause imellem de to uddannelser?
Eva Aagaard Salling: Jeg syntes, masteruddannelsen lød spændende, og fagdyrlægeuddannelsen var en del af den. For mig var det også attraktivt at tage en efteruddannelse med en vis tyngde og ikke mindst at få papir på min uddannelse. Jeg overvejede at holde pause mellem de to uddannelser, men da kurserne kun udbydes hvert andet år, ville jeg ikke vente, ligesom jeg heller ikke tænkte, at jeg ville have bedre tid om to år.
Christina Hedal Gulløv: Den helt nye fagdyrlægeuddannelse som en del af en universitetsuddannelse tiltrak mig i høj grad, fordi jeg ynder at arbejde evidensbaseret. Derudover syntes jeg, at det var spændende at være på den første årgang, som gennemførte uddannelsen i et samlet forløb. Jeg har altid set det som en samlet uddannelse, som jeg gennemførte uden pause. 

- Med basis i den medicinske afdeling, qua min ph.d., syntes jeg, at det ville være spændende også at blive løftet fagligt inden for det kirurgiske felt, og derfor valgte jeg kirurgi-masteren. Sideløbende med den sidste del af masteren tog jeg også min uddannelse i veterinær kiropraktik, fordi jeg var meget nysgerrig efter at lære mere om denne behandlingsteknik og holistiske tilgang.

- Mine første 9 år som dyrlæge gik med at lære faget at kende, og jeg synes, jeg blev håndværker og »servicegris«. Da jeg påbegyndte min neurologiske ph.d. hos Mette Berendt og Merete Fredholm på KU SUND havde jeg aldrig drømt om, hvor meget det faglige løft og den evidensbaserede tilgang kunne betyde for mig i mit daglige virke: At arbejde med ekstra viden i bagagen gør bare noget helt andet for mine patienter, og det giver mig en meget stor glæde ved og taknemmelighed over at være dyrlæge.
Anders P. Jensen: Jeg gik og ventede lidt på, den nye fagdyrlægeuddannelse, som skulle være mere klinisk relevant. Fra min ansættelse i England havde jeg allerede nogle Improve International CPD-kurser, som jeg synes var rigtig gode og lærerige, dengang jeg var forholdsvist nyuddannet dyrlæge. Senere, hvor jeg begyndte at koncentrere mig primært om intern medicin, tog jeg ESAVS tre 14-dages moduler i intern medicin, som var baseret på den hollandske tilgang fra Utrecht. Jeg overvejede ikke at holde pause imellem de to uddannelser, da jeg forsat var videbegærlig.

Plusserne

Hvad vil du fremhæve som særlig godt ved de to uddannelser?
Eva Aagaard Salling: Det faglige niveau har været over alt forventning, og det skal forstås positivt. Hver gang jeg har været på kursus, er jeg blevet positivt overrasket over, at det både var så akademisk og videnskabeligt, samtidig med at det har været utrolig praksisrelevant. Alle deltagere på de kurser, jeg har taget, har også været på et højt fagligt niveau.
Christina Hedal Gulløv: Det bedste jeg har fået med fra masterforløbet er at forsøge at arbejde ud fra den nyeste og bedste viden – også inden for det kirurgiske felt. Der er ingen tvivl om, at min viden i høj grad blev opdateret inden for feltet. Jeg føler, at jeg har lært en masse, og undervisningsklimaet og underviserne var super skønne.
Anders P. Jensen: Jeg synes, det var virkelig gode internationale forelæsere, der underviste os, og kursusnoterne udgør nu en vigtig del af mit faglige bibliotek på computeren. Jeg har brugt og bruger det stadig rigtig meget. Det har været meget givende, og det var et stort privilegium at modtage al den information fra sådanne store faglige kapaciteter i en lille gruppe, hvor ingen havde paraderne oppe, og vi kunne spørge frit. Uddannelsen har givet mig et helt nyt fagligt grundlag, med den problemorienterede tilgang, ligesom jeg også er blevet teknisk dygtigere. Den kliniske log, som vi skulle føre, tvang mig også til at tænke over grundlaget for mine kliniske valg, ligesom jeg blev bedre til at få gennemført de anbefalede followups.

- Den evidensbaserede tilgang med afsæt i litteraturen, synes jeg også, er rigtig spændende, og jeg er blevet bedre til at være kritisk over for studierne. Jeg bruger litteraturen mere end nogensinde før.

Minusserne

Hvad vil du fremhæve som særlig dårligt ved de to uddannelser – hvis der var noget?
Eva Aagaard Salling: Jeg synes, kursusugerne er for lange. På fagdyrlægedelen er det 6 meget intensive dage i træk. Når man ikke er vant til at sidde på skolebænken og modtage hele tiden, har jeg følt, at jeg har fået max ud af de første 2-3 dage, og derefter har der simpelthen ikke været tilstrækkeligt med plads til resten. Selvfølgelig har jeg fået meget med hjem, men jeg ville hellere have haft to kursusmoduler på 3 dage frem for et på 6 dage.
Christina Hedal Gulløv: Fagdyrlægeuddannelsen var, som jeg forventede, men kirurgioverbygningen kunne have været mere hands-onorienteret, hvor man i højere grad bliver mødt på det niveau, man er på rent praktisk. Deltagerne på kurset havde meget forskellig baggrund: Der var folk med meget stor ortopædkirurgisk erfaring og andre med mere basal viden. Der var en del fokus på at kunne bruge uddannelsen som den teoretiske del af uddannelsen til specialdyrlæge, men det er jo ganske vanskeligt, når man ikke arbejder et sted, hvor man kan få sparring til svære kirurgiske cases, og på den måde få samlet sin case-log.
Anders P. Jensen: Der var næsten ikke noget dårligt, Nogle tidsdispositioner var jeg heller ikke helt enig i, men det var småting.

Adgangen til KU SUNDs databaser bortfalder, når uddannelsesforløbet er afsluttet – ser du det som et problem?
Eva Aagaard Salling: Jeg håber meget, at biblioteksadgangen kan bevares, for jeg bruger det næsten dagligt, og det vil klart være et tab i hverdagen, når eller hvis den forsvinder.
Christina Hedal Gulløv: Det er også et stort problem, at biblioteksadgangen er bortfaldet. Først lærer man eleverne en tilgang, som giver rigtig meget mening, og bagefter tager man muligheden fra dem ingen. Det er enormt frustrerende og burde laves om. Man burde have permanent adgang, når man har gennemført uddannelsen.
Anders P. Jensen: Anicura, Københavns Dyrehospital abonnerer på de relevante veterinære tidsskrifter, og så er der jo også flere og flere artikler med open acces, så for mig er det ikke noget problem.

Denne problemstilling har forfatteren også talt med de kursusansvarlige på KU SUND om. De oplyser, at de i flere år har arbejdet på, at de færdiguddannede mastere kan bevare deres biblioteksadgang. De er stødt på forhindringer, men kæmper fortsat for at få det til at lykkes.

Stor tilfredshed

Er dine forventninger blevet indfriet?

Eva Aagaard Salling: Ja, jeg har fået en masse konkret faglig viden, som er blevet opdateret og forbedret. Den kritiske tilgang til kilder og litteratur har også gjort en forskel. Naturligvis troede jeg ikke på alt, hvad jeg fandt på Google før, men nu har jeg fået en mere kritisk måde at søge viden samt læse kilderne på. Der har også været en masse handson og praksisrelevant viden, som jeg bruger til hverdag. 

Christina Hedal Gulløv: Ja - man kan måske undre sig over, hvorfor i alverden jeg har haft lyst til at investere så ekstremt meget tid i uddannelse, men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort fagligt! Den viden og tilgang, som man erhverver gennem uddannelsen, løfter ens daglige performance i en grad, som gør det rigtig sjovt at gå på arbejde.
Anders P. Jensen: Ja, helt sikkert, jeg synes jeg har rykket mig fagligt i forbindelse med min fagdyrlæge- og masteruddannelse. Vil du anbefale andre dyrlæger at tage de samme to uddannelser, som du selv har taget og hvorfor?
Eva Aagaard Salling: Ja, bestemt. Jeg har faktisk talt med en dyrlæge, som endte med at føle sig helt sikker på at skulle gå i gang, efter vedkommende havde talt med mig.
Christina Hedal Gulløv: Jeg kan til enhver tid anbefale andre masteruddannelsen i dens hele eller delvise form. Jeg vil bestemt heller ikke afvise, at jeg kunne finde på at tage yderligere uddannelse på KU i det regi. Jeg synes, det er et flot program, som det er lykkedes at få strikket sammen.
Anders P. Jensen: Ja, absolut. Jeg vil gerne slå et slag for fagdyrlægeuddannelsen, som giver en god bred basisefteruddannelse, og masteren, som giver mulighed for at specialisere sig her i Danmark. Med hensyn til at uddanne sig videre til specialdyrlæge er kravene så høje, at det kun er forbeholdt de få, og det er nok også sådan, det skal være.

Andre input

Har du yderligere erfaringer med din masteruddannelse, som du ønsker at dele med DVTs læsere?
Eva Aagaard Salling: Der står i kursusplanen, at man skal beregne 160 timers forberedelse og hjemmearbejde, men det rækker overhovedet ikke. Det kan man sagtens gange med 2.
Christina Hedal Gulløv: Jeg mener faktisk, at alle praktiserende dyrlæger burde være forpligtede til at efteruddanne sig på et vist niveau, for at kunne beholde autorisationen og muligheden for at praktisere. Vores grunduddannelse er hurtigt forældet, og verden ændrer sig hele tiden med ny viden og tilgange til opgaverne i vores jobs. Vi har ansvar for andres liv, og det forpligter.
Anders P. Jensen: Jeg kunne godt ønske mig, at der fremover bliver udbudt brushup-kurser på masterniveau inddelt efter emner som gastrointestinale, endokrine og respiratoriske lidelser mv.