I 2019 blev 300 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra rabiesmistænkte dyr. I langt de fleste tilfælde (87 %) var det bid fra dyr i udlandet.
SSIs rabies-opgørelse for 2019 viser, at hunde i 144 tilfælde (55 %) var årsag til mulig eksposition i udlandet. Derudover blev 58 personer muligvis eksponeret af aber og 47 af katte. Desuden blev to muligvis eksponeret af rotter, én af kanin, én af egern, én af flagermus, én af ræv og to af kamel-spyt.
I Danmark har man som regel kun risiko for at blive smittet med rabies, hvis man bliver bidt af en flagermus. Således var der sidste år 28 personer, der blev sat i profylaktisk behandling, efter de var blevet bidt af flagermus i Danmark.
Derudover blev 11 personer sat i behandling mod rabies efter at være bid fra hunde, oftest hvalpe, der har været ulovligt importeret fra udlandet - primært Østeuropa. SSI oplyser, at det er nyt, at mere end et enkelt tilfælde pr. år er anmeldt til SSI.
Rabies hos dyr
Rabies forårsages af virus fra familien lyssavirus og forårsages oftest af klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV type 1 og 2) - også kaldet flagermuserabies.
Ifølge SSI er klassisk rabies fortsat endemisk forekommende i dele af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa.
- Illegal import af kæledyr fra tredjeverdenslande til Europa udgør dog fortsat et problem, og der rapporteres jævnligt om tilfælde af rabies i hunde eller katte indført fra Nordafrika til det sydlige Europa, siger seniorforsker Thomas Bruun Rasmussen, SSI
Han oplyser, at der ikke har været importeret rabies til Danmark i mange år, men der er en øget risiko for det sker med illegal import fra bl.a. Østeuropa.
Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. Senest er klassisk rabies påvist i polarræve i 2018.
Hundebid er den hyppigste årsag til smitte
Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermuserabies, der anses for at værende endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Senest er EBLV type 1 påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV type 2 er påvist i en spytprøve fra vandflagermus i 2015.
SSI.dk oplyser, at på verdensplan er 95 % af alle humane rabiestilfælde relateret til hundebid, og af den grund er hundebid den hyppigste årsag til, at danske rejsende sættes i profylaktisk behandling. Flere personer er i de senere år blevet bidt af aber i udlandet, men aber udgør en lavere risiko for rabiessmitte end hunde.
Ved mistanke om rabies i dyr
Rabies er en anmeldepligtig sygdom - det vil sige, at dyrlæger skal kontakte Fødevarestyrelsen ved mistanke.
Rabies kan forebygges, hvis man kommer i rettidig behandling, efter at man har været udsat for mulig smitte. Men der findes ingen kurativ behandling af rabies i udbrud.
Fødevarestyrelsen oplyser, at ved mistanke om rabies i dyr er det vigtigt, at der hurtigt bliver taget stilling til, om ejer eller andre, der har været i kontakt med det pågældende dyr, skal tilbydes Post Exposure Profylaxis (PEP). Denne vurdering foretages af SSI.
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med SSI en procedure for henvisning af mennesker, der har været i kontakt med et rabiesmistænkt dyr, hvorfor det er vigtigt, at dyrlæger kontakter Fødevarestyrelsen hurtigst muligt ved mistanke om rabies. Læs mere hos Fødevarestyrelsen
