Nyt, men kendt virus påvist i danske kalve

Sygdom For første gang er influenza D-virus påvist i danske kalvebesætninger. Luftvejsvirussen er kendt i flere andre lande, og professor vurderer, at smitten også er vidt udbredt i de danske stalde.

209 © Pia Rindom
Kort nyt

Influenza D-virus er fundet i forbindelse med det såkaldte Robuste Kalve-projekt, der skal give ny viden om og værktøjer til optimalt sundhedsmanagement af kalve.

Influenza D-virus tilhører samme virusfamilie som det velkendte influenza A-virus, der er årsag til luftvejslidelser hos mennesker og en lang række dyrearter, herunder specielt fugle (fugleinfluenza), svin og heste.

Ifølge professor Lars Erik Larsen, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, er influenza D et typisk luftvejsvirus, der kan give anledning til næse- og tåreflåd og hoste, men også resultere i mere alvorlig lungebetændelse og i værste fald kan dyret dø. Influenza D-virus kan dog også forekomme, uden at det giver anledning til sygdom.

Ikke tidligere beskrevet i Danmark

Influenza D-virus er ikke tidligere beskrevet i danske kalve, men luftvejsinfektionen er kendt og udbredt i flere andre lande. Lars E. Larsen vurderer, at virus også længe har været udbredt i danske kvægbesætninger.

- I forbindelse med Robuste Kalve-projektet har vi fundet virus i næsesvaberprøver i 12 ud af 100 besætninger, og det er et højt tal, fordi virus udskilles over lang tid, så jeg vil tro, at udbredelsen er høj, som det også er tilfældet i flere andre lande som fx Italien og Frankrig.    

Lars E. Larsen påpeger, at grunden til, at virus ikke tidligere er påvist herhjemme, er, at der udføres meget lidt diagnostik på kalve i Danmark,

- Vi har formodentlig haft virus i danske kalve i mange år. Vi er endnu ikke gået tilbage og har kigget i gamle prøver, men der er rapporteret antistoffer mod influenza D-virus i USA i begyndelsen af 00’erne, så der er grund til at tro, at virus også længe har været i Danmark, siger Lars E. Larsen.

Sørg for gode managementrutiner

Ifølge Lars E. Larsen forekommer smitte mellem besætninger mest sandsynlig ved flytning af kalve og inden for besætningen via direkte kontakt samt ved dråbesmitte over kortere afstande. Da der ikke findes en vaccine mod influenza D-virus, opfordrer Lars E. Larsen til, at gode managementrutiner tages i brug for at forebygge alvorlig infektion.

- Det vil sige tiltag, som også virker mod andre luftvejslidelse som fx BRSV og mycoplasma: Saml dyrene i små grupper, undgå sammenblanding, og lad være med at flytte svækkede dyr ind i besætningen. Det virker også mod influenza D-virus, fastslå Lars E. Larsen.  

Intet tyder på, at det er en zoonose

Selv om der blandt forskere ikke er helt enighed om, hvorvidt influenza D-virus udgør en trussel for mennesker eller ej, så understreger Lars E. Larsen, at der ikke er noget, der indikerer, at influenza D-virus kan smitte mennesker.

- På baggrund af den viden, vi har på nuværende tidspunkt, vurderer vi, at risikoen for, at mennesker smittes og bliver syge af influenza D-virus er forsvindende lille.

På trods af at influenza D-virus ikke betragtes som en zoonose, opfordrer Lars E. Larsen dog alligevel sundhedsmyndighederne til at være opmærksomme på, om dette ændrer sig, da influenzavirus er kendt for at kunne tilpasse sig nye værter.

Yderligere undersøgelser

I Robuste Kalve-projektet er forskerne nu i gang med en detaljeret genetisk analyse af influenza D-virus fra danske kalve. Dette forventes at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan virus smitter mellem besætninger. Endvidere søges der fondsmidler til at udvikle en antistoftest, der kan anvendes til at undersøge, hvor udbredt influenza D-virus er i danske besætninger.