Det er givetvis de færreste danskere, der har som nytårsforsæt at skænke deres pension flere tanker i det nye år. Alligevel så er der god grund til at bruge lidt tid på pensionen her i begyndelsen af 2023. Året byder nemlig på en række nye regler og ændringer, som kan få betydning for danskernes pension og tilbagetrækning.
I de seneste år er det fx blevet gjort mere økonomisk attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, og fra nytår træder nye regler i kraft, som man også skal være opmærksom på i den forbindelse. Hidtil har det været sådan, at pensionister får mindre i folkepension, hvis deres ægtefælle eller partner arbejder. Men med de nye regler afskaffes denne modregning, og det vil kunne mærkes. Beregninger fra Sampension-fællesskabet viser, at en folkepensionist kan få godt 2.000 kr. mere udbetalt om måneden som følge af de nye regler.
- Der er god grund til at være opmærksom på de nye regler, som giver en økonomisk gevinst til par, hvor den ene er pensionist. For når man fremover kan være i beskæftigelse, uden at det koster på ens bedre halvdels pension, så kan det selv sagt bedre svare sig at arbejde. Og det er selvfølgelig værd at holde sig for øje, siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension-fællesskabet.
Hun peger desuden på, at der med al sandsynlighed også er andre nye regler på vej i 2023, som gør det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. I 2022 er der nemlig indgået en politisk aftale om at afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af ens egen arbejdsindtægt, hvilket kommer til at betyde, at man som pensionist fremover kan takke ja til beskæftigelse uden at blive trukket i folkepensionen. Disse regler ventes at blive vedtaget i det nye år og vil efter alt at dømme komme til at gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
Hvis man ønsker at udskyde pensionen, skal man ifølge Anne-Louise Lindkvist desuden være opmærksom på, at man også i det nye år kan få en skattefri seniorpræmie for både det første og andet år, man arbejder videre efter folkepensionsalderen. I 2023 får man 45.415 kr. kr. for det første år, man arbejder efter folkepensionsalderen, og 27.033 kr. for det andet år. Timekravet er på mindst 1.560 løntimer i de 12 måneder, man arbejder, efter at man har opnået folkepensionsalderen - svarende til et gennemsnit på 30 timer om ugen.
Hun tilføjer, at der desuden er grund til at notere sig, at regeringen ifølge det nye regeringsgrundlag vil øge seniorers lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet blandt andet gennem en stærkere økonomisk tilskyndelse. Og generelt skal man ifølge Anne-Louise Lindkvist have de økonomiske gevinster med i betragtning, når man planlægger sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
- Det er naturligvis særligt dem, der nærmer sig pensionsalderen, som skal være opmærksomme på de økonomiske fordele ved at udskyde pensionen. Og netop denne gruppe kommer til at vokse betydeligt i 2023, hvor der i forhold til de seneste år vil være dobbelt så mange danskere, som når folkepensionsalderen, og som dermed skal beslutte, om de ønsker at fortsætte i arbejde eller gå på pension, siger hun.
Cirka 70.000 danskere ventes at nå folkepensionsalderen på 67 år i 2023. Det er ca. dobbelt så mange som det årlige antal nye folkepensionister de seneste fire år og skyldes, at folkepensionsalderen fra årsskiftet ikke stiger, hvilket ellers har været tilfældet hvert år siden 2019.
Nye satser for pensionsindbetalinger
Af øvrige ændringer på pensionsområdet skal man ifølge Anne-Louise Lindkvist særligt være opmærksom på, at man fra årsskiftet kan indbetale mere på den såkaldte aldersopsparing.
De nye regler indebærer, at man fra 1. januar 2023 kan indbetale 8.800 kr. om året på en aldersopsparing mod hidtil 5.500 kr. årligt. Samtidig betyder reglerne, at danskere, som har syv år eller færre til folkepensionsalderen, fra nytår må indbetale 56.900 kr. til en aldersopsparing. Med de tidligere regler kunne danskere med fem år eller færre til folkepensionsalderen indbetale 54.200 kr. til en aldersopsparing.
- Aldersopsparing er en attraktiv opsparingsform af flere årsager. Fx bliver afkastet af indbetalingerne i opsparingsperioden beskattet med 15,3 procent, hvilket er langt mildere, end hvis man fx sparer op i frie midler, hvor beskatningen af afkastet ligger på mellem 27-42 procent. Samtidig er udbetalingerne skattefrie og bliver ikke modregnet i folkepensionstillægget i modsætning til ratepension og livsvarig alderspension, hvor der kan ske modregning, siger Anne-Louise Lindkvist.
I 2023 kan man igen indbetale op til 60.900 kr. på en ratepension med fuldt fradrag. Også indbetalinger til livsvarig pension er fradragsberettigede, og her er der intet loft over, hvor meget man kan indbetale, hvis indbetalingen bliver betalt via sin arbejdsgiver. I det nye år får man desuden et ekstra ligningsmæssigt fradrag af pensionsindbetalinger op til 77.900 kr. Værdien af fradraget hænger sammen med antal år til folkepension.
Højere topskattegrænse
Endelig stiger grænsen for, hvornår man skal betale topskat, til 568.900 kr. i 2023. Det betyder, at man skal have en skattepligtig indkomst (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) på 51.531 kr. om måneden, før man skal betale topskat.
- Når topskat er relevant at nævne, skyldes det, at indbetalinger til pension kan være mere fordelagtige, hvis man betaler topskat af sin løn i dag, men ikke skal betale topskat af pensionsudbetalingerne, siger Anne-Louise Lindkvist.
Hun tilføjer i den forbindelse, at det også er værd at bemærke, at regeringen ifølge det nye regeringsgrundlag vil sænke topskatteprocenten for indtægter op til 750.000 (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) fra 15 procent i dag til 7,5 procent, hvilket også kan få betydning for, hvad der bedst kan svare sig, når det gælder opsparing til pension.
