For årtier siden var Politikens Forlags ”Hvad kan jeg blive” en væsentlig inspirationskilde til de beslutninger, der afgjorde de første skridt af karrierevejen. Bogen blev studeret, der blev reflekteret, og de bedste match til, hvad man kunne blive, blev skrevet på listen. Hele familien fulgte med. De kunne se en ung dyrlæge i gummistøvler for sig. Stereotypen kunne være dyrlægen fra All Creatures Great and Small alias Folk & Fæ.
Jeg antager, at den samme vejledning i dag er digital. Jeg undersøger sagen og finder, at UddannelsesGuiden kategoriserer dyrlæger under »dyr, natur og planter«. Men ikke under eksempelvis »naturvidenskab og teknik« og »sundhed og velvære«. Stereotypen findes stadig.
Hvad er det særlige, som dyrlæger kan?
Dyrlægeuddannelsen er begyndelsen på en spændende og udfordrende erhvervsmæssige rejse. Rejsen starter med en grundig akademisk skoling i biologiske og medicinske discipliner, sygdomslære og kirurgisk håndværk ved Københavns Universitet.
I de første studieår udvikles identiteten. Uddannelse i etik, statistik, farmakologi, epidemiologi, cytologi og andet kan give et karrieremæssigt afsæt, der er forskelligt fra veterinær klinisk praksis, men skolingen i husdyrsygdomme, forebyggelse og behandling kan også give et godt grundlag for et videre karriereforløb uden for veterinær klinisk praksis.
Den første del af dyrlægers erhvervskarriere skal ses som en fortsat skoling både med akkumuleret praktisk erfaring og med dybere og/eller bredere faglig indsigt.
Senere, i videre- og efteruddannelsesforløb, kan dyrlæger supplere med kvalifikationer på flere områder - fx fagligt på laboratoriedyr, på andre forskningsområder, på myndighedsområder eller fx ledelsesmæssigt. Meget stærke profiler kan opstå, når der kompetencemæssigt bygges videre på en grundlæggende veterinærmedicinsk uddannelse.
Meget stærke profiler kan opstå, når der kompetencemæssigt bygges videre på en grundlæggende veterinærmedicinsk uddannelse.
Nødvendigt tværfagligt arbejde
Flere dyrlæger arbejder inden for One Health, som er brobygning mellem discipliner og samarbejder for at styrke indsatsen for optimal sundhed for mennesker, dyr og vores miljø.
One Health er et særligt veterinært fagområde, hvor den dyrlægefaglige indsigt er helt central, og som dyrlæger i højere grad kunne løfte ind i den human- og biomedicinske verden, end vi ser i dag.
One Health omfatter blandt andet zoonoser, der er smitter direkte fra dyr til mennesker eller via vektorer. Rabies og COVID-19 er eksempler på virus, der opstår i dyr og efterfølgende spreder sig til mennesker - ofte med store sundhedsmæssige konsekvenser.
One Health omfatter ligeledes antibiotikaresistens, der er en kompleks udfordring.
Det bliver mere og mere tydeligt, at der er behov for, at læger og dyrlæger arbejder sammen for at styrke sygdomsbekæmpelsen. Overvågning, smittebeskyttelse og kontrolforanstaltninger er vigtige værktøjer i bekæmpelse af de infektioner hos dyr, som har betydning for human sundhed.
Dyrlæger skaber værdi i life science
I dyrlægens fortsatte arbejde de første år efter kandidateksamen styrker erfaring og indsigt ambitionen og lysten til at sætte retning. Der kunne vælges en retning uden for de ”klassiske” veterinærfag. Og så er det, at der (igen) opstår muligheder inden for life science. Dyrlægen kan bringe akademisk nysgerrighed, forandringsparathed og evne til samarbejde med til life science-branchen, og der kan være stor værdiskabelse.
Lægemiddelindustriforeningen opgør branchen til 26.000 arbejdspladser. En eksport på 127 mia. kroner. Og årlige investeringer på 12,1 mia. kroner i forskning. Branchen er i vækst, og veterinær- og biomedicinske og biologiske kompetencer er efterspurgte.
Vi bør derfor arbejde på at ændre synet på dyrlægers professionelle identitet
Vi bør derfor arbejde på at ændre synet på dyrlægers professionelle identitet; blandt studerende, blandt dyrlæger, blandt erhvervsbranchens aktører, offentlige som private, og i offentligheden. Vi kunne opfordre til et parløb med erhvervsbranchens aktører, det vil sige dem, der hungrer efter kompetent og engageret arbejdskraft. Den enkle ambition for dyrlægeerhvervet må derfor være identitetsskabelse inden for life science-området.
Personlig medicin bliver et af de helt afgørende elementer i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Det overordnede formål med personlig medicin er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient, for at gøre behandlingen bedre og dermed skabe bedre mulighed for helbredelse og øget livskvalitet – altså alt det, der kendetegner veterinære kernekompetencer.
Efterspørgslen efter fagkompetencer til udvikling af fremtidens medicin er enorm. Dyrlæger er oplagte kandidater.
