Annonce Banner Banner Banner

Politikere og embedsmænd har overtaget vores veterinærvæsen

Debat

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Veterinærvidenskaben - begyndelsen til enden? I 1998 fik jeg en kronik i Politiken med titlen »Zoonosen er den egentlige trussel«. Det var en reaktion på, at Landbrugsministeriet (LM) havde oprettet Danish Veterinary and Food Administration, som på dansk blev til Fødevarestyrelsen. Den daværende direktør svarede mig, at det var af praktiske grunde. Men det var i virkeligheden signalet til, at nu ville embedsmændene overtage ledelsen af det veterinære beredskab (DVB).

Hos professor Ebba Lund havde vi dengang diskuteret de eksotiske vira, som dukkede op fx fra flagermus og rammer os mennesker med fx Rabies-, Ebola- og Marburgvirus. Denne trussel fra den vilde fauna tog retsmedicineren Preben Geertinger op i sin bog »Lualaba - Begyndelsen til enden« (1997). En advarsel, som manifesterede sig i 2019 med coronaviruspandemien. I 1998 gik jeg i clinch med Fødevarestyrelsen, der som navnet indikerer, styrer (men ikke forsker). Året efter (1999) fulgtes op i Politiken med »Djøf-eliten har aflivet veterinærmyndighederne«. I samme avis kom artiklen »Massakren på de veterinære institutioner« i 2005.

Evigt ejes kun det tabte! Henrik Ibsens ord dækker de overgreb og de tab, vores veterinærvæsen har oplevet de seneste cirka 25 år.

Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole (KVL), Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) på Frederiksberg og i Aarhus, Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV) på Lindholm, Veterinærdirektoratet, 14 kredsdyrlægestillinger og over 30 stadsdyrlægestillinger er nedlagte og er væk. Det Veterinære Sundhedsråd fik frataget status som uafhængig. Den veterinære historik er på »stand by«. Et 250-års jubilæum for initiativtageren, dyrlægen og lægen P. C. Abildgaard og hans Kongelige Veterinærskole (1773) gav i 2023 fine jubilæumstaler, men ingen refleksioner over alle de overgreb og tab i veterinærvidenskaben med konsekvenser for vores dyrs fremtidige ve og vel.

Hvordan gik det til? LM oprettede i 1997 Fødevarestyrelsen med det ædle formål at overtage styringen og kontrollen af husdyrproduktionen - herunder dyrenes sygdomme samt deres betydning i »Veterinary Public Health« (One Health). Det var på forhånd dømt til at gå galt rent fagligt set, og det gjorde det.

Fogh-regeringens universitetsreform (2003) førte i 2007 til nedlæggelsen af KVL. Efterfølgende placeredes veterinæruddannelsen ved Københavns Universitet (KU).

Alt andet veterinært, der også omfattede cirka 50 leder- og slutstillinger, blev samtidigt placeret under direktøren for Fødevarestyrelsen.

Fra 2002-2004 blev alt dette samlet i Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF). Det blev af »strategiske« grunde ændret til Danmarks Fødevare Forskning (DFVF) - væk med det veterinære og de cirka 50 stillinger.

Således kunne de institutioner, der stod for »det veterinære beredskab« samles i DFVF og placeres ved Danmarks Tekniske Universitet. Men hvad ved ingeniører om vores dyrs liv og levned, om deres sygdomme med viden om diagnostik, forebyggelse og behandling? Vores dyr blev ofre i faglig inkompetence og blev herefter »fredløse« og brikker i det politiske spil på Christiansborg.

Status præsens for veterinærvidenskaben. Veterinæruddannelsen blev placeret i fakultetet KU SUND, hvor dekanen er læge. Veterinæruddannelsen var en meget dyr uddannelse på grund af de nødvendige klinikker/hospitaler. Det gav problemer i KUs administration. Fagligheden blev derfor udsat for økonomiske tilpasninger og et øget optag på veterinærstudiet. En direkte konsekvens blev, at American Veterinary Medical Association i 2016 ikke kunne akkreditere Veterinæruddannelsen ved KU - væsentligst på grund af manglende veterinært lederskab.

DTU oprettede DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua, og resterne af DVB blev frataget DTU i 2020 og placeret i Dansk Veterinær Konsortium ved Statens Serum Institut og KU. Med alle disse indgreb er status i dag, at vi ingen veterinære lederskaber har og dermed intet veterinærvæsen. Generelt fjerner vi os fra at være et landbrugsland, men også fra andre landes veterinære positioner. En midtvejsevaluering blev i 2012 publiceret i Weekendavisen i 2 kronikker. Den ene omhandlede uddannelsen: »Der var engang, der var dyrlæger til stede«. Den anden beskriver beredskabet: »Eksperterne fosser ud af beredskabet«. Disse kronikker medførte oprettelsen af »Abildgaard Kredsen. Tænketank og Debatforum for Veterinærvidenskab« med baggrund i en bredspektret faglig opbakning.

Politikere og embedsmænd overtog vores dyrs skæbner. Det blev tydeliggjort ved »Hundeloven« fra 2012, som Lars Løkke Rasmussen stod bag, mens Mette Frederiksen fik vedtaget »Minkloven« ved en afstemning i Folketinget den 29/12 2020. Alle mink i Danmark skulle ifølge den aflives.

Hundeloven (Bekendtgørelse af lov om hunde af 25. juni 2010) blev udfordret, da en lille pige blev bidt af en Amstaff-terrier. »Folkedomstolen« satte fokus på hunde og skambid. Et »Hundeudvalg« fik skabt en liste over 13 forbudte hunderacer, hvor Amstaff var med - dog ikke de mest bidende, men populære: Schæfer og Rottweiler. Hundeloven indeholdt »omvendt bevisførelse«. Dette blev skæbnesvangert for to dejlige hunde, Frigg og Marley. Deres mor var en rød Retriever, mens faderskabet ikke blev ordentlig belyst. Hundene blev - dette til trods - aflivet efter at have siddet i »arrest« i 3 ½ år. Højesteret afsagde dødsdommen! Information (25/11 2017) belyste den manglende baggrund og retssikkerheden ved aflivningen. Hvor var veterinærmyndighederne - eller har vi nogen?

Naturnationalparker og moder Natur. »Danske skove sættes i brand og træer sprænges i luften«. Der udsættes heste og køer i projekter om »rewilding«. Dyrene skal gå i indhegning, for ellers ville de søge beskyttere hos mennesker. Det accepteres, at dyrene taber sig og sulter gennem vinteren. Men i Michigan (USA) vil man ikke acceptere den slags. Det er enten på stald eller aflivning af for magre dyr, når vinteren er på vej.

Centrale fag i veterinæruddannelsen har mistet pondus, og »den grønne omstilling« mangler tilsyneladende faglig baggrund, indsigt og forståelse af livet derude, som Charles Darwin har skrevet om. Men i et land uden veterinærvæsen er det embedsmænd i »styrelser«, der sidder ved roret. Der har verseret en stor sag om mishandling af heste, mens svineproduktionen revses af foreningen »GYLLE«. Så er det accepterede mon acceptabelt? Eller skal Danmark have et funktionelt veterinærvæsen, der kan oplyse og vejlede »folkedomstole« og os andre?

Produktionsdyrene kvæg, svin og fjerkræ. Vi er på vej ind i en national katastrofe. Den rammer ikke blot landbruget, men hele nationen. Alle fødevarer er blevet meget dyrere efter 2019. Coronaviruspandemien med minkskandalen, hospitalernes belastning, vacciner, materialer og udstyr kostede uhyre summer.

Folketingets flertal vil styre mod nogle problematiske klimamål, hvor man glemmer at se på helheden og virkeligheden. Vi er en del af det store Skandinavien, hvor der bor cirka 27,5 mio. mennesker - i Tokyo er der 39 mio., og byen har parker og floder med et rigt dyreliv - trods høje niveauer af CO2. Miljøers tilstande er væsentlige og integrerede dele i klimaforståelsen og rationelle handlinger.

Når det gælder de akvatiske miljøer, er det også helheden, der skal vurderes og justeres. Ud over landbruget er det industrien og ikke mindst kommunerne med dysfunktionelle rensningsanlæg, der betyder noget. Det har man set på i Polen, og fra 1975-1981 undersøgte vi vandkvalitet og fiskesygdomme i indre danske farvande med belastninger fra visse industrier.

Nedlæggelse af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - Danmarks landbrugsuniversitet med en unik samlet viden om dyr og planter viste Fogh-regeringens manglende forståelse og respekt for betydningen af videnskab.

Allerede i 1976 berettede veterinærvidenskaben om, at pattegrisedødeligheden lå på 22,3 %. Derfor er det ikke overraskende, at den stiger, når en so nu føder op til over 20 grise og har 14-16 patter. Men selvfølgelig skal der fokus på dette problem.

Neddroslingen af veterinærvidenskaben har nedbrudt kontinuiteten og de sammenhænge, der er nødvendige i sygdomsforståelsen og rådgivningsarbejdet. Når regeringen og landbruget laver forlig om vores dyr, indgår der selvfølgelig mange positive elementer. I min optik mangler det veterinære aspekt - et incitament til at gøre dyrenes velfærd til noget centralt i den animaske produktion.

I 2014 vistes på tv »Det store svinerige«, der absolut ikke var en lovprisning af dansk svineproduktion. Det skrev jeg en artikel om rettet til landbrugsminister Dan Jørgensen. Heri oplystes, at hakket svinekød kostede 40 kr. pr. kg, mens hakket økologisk svinekød kostede 80 kr. pr. kg. Det betød, at 100 kg almindeligt svinekød kostede 4.000 kr., mens 100 kg økologisk svinekød kostede 8.000 kr. Hvad fik økologen ud af det? Økologen fik kun 50 kr. (0,50 kr. pr. kg) for sin indsats. De økologiske landmænd tænkte mere på dyrenes velfærd end på deres indtjening. Men hvad med de 3.950 kr.? Hvem fik dem? Heri ligger ellers muligheden for at honorere de produkter, markedet ønsker/kræver.

Det er netop på dette punkt, Danmark er noget særligt. Vi har viden, ekspertise og erfaringer med den animalske produktion og dermed muligheder for at skabe nye koncepter inden for fødevareforskning og fødevareproduktion. Men uden et funktionelt veterinærvæsen bliver det svært. Det er en kendsgerning, at Fødevarestyrelsen gennem forlig med landbruget successive skrev dyrlægerne ud af staldene. Dette er blevet en væsentlig grund til kritikken af vores svineproduktion.

Der bør søges en gennemgribende differentiering af både produktion af dyr og afgrøder med principper, der tilgodeser velfærd, miljø, klima og kvalitet og som afspejles i de priser, vi betaler for produkterne.

One Health-konceptet er skabt af amerikanske veterinærer, og dets betydning bør vurderes i al produktion af fødevarer. Skatter og afgifter stigmatiserer og kan ødelægge engagement og kvaliteten i fødevareproduktionen. Det søges negligeret ved fortællingen om, at fødevareproduktionen kun udgør cirka 2-3 % af bruttonationalproduktet. Men hvad vil vi helst have, forsyningssikkerhed på? Gode kontrollerede fødevarer eller vindmøller og solceller? Det er absurde tanker, der fødes, når man mister jordforbindelsen.

Der starter en ny veterinærskole under Aarhus Universitet til efterårssemestret. Derfor må Folketinget finde en bæredygtig helhedsløsning for de dele af folkesundheden og One Health, der angår dyrehold og den animalske produktion.