Hvad mener du, når du taler om hestevelfærd? De fleste mennesker, som udtaler sig om hestevelfærd, gør det på baggrund af deres egne personlige og følelsesbaserede referenceramme. Og det er ikke dårligt eller forkert. Et individs indre kompas er essentielt i en sport som hestesport. Der er dog et spørgsmål, som vi er nødt til at stille os selv: Ser vi det samme, når vi ser på heste? Og hvis vi gør, vurderer vi det, vi ser, på samme måde?
Mange debatter om dyrevelfærd kører af sporet, fordi folk argumenterer ud fra deres personlige uudtalte definitioner af, hvad god eller tilstrækkelig dyrevelfærd betyder for dem, uden at tjekke, om andre deler deres præmis.
Når vi generelt taler om at beskytte heste i hestesport, tænker vi måske, at vi er enige om principperne for, hvordan vi vil sikre deres velfærd inklusive, hvordan vi skal udvikle hestesporten for at sikre en moderne standard for hestevelfærd. Når vi så skal til at tage stilling til konkrete praktiske ændringsforslag, bliver det pludselig en helt anden historie. Lige pludselig indser vi, at vores synspunkter på standarder og praksis er meget forskellige.
For at kunne sikre en opdatering af hestesportens praksis og standarder er vi nødt til at udvikle et fælles sprog omkring forståelsen af de essentielle komponenter som begrebet ”hestevelfærd” indeholder og kan defineres ud fra. Først da kan vi evaluerer objektivt og åbent, om en tilstrækkelig standard for hestevelfærd er til stede.
Hestens velfærd betyder mest
Udover mit arbejde som hestedyrlæge og forsker inden for hesteadfærd og velfærd er jeg seniorkonsulent for Dyrenes Beskyttelse i Danmark. I denne rolle vurderer jeg fotos, videoer og anden type materiale, leveret fra forskellige kilder, herunder medier eller organisationer relateret til hestevelfærdsspørgsmål i hestesport. Jeg bliver ofte bedt om en professionel udtalelse i sager, som man ønsker at rejse offentligt, eller i forbindelse med disciplinærsager og så videre.
Jeg vurderer hvert enkelt emne på en gennemsigtig måde, med behørig hensyntagen til fortrolighed mv., men med det overordnede mål at facilitere en åben og ærlig debat. Evalueringer som disse er essentielle, da de er en kontrol af, om en praksis er afstemt med en moderne og acceptabel standard for hestevelfærd.
Og det er det, som altid bør betyde mest: Hestenes velfærd.
Og det er det, som altid bør betyde mest: Hestenes velfærd. Når alt kommer til alt, er forholdet mellem heste og mennesker ikke ligeværdigt. Heste har ikke en stemme som den menneskelige part af relationen har. For at beskytte hestene og sikre, at vi »lytter til deres stemmer«, når vi bruger dem til menneskelige formål – især i sport – er vi nødt til at erkende, at det er vores – menneskenes – eneansvar at se på hestens perspektiv i alle forhold. Vi skal til enhver tid være hestens advokat og stemme og vurdere hestens velfærd ud fra hestens perspektiv.
Vurdering med udgangspunkt i hestens perspektiv
I de seneste årtier er der udviklet et stærkt og pålideligt værktøj til at lytte til hestens stemme: Videnskab om hesteadfærd. Værktøjet er baseret på forskning i hesteadfærd, og udtrykt i dagligdags sprog kan vi nu objektivt spørge hesten: "Er du ok?" ved at se på hestens kropssprog og vurdere validerede adfærdsmarkører i kombination med relevante fysiske markører. Tilsammen vil disse markører eller tegn afsløre hestens mentale og fysiske tilstand.
Under ridning er hestens mund fx sådan en væsentlig adfærdsmarkør. Er munden lukket, men hvor hesten stadig er i stand til at have en naturlig komfortabel grad af bevægelse/sugen på biddet? Eller er munden åben med tungen, tænderne og gummerne blotlagt, så der er fuld udsigt til den anden side af konkurrencebanen?
Øjnene, ørerne og halen er lige så vigtige adfærdsmarkører eller sikkerhedsbokse for hesten i forhold til at udtrykke sig.
Så er der placeringen af nakken, som højeste punkt. Det er beskrevet som instrumentelt for korrekt ridning i næsten alle lærebøger om dressurridning, at nakken skal være det højeste punkt ved hoved-/halsplacering, fordi placeringen af nakken siger så meget om, hvordan hesten accepterer rytterens hænder, om den er engageret bagfra, og om den bevæger sig gennem hele kroppen. Men i praksis bliver det ikke altid taget i betragtning. Tjek af nakkens placering er derfor et andet vigtigt aspekt på vejen til at lytte til hesten.
Hvis vi tager udgangspunkt i hestens perspektiv, er vores evne til at vurdere hestens kropssprog altafgørende. De forskellige komponenter i det overordnede kropssprog skal være synlige til enhver tid, og bevægelse af kropsdele relateret til kropssprog bør ikke begrænses.
Fx er vurdering af ørebevægelser og ørernes position kun mulig, hvis ørerne er fuldt synlige, og hvis ørernes bevægelser ikke er begrænsede. Vurderingen af ubegrænset »ørespil« er nyttig for ryttere, dommere, forskere og alle andre med interesse for hestenes sprog.
Det samme gælder for munden. Hvis næsebåndet strammes, så kæbebevægelsen begrænses, eller hvis munden er dækket af skum på et niveau, hvor det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt munden er åben, farven og positionen af tungen og andre træk, så er den del af hestens kropssprog sløret eller endda helt kamufleret.
Effekten er, at hesten mister sit sprog: Datakvaliteten til forskning i relation til videnskab forstyrres eller forringes, og dommere og officials ved stævner kan ikke spørge hesten »Er du ok?« ved at vurdere dens adfærdsmæssige og fysiske markører.
Hvis begrænsning eller sløring af kropssprog åbenlyst eller utilsigtet pålægges heste, og det ikke bliver italesat eller straffet, indebærer det en stiltiende accept af, at objektiv vurdering af adfærdsmarkører, som heste udviser i konkurrence, ikke tages alvorligt. Det indebærer også ulige spilleregler, hvis hestevelfærdsmarkører for nogle heste er mindre synlige end hos andre konkurrenters heste.
Middel til at forhindre uacceptable niveauer af konfliktadfærd
Et interessant træk ved hesteadfærdsvidenskaben er, at den normalt stemmer godt overens med den allerede eksisterende træningsskala for heste i dressur, således at den understøtter traditionelt anerkendt »horsemanship« og træningsmetoder, som udføres med respekt for principperne beskrevet i træningsskalaen.
Fra mit synspunkt er det ikke tanken at implementere en nul-tolerance situation i forhold til forekomst af konfliktadfærd i sport og konkurrence.
Fra mit synspunkt er det ikke tanken at implementere en nul-tolerance situation i forhold til forekomst af konfliktadfærd i sport og konkurrence. Det er snarere at skabe overblik og tærskelværdier for at forhindre uacceptable niveauer af konfliktadfærd. Det vil muliggøre, at rangering i konkurrence afspejler hestens objektive velfærdsniveau. Det muliggør også elimineringer fra en konkurrence, hvis der opstår en specifik situation, hvor niveauet af konfliktadfærd er for højt.
En fornuftig og praktisk implementering af moderne viden om hesteadfærd bør sikre, at bedømmelses-/scoresystemet for hver sportsdisciplin kan belønne de ryttere/jockeyer/kuske, der deltager i konkurrencer på heste, der er komfortable – det vil sige; som har en lav frekvens af konfliktmarkører.
Når alt kommer til alt, skal diskussionen komme fra hestens perspektiv, hvis man vil undgå forvirring og dobbeltmoral.
Åben og nysgerrig dialog kan bane vejen
Ryttere, trænere og ledelser i hestesportsforbund kan medvirke positivt til debatten om udviklingen af hestevelfærdsstandarder ved at opmuntre til åben diskussion, hvor alle skal kunne stille spørgsmål. Hvor vi alle indser, at ryttere, jockeyer og kuskes metoder og praksis er et spejl på, hvad der skal til for at vinde i sport, som i al anden menneskelig sport. Som sådan har vi alle ansvaret for at sikre, at sportsformater opdateres løbende, når der kommer ny viden, så de kan overholde moderne standarder for hestevelfærd – og vi skal udelukkende se på hestens perspektiv. Altid.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan formulere dit etiske perspektiv i forhold til hestevelfærd og omsætte det i praktiske sammenhænge, så er der her et link til en peer reviewed artikel skrevet af Prof. David Mellor og mig.
Mellor, D.J. and Uldahl, D.M. (2025). Translating Ethical Principles into Law, Regulations and Workable Animal Welfare Practices. Animals 15, 821. https://doi.org/10.3390/ani15060821].
Denne model kan også være nyttig i forhold til at skelne mellem at tale fra rytterens position og at tale fra hestens perspektiv.
Læs også: Hvorfor skal man have videnskabelige artikler om etik i forholdet mellem dyr og mennesker?
