Som led i indsatsen for en veterinær receptserver udførte DDD i maj 2022 en mindre undersøgelse med henblik på indsamling af data om dyrlægers tidsforbrug i forbindelse med ordination af lægemidler til dyr.
Undersøgelsen blev udført blandt dyrlæger i Danmark og henvendte sig til dyrlæger i klinisk praksis. Undersøgelse blev sendt ud via Surveymonkey med en svarfrist på 14 dage.
167 respondenter besvarede undersøgelsen, der havde til formål at levere data og input til Lægemiddelstyrelsens videre arbejde for en veterinær receptserver.
Highlights fra undersøgelsen
- 83 % af de 167 respondenter er beskæftiget i familiedyrspraksis, 15 % i blandet praksis, mens få udelukkende beskæftiger sig med henholdsvis heste (4 %), grise (< 1 %) og kvæg (2 %).
- Dyrlæger i praksis udsteder i gennemsnit 23 recepter/uge.
- Det mest brugte metode er udstedelse af papirrecepter, efterfulgt af både telefax, mail og via online platforme, der alle udgør næsten lige store andele (figur 1).
- Telefonrecepter må efter 28. januar 2022 kun bruges under særlige omstændigheder, hvorfor antallet er lavt. Muligheden bortfalder helt pr. 1 juli 2022.
- En dyrlæge bruger i gennemsnit 2,8 minutter pr. receptudstedelse. En papirrecept tager længst tid at udfærdige (figur 2).
- Når data korrigeres for telefonrecepter, som tager mindst tid, svarer dette til, at dyrlægen bruger 73 minutter per uge på at udstede recepter.
- Gennemsnitligt 7 gange om måneden skal dyrlægen gentage eller ændre receptudstedelsen, fordi klienten har mistet recepten, der er fejl eller mangler, produktet er i restordre eller lignende.
- En dyrlæge bruger i gennemsnit 6 minutter på ændringer eller ny recept. Det svarer til 42 minutter per måned for hver dyrlæge.
- Samlet set bruger en typisk dyrlæge i alt 5,6 timer per måned på recepter.
Undersøgelsens resultater overraskede på nogle punkter, idet det fortsat er papirrecepterne, der tager førstepladsen i antal udstedte recepter, ligesom mange dyrlæger tilsyneladende stadig anvender fax til at sende recepter til apotekerne landet over.
Resultaterne taler blot ind i, at der er et stort behov for en fælles løsning og med lige adgang for alle dyrlæger, som kan gøre processerne smidigere, hurtigere og mere sikre ude i den travle hverdag i praksis.
Figur 1. Antal recepter, som en dyrlæge typisk ordinerer (gns. pr. uge).
Figur 2. Tid, som dyrlægen anvender pr. recept (fra dyrlægen har fundet produktet til recepten er udstedt/afsendt).
Særlige udfordringer i det daglige arbejde
75 ud af de 167 respondenter havde lyst til at give yderligere bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Her pointerede dyrlægerne, at et af de største problemer er, at apoteket ikke kan finde recepten, eller at den ikke når frem.
Den danske dyrlægeverden halter bagefter både humansiden og de lande, som vi sammenligner os med, når det kommer til en digital løsning for dyrlægerecepter.
Ligeledes er en manglende integration en udfordring, fordi dyrlægen ud over at ordinere via fx en onlineplatform samtidig er nødsaget til at indføje oplysningerne manuelt i journalsystemret. Det øger risikoen for fejl og forglemmelser, og ikke alle apoteker er koblet på de eksisterende løsninger.
Dyrlægerne påpeger, at veterinærsygeplejerskerne også bruger tid på recepterne, og at det kan være en udfordrende opgave at skulle forklare klienter om receptsystemet og det tidsforbrug, som dyrlægen skal taksere som følge af arbejdet.
Endeligt er det uforståeligt og ligefrem pinligt, at den danske dyrlægeverden halter bagefter både humansiden og de lande, som vi sammenligner os med, når det kommer til en digital løsning for dyrlægerecepter.
Læs også: Uholdbart krav om kryptering, så længe der ikke er adgang til en veterinær receptserver
