Den Danske Dyrlægeforening har i februar 2021 indsamlet besvarelser om dyrlægers brug af ordningen om opsplitning af lægemidler. Ordningen blev mulig, da det den 1. januar 2019 blev lovligt for dyrlæger at opsplitte lægemiddelpakninger og udlevere afmålte mængder medicin til behandling af dyr. I mange år har DDD presset på for at få denne mulighed - blandt andet for at mindske mængderne af udleveret medicin til dyr og derved undgå misbrug af overskydende medicin og resistensudvikling.
Desværre har muligheden for at opsplitte medicinpakninger ikke haft den ønskede effekt, da det i praksis nærmest er en uanvendelig løsning, hvilket to evalueringer af ordningen også peger på. Både i den undersøgelse DDD gennemførte i 2020 og i en opfølgende undersøgelse her i 2021, kommer det frem, at de fleste dyrlæger mener, at det er alt for besværligt at splitte lægemiddelpakninger.
Nedenstående er en opsummering af besvarelserne på den seneste undersøgelse, der er baseret på tal fra anvendelsen i 2020.
Undersøgelsens resultater
Undersøgelsen blev udsendt til i alt 1.494 dyrlæger (opført som praktiserende dyrlæger i DDDs medlemssystem). Antallet af respondenter var i alt 297, hvilket giver en svarprocent på 19,9 % (mod 23 % i 2019).
Af de 297 respondenter var der kun 1, som ikke havde praktiseret i 2020. Der tages derfor udgangspunkt i en andel af 296 i det følgende.
Beskæftigelse
206 (69,6 %) af respondenterne arbejdede i familiedyrspraksis i 2020, mens 48 var beskæftiget i blandet praksis og ganske få i hestepraksis (22), kvæg- (18) og svinepraksis (2).
29,7 % besvarede samme undersøgelse i 2019, mens 38,9 % ikke havde besvaret undersøgelsen i 2019.
Hvor mange dyrlæger har ifølge undersøgelsen opsplittet lægemidler og til hvilke dyrearter?
133 (47,8 %) svarede, at de havde opsplittet lægemidler jævnfør de nye regler i løbet af 2020.
Af de 133, som svarede ja til at have opsplittet lægemidler, besvarede 85 også til hvilke dyrearter de havde opsplittet lægemidler (flere svar var mulige) – se figur 1.
Figur 1. Fordeling af opsplittede lægemidler på dyrearter/aldersgrupper i 2020 på baggrund af svar fra 133 ud af 296 mulige.
Hvilke typer lægemidler har dyrlægerne opsplittet og hvor ofte?
Af de 133, som svarede ja til at have opsplittet lægemidler, besvarede 85 også, hvilke typer af lægemidler som de havde opsplittet (flere svar var mulige) – se figur 2.
Figur 2. Typer af lægemidler, som dyrlægerne har opsplittet (flere svar var mulige).
- 10 ud af 85 havde opsplittet cytostatika og hormoner, heraf angav 5 at have opsplittet 20 gange eller flere i 2020 (en angivelse på 1.000 blev fjernet, da den synes usandsynlig).
- 7 ud af 85 havde opsplittet antibiotikapulvere, heraf angav 4 at have opsplittet 50 gange eller flere i 2020 (en angivelse på 1.000 blev fjernet, da den synes usandsynlig).
- 10 ud af 85 havde opsplittet sterile lægemidler, heraf angav 5 at have gjort det 20 gange eller flere i 2020 (heraf én værdi på 50).
- 71 ud af 85 havde opsplittet øvrige lægemidler, heraf angav 15 at have gjort det 50 gange eller flere i 2020 (en angivelse på 1.000 blev fjernet, da den synes usandsynlig).
Det totale antal opsplitninger var ifølge undersøgelsen 3.874 (her er fratrukket de 3 á 1.000). Der var stor variation i antallet af opsplitninger, der varierede fra ingen eller ganske få til over 200 for den enkelte dyrlæge i en given kategori. Det er endvidere væsentligt at medtage i forhold til fortolkningen, at dette er baseret på dyrlægernes skøn af, hvor mange opsplitninger, de har foretaget, og dermed ikke nødvendigvis repræsenterer det reelle antal.
Flere dyrlæger gør i besvarelsen fra 2020 opmærksom på, at anbrydningen af pakninger skyldes manglende mindstepakninger (restordre/udgået) eller en mangelsituation som følge af COVID-19-pandemien.
Mange dyrlæger fravælger at bruge ordningen
145 respondenter har valgt ikke at bruge muligheden for at opsplitte lægemidler til dyr. Årsagerne hertil angives fx at det er praktisk umuligt at opfylde kravene til arbejdsstationens indretning og sterilitet samt at de meget tunge dokumentationskrav er alt for tidskrævende og dermed ude af proportioner med den virkelighed, som dyrlæger og dyreejere fungerer i (se tabel 1)
Tabel 1. Hvorfor har du ikke anvendt ordningen?
|
SVARVALG |
BESVARELSER |
|
Jeg har ikke haft behov for at opsplitte lægemidler, da der er pakninger i passende størrelse. |
12,41 % |
|
Jeg har ikke haft behov for at opsplitte lægemidler, da der er andre dyrlæger i min praksis, som har gjort det. |
2,07 % |
|
Jeg har ikke sat mig ind i reglerne. |
22,07 % |
|
Jeg har sat mig ind i reglerne, men fravalgt at opsplitte. |
63,45 % |
76 % af respondenterne (161/213) har kendskab til eller læst og brugt DDDs vejledning til opsplitning af lægemidler til veterinært brug.
Selvom vejledningen har hjulpet dyrlægerne til at håndtere opsplitningen af lægemidler, er det fortsat så tungt at arbejde med, at flere dyrlæger vælger overhovedet ikke at foretage opsplitninger. I stedet efterlyser de en regelforenkling, der kan gøre det praktisk anvendeligt for dyrlægerne at benytte ordningen.
Bureaukratisk og tidskrævende
Dyrlægeforeningen har i årevis arbejdet for, at dyrlæger skal kunne udlevere afmålte mængder af medicin. Imidlertid finder DDD det meget ærgerligt, at den nuværende ordning er betinget af en omfattende dokumentation, der gør det svært for dyrlægen.
DDD anerkender, at opsplitning af medicinpakninger skal ske under kontrollerede forhold. Men dyrlæger er også uddannede i farmakologi og håndtering af medicin og efterlyser en større tillid fra myndighedernes side, og som kan afspejles i reglerne. Den nuværende mængde af dokumentation har taget overhånd, så det bliver en alt for bureaukratisk og tidskrævende foranstaltning.
Målet er at mindske mængden af overskydende medicin blandt dyreejere
86 % af respondenter (174/203) mener, at der er brug for at kunne opsplitte lægemidler til dyr.
Én af konsekvenserne af at det er så dokumentationstungt, er ifølge besvarelserne, at dyrlægerne ikke bruger ordningen, men i stedet ender med at udlevere mere medicin end nødvendigt til dyreejer/landmand med den risiko til følge, at der findes overskydende medicin i besætninger eller private hjem.
Hele 79 % (148/188) har da også erfaringer med, at dyreejere selv begynder behandling med medicin, som dyrlægen tidligere har udskrevet til det pågældende familiedyr eller endog et andet dyr i husstanden (tabel 2 og figur 3). 28 % (52/188) af dyrlægerne har oplevet det samme for produktionsdyr.
|
SVARVALG |
BESVARELSER |
|
Dyrlæger opsplitter lægemidler alligevel |
63,83 % |
|
Dyrlæger ordinerer og udleverer større mængder medicin til dyreejere/landmænd end nødvendigt, og det kan resultere i misbrug af overskydende medicin |
90,96 % |
|
Dyrlæger ordinerer og udleverer større mængder medicin til dyreejere/landmænd end nødvendigt, og det kan resultere i fejlagtig bortskaffelse af overskydende medicin |
57,45 % |
|
Dyrlæger ordinerer et veterinærfagligt mindre optimalt præparat, for at undgå at skulle udlevere en stor mængde overskydende medicin, der kan blive udsat for misbrug eller fejlagtig bortskaffelse |
43,09 % |
|
Jeg mener ikke, at det vil have konsekvenser for hverken mit valg af præparater, risiko for misbrug af overskydende medicin eller fejlagtig bortskaffelse af medicin |
1,06 % |
|
Ved ikke |
2,66 % |
|
Andet |
6,38 % |
Figur 3. Har du personligt oplevet tilfælde af misbrug af overskydende medicin? (Flere svar er muligt).
DDD mener, at det må være i samfundets interesse at mindske mængden af udleveret medicin til dyreejere. Dermed kan vi mindske risikoen for, at den overskydende medicin tages i brug af dyreejeren ved ny sygdom hos dyret eller videresælges til andre, og som værste fald kan resultere i fejlmedicinering, resistensudvikling og forringet dyrevelfærd.
Dyrlægerne har i undersøgelsen bidraget med konkrete forslag til, hvordan de ser en forbedring af ordningen - fx ved at den kun anvendes til visse formuleringer og typer lægemidler, herunder antibiotika og stærke smertestillende midler i tablet/kapselform, fokus på optimale pakningsstørrelser fra producenterne og fortrykte poser.
DDD vil fortsat presse på for en regelforenkling og bringe de gode argumenter i spil, så ordningen forhåbentlig kan få den effekt, som den var tiltænkt – nemlig at undgå medicinspild.
