»Skuffende at se dyrlæger løbe med«

Embedsdyrlæge i Veterinær Nord Anne Hels har arbejdet i Fødevarestyrelsen i 20 år. Hun har gennem årene været ansvarlig for mange dyrevelfærdstilsyn. Men hun har aldrig tidligere oplevet et forløb så ubehageligt som det, der har været i forbindelse med hendes tilsyn på Molslaboratoriet.

- Da jeg satte mit navn på tilsynsrapporten, havde jeg slet ingen overvejelser om, at det kunne føre til chikane. Men det gjorde det, indleder Anne Hels.

For den erfarne embedsdyrlæge tog sagen sin begyndelse i starten af februar, hvor Fødevarestyrelsen modtog en anonym anmeldelse af magre dyr blandt de fritgående kreaturer på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge. Derfor tog Anne Hels på et uanmeldt kontrolbesøg, som hun afsluttede uden anmærkninger.

Anne Hels' tilsynsrapport blev efterfølgende lagt frit tilgængeligt på Molslaboratoriets Facebookside i et forsøg på at imødekomme yderligere kritik fra dyrevelfærdsaktivister. Det bevirkede samtidig, at Anne Hels' navn blev offentliggjort. Til gengæld formildede det på ingen måde den personkreds, der havde anmeldt Molslaboratoriet.

- I starten af marts modtog jeg en personlig messenger-besked. Jeg kunne se de første linjer i beskeden, hvor der stod: »Er du dyrlæge i Fødevarestyrelsen?«. Her blev mit privatliv pludselig blandet sammen med mit professionelle virke, og det var meget ubehageligt. Jeg valgte derfor ikke at åbne beskeden, forklarer Anne Hels.

Det blev dog langt fra det sidste, hun skulle opleve på Facebook i forbindelse med sine tilsyn på Molslaboratoriet.

- I visse grupper blev jeg omtalt ved navn og beskyldt for ting, der ikke havde hold i virkeligheden. Jeg blev blandt andet sat i forbindelse med sager, som jeg intet havde med at gøre. Jeg blev tagget i opslagene, så man var sikker på, at jeg så dem – også lige inden sengetid. Flere af dem, der kommenterede mente, at jeg skulle have frataget min autorisation. En ting er at kritisere »embedsdyrlægen«, men her gik man efter mig personligt.

Det hele mundede ud i, at Anne Hels blev politianmeldt efter lov om dyrlæger for ikke at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin gerning.

- Jeg var ikke bekymret for, at politianmeldelsen skulle føre til noget. Jeg syntes, at jeg havde gjort meget i sagen og brugt lang tid på den. Og jeg kunne fuldt ud stå inde for mit tilsyn. Men jeg var meget ked af det. Ikke mindst fordi jeg ikke kunne tage til genmæle over for de mange falske beskyldninger mod min person og min faglighed.

Halsrem øger opmærksomheden

Nogle uger senere indløb endnu en håndfuld anmeldelser af Molslaboratoriet til både Fødevarestyrelsen og politiet. Denne gang gik anmeldelserne på projektets Exmoorponyer. Embedsdyrlæge Lena Rangstrup-Christensen og en dyrlægekollega kørte afsted for at bistå Østjyllands Politi.

- Efter vi havde ført tilsyn med ponyerne uden at komme med anmærkninger, truede en dyrlæge med at indgive endnu en politianmeldelse mod embedsdyrlægen. Der gik jeg simpelthen ind og skjulte min private facebookprofil for at undgå at få henvendelser og at blive tagget på samme måde, som Anne havde oplevet, husker Lena Rangstrup-Christensen.

En del af anmeldelsen drejede sig særligt om en højdrægtig hoppe og en GPS-halsrem, der var gledet frem og sad urokkeligt fast foran ponyens ører. Lena Rangstrup-Christensen kan på grund af sin rolle i en politisag og sin tavshedspligt generelt ikke udtale sig i detaljer om det pågældende tilsyn.

Men ifølge Molslaboratoriets egne udmeldinger skønnede både embedsdyrlægerne og stedets egen dyrlæge, at det ville være for risikabelt for det ufødte føl at skyde hoppen med en bedøvelsespil med henblik på at fjerne halsremmen. Molslaboratoriet skulle til gengæld gribe ind, så snart hoppen havde folet, hvilket skete halvandet døgn senere. Alligevel, og stik imod dyrlægernes anbefaling, ventede Molslaboratoriet flere dage med at bedøve hoppen, og da halsremmen omsider kom af, åbenbarede der sig sår under halsremmen. 

At man ikke greb ind straks efter folingen, har Molslaboratoriet efterfølgende taget det fulde ansvar for. Men det afholdt ikke enkelte dyrlæger fra at stille sig undrende overfor, hvorfor man ikke fjernede halsremmen straks, den blev opdaget – fx ved brug af et fanggitter, når nu bedøvelse ikke var en mulighed.

- Faglig sparring er altid godt. Men når man som kollega udtaler sig i medierne vel vidende, at vi ikke kan tale højt og indgå i en faglig samtale, er det jo ikke faglig sparring. Og konsekvensen er, at det bidrager til fortællingen om, at de dyrlæger, der har set hesten, ikke har gjort deres arbejde godt nok, mener Lena Rangstrup-Christensen.

Hun tilføjer, at der kan være mange faglige grunde til, at et fanggitter ikke er en god mulighed – herunder at hesten er en del af en uhåndteret hesteflok, hvor der også skal tages hensyn til andre individer og deres risiko for at komme til skade.

Brikker i et politisk spil

At det er ekstremt frustrerende at blive udsat for faglig kritik, når man ikke kan tage til genmæle, er Anne Hels og Lena Rangstrup-Christensen enige om.

- Nogle dyrlæger har udtalt sig kritisk på baggrund af fotos, og så enkelt er det jo ikke at føre dyrevelfærdstilsyn. Alt, hvad vi udtaler os om, skal være forankret i retspraksis og lovgivning, og vi kigger på mange flere detaljer og parametre, end man kan se ud fra et foto. Vi tager opgaven meget alvorligt, forsikrer Lena Rangstrup-Christensen.

Der er flere årsager til, at fritgående dyr i naturplejeprojekter netop i år har haft ekstra bevågenhed. Der er fremsat et nyt forslag til en tilføjelse til Dyrevelfærdsloven, der giver mulighed for at undtage dyr i nationalparker fra visse af lovens regler om blandt andet tilsyn. Og det har mødt stor modstand. Hertil kommer en sag om udsultede og døde kvæg i Mols Bjerge på Naturstyrelsens arealer, hvor der ikke har været føde nok. En sag, som hverken Anne Hels eller Lena Rangstrup-Christensen har været involveret i.

- Det er vigtigt at have en debat om, hvor mange dyr det er forsvarligt at holde på et givent areal. Men pludselig var der ingen, der talte om de afmagrede kvæg – alt drejede sig om ponyerne. Jeg føler, vi blev taget til indtægt for, at andre myndigheder har fejlet, og taget som gidsler i en politisk dagsorden, siger Lena Rangstrup-Christensen.

- Ponyerne er simpelthen blevet en brik i et politisk spil for at få nedstemt lovforslaget, stemmer Anne Hels i.

De to embedsdyrlæger vil fremover forsøge at beskytte sig selv mod chikane. Blandt andet ved at være så anonyme som muligt på sociale medier og ikke sætte navn på tilsynsrapporter uden grundige overvejelser. Men samtidig kommer de med en opfordring til de dyrlæger, der har været ude med enten direkte eller indirekte offentlig kritik af embedsdyrlægernes faglige vurderinger.

- Tænk jer om, inden I hænger kolleger ud og hopper med på en vogn. Hold bolden inde på banen, og vær opmærksom på at have nuancer og fakta på plads. Og husk proportionaliteten i det. Det er et paradoks, at man rent politisk ikke ønsker, at dyr i naturnationalparker stilles anderledes i forhold til dyrevelfærdsloven. Men at man samtidig råber meget højere om de velfærdsproblemer, de har, end man gør i forhold til andre husdyr.

Artiklen er opdateret med en rettelse 3. juni 2021.