PRRS-sanering: Nøglen til succes er tæt samarbejde og koordinering mellem producenter og dyrlæger

Grise Landets svinedyrlæger er krumtappen i en ny strategi, der skal få virussygdommen PRRS ud af de danske stalde.

COLOURBOX13168121
Interview

Det kliniske arbejde i de danske svinestalde bliver langt ud over normalen i de næste tre år. Allerede inden årets udgangs skal alle svinebesætninger have deklareret deres smittestatus for PRRS på baggrund af blodprøver, som de praktiserende dyrlæger skal udtage. Samtidig skal svinedyrlægerne arbejde tæt sammen med de enkelte producenter og kolleger i nærområdet om en samlet og koordineret indsats, der skal reducere forekomsten af PRRS i de danske stalde.

Opgaven bliver stor, men også vigtig, da PRRS er en meget betydende grisesygdom, som medfører stor økonomiske tab i svineproduktionen. Derudover er PRRS smitte, som medfører en lang række følgesygdomme, et højere antibiotikaforbrug og dødelighed i besætningerne.    

- Det er den vigtigste grund til, at der nu er igangsat en strategi for reduktion af PRRS i dansk griseproduktion, forklarer afdelingschef for Veterinær- og Kvalitetsforhold i Landbrug & Fødevarer, Kristian Møller.

Derudover har PRRS ændret status fra at være en liste 2-sygdom til at være en liste 1-sygdom, hvilket stiller krav i forhold til dyrlægens pligter i forbindelse med mistankeanmeldelser.

Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde mellem de centrale aktører; Landbrug & Fødevarer, Danske Svineslagterier, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen. De har givet hinanden hånden og skrevet under på at komme i mål ved fælles hjælp.

For slagtegrise er målet, at 75 % er deklarerede PRRS-antistof-negative i 2025, og  det samme skal gælde for 85 % af sobesætningerne.

Hvis det skal lykkes at få PRRS ud af de danske stalde, er det afgørende vigtigt, at man kender PRRS-status i alle besætninger.

Alle skal have en sundhedsdeklaration

Hidtil har det været frivilligt for producenterne at deklarere deres PRRS-status baseret på antistoffer mod virussygdommen, som håndteres af SPF-systemet.

Som det er nu, er godt og vel 80 % af landets sobesætninger med i SPF-systemet, og ca. 40% af dem er deklareret PRRS-seropositive. For slagtegrisebesætninger er der et stort mørketal, da kun 30 % er med i SPF-systemet – og af dem er ca. en tredjedel erklæret PRRS-seropositive. Men det bliver der ændret på.

- Det nye er, at alle skal være med, fordi der er krav om, at alle skal have en PRRS-sundhedsdeklaration baseret på serologisk test, siger Kristian Møller.

Det skyldes, at regelsættet for, hvordan PRRS skal håndteres i besætningerne, er tæt koblet op på de lovændringer, der eksisterer og er på vej omkring sygdommen, hvor PRRS går fra at være en liste 2-sygdom til at være en liste 1-sygdom.

- Det betyder, at der er mere fokus på, at vi skal gøre noget mod sygdommen både på EU-niveau og nationalt, og det er også derfor, denne plan bliver skubbet i gang.

Nicolai Weber Rosager, der er projektleder for PRRS-indsatsen for Landbrug & Fødevarer, supplerer:

- Hvis det skal lykkes at få PRRS ud af de danske stalde, er det afgørende vigtigt, at man kender PRRS-status i alle besætninger. Sygdommen smitter lokalt. Der er luftsmitte og nabosmitte, hvilket betyder, at der skal ske en koordineret indsats for at bekæmpe sygdommen. Her er dyrlægerne helt centrale – de skal ud at rådgive i de enkelte besætninger om, hvordan man gør det. Oveni har vi de danske svineslagterier, som selvfølgelig også har stor betydning for, hvordan vi kan bekæmpe sygdommen. Man er nødt til at have alle aktører til at sætte sig rundt om bordet.

Kristian Møller

Vi har alle brikker hele vejen rundt, som nu skal arbejde sammen for at sætte den helt store plan i gang, siger Kristian Møller - afdelingschef for Veterinær- og Kvalitetsforhold i Landbrug & Fødevarer.

Smitten flyttes rundt

Siden PRRS kom ind i de første danske svinebesætninger i begyndelsen er 90’erne, er der kommet flere og flere smittede besætninger. Spørgsmålet er, hvorfor PRRS er blevet et så udbredt et problem?

- Der sker selvfølgelig noget i den måde, man har besætninger på i Danmark. Der er en strukturudvikling, der gør, at besætningerne bliver større og større, og der bliver færre af dem, men samtidig er der også stor samhandel mellem besætningerne – der bliver flyttet mange grise rundt. Dertil kommer, at PRRS er  luftbåren, hvilket gør, at man kan smitte naboerne, og det bliver sværere og sværere at styre, siger Nicolai Rosager Weber.

En del af det er også, at sygdommen er svær at erkende i besætningerne, og det faktum, at det er kun halvdelen af besætningerne i Danmark, der pt. er PRRS-deklareret  i SPF-systemet.

- Det vil sige, at den anden halvdel ved vi ikke noget om – og når vi ikke gør det, er det svært at holde styr på sygdommen. Der er smitte, som vi ikke har styr på nu, som gør, at man ikke kan angribe det rigtigt, understreger Nicolai Rosager Weber.

Nicolai Rosager Weber

Jeg synes, det er en enorm styrke, at der er et fælles mål om samarbejde. Hver især kan vi ikke klare det alene, siger Nicolai Rosager Weber, der er projektleder for PRRS-indsatsen for Landbrug & Fødevarer.

Hvad siger producenterne?

Ifølge Kristian Møller og Nicolai Rosager Weber bliver den store opgave at få alle producenterne med, selvom de får tilbagemeldinger fra producenter og producentforeninger om, at der er opbakning til saneringsplanerne.

- På det overordnede niveau har vi fået en positiv tilbagemelding på den nye strategi. Der er en fælles forståelse for, at det er nødvendigt, at alle er med, selvom der helt sikkert er nogle, der bliver ramt økonomisk og vil føle, at det er træls det her. Det er jo en del af den nye bekendtgørelse, at de skal testes, siger Nicolai Rosager Weber, og Kristian Møller tilføjer:

- Et andet incitament er, at hvis en besætning tester positiv, er der krav om, at producenten får et månedligt besøg af en dyrlæge, der skal kigge på det kliniske.

I flere omgange har der været tanker om, at der skulle udrulles en samlet national plan for at reducere PRRS, men ifølge Nicolai Rosager Weber har det været svært at finde incitamenterne til at få alle med, hvilket er helt essentielt for, at saneringsplaner skal lykkes. Og som Kristian Møller vurderer det, er slagterierne med til at skabe det incitament, fordi der bliver en prisdifferentiering på afregningen.

- Det gør, at vi har en forventning om, at producenterne arbejder den vej, vi gerne vil. Vi håber selvfølgelig på succes. Vi skal have alle med. Godt og vel 2.500 besætninger er med i SPF-systemet, så vi mangler PRRS-status for ca. 2.700 besætninger.

Ifølge Kristian Møller er det Landbrug & Fødevarer, der kommer til at styre registreringer via SPF-systemet, som har hele »setup’et«, og her vil Fødevarestyrelsen få fuld adgang til alle data.

Saneringsmodeller

I Danmark er der store erfaringer med, hvordan man sanerer en besætning. Der er totalsanering, hvor man tømmer anlæg for dyr, renser, desinficere og sætter rene dyr ind. Det er ifølge Nicolai Weber Rosager den dyre og sikre model. En anden mulighed er delsanering.

- Her bruger man immuniteten i besætningen på en smart måde, så man faktisk skubber virus ud. Alle grise bliver vaccineret på samme tid, og så dør virus ud, og det kan gøres under fuld drift. Vi har ret høj succesrate, når vi gør det rigtigt. Og det er her, de praktiserende dyrlæger kommer ind med deres faglighed, når de skal sætte saneringsplaner op i de enkelte besætninger og rådgive personalet om, hvordan de passer dyrene og flytter rundt på dem.

- Men for at vi kan komme i gang og lave en seriøs reduktion, kræver det, at man koordinerer lokalt. Der er erfaringer for, at det kan lykkes, men det er ikke let. Det kræver, at man samler producenter og dyrlæger i et regionalt område, som skal koordinere indsatsen – beslutninger skal løftes op for den enkelte besætning og den enkelte dyrlæge til et område, hvor producenter og dyrlæger på det bedst mulige faglige grundlag sammen træffer en beslutning om målet for mindre virus i det område, siger Nicolai Rosager Weber.

Kristian Møller tilføjer, at der også er noget tidsmæssigt - producenter skal være enige om, hvornår de går i gang.

- Hvis en besætning går i gang for sent, kan den nå at smitte de andre. Eller hvis der er en, der begynder for tidligt, risikerer besætningen at blive smittet igen, siger han og tilføjer, at der er lagt op til, at Landbrug & Fødevarer skal være koordinator og facilitator i de lokale råd, som er noget nyt i Danmark.

Dyrlægerne er krumtappen

Nøglen til succes er altså dyrlægernes tætte samarbejde og koordinering med producenter og dyrlægekolleger om at få saneringsplanerne til at virke i besætningen.

- Jeg synes, det er en enorm styrke, at der er et fælles mål om samarbejde. Hver især kan vi ikke klare det alene. Det er veterinærfaglighed, der skal til, og der er ingen andre end vores faggruppe til at løfte. Den enkelte dyrlæge skal ud og arbejde med smittebeskyttelse og saneringsplaner. Dyrlægerne skal tage en masse prøver, arbejde med stikprøver, vurdere prævalens, tolke blodprøvesvar – sætte det hele i spil. Det er den praktiserende dyrlæges kernekompetencer, understreger Nicolai Rosager Weber.

- Samtidig har vi hele setup’et med, at det bliver hængt op på SPF-systemet og den sundhedskontrol og sundhedsstyring, vi er berømte for i hele verden. Og det er en af grundene til, at vi overhovedet kan give os i kast med sådan en plan, siger Kristian Møller og tilføjer:

- Vi har system, der er gennemprøvet og passet til igennem mange år og nogle meget kompetente dyrlæger, der er vant til at lave denne her sundhedsstyring. Landbruget har sit eget laboratorium i Kjellerup, som er akkrediteret og godkendt af Fødevarestyrelsen til at analysere PRRS-prøver, og er vant til at servicere producenter og dyrlæger – vi har alle brikker hele vejen rundt, som nu skal arbejde sammen for at sætte den helt store plan i gang.

Sidste gang Danmark udryddede en svinesygdom, var Aujeszkys sygdom. Det tog godt 10 år.